P.E. Müller, Peter Erasmus Müller, 25.10.1840-5.10.1926, overførster, naturforsker. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet sst. (Ass.). Efter præliminæreksamen kom M. i landvæsenslære nogle år. 1859 kom han på landbohøjskolen hvor han fik landbrugseksamen 1861. 1863 tog han studentereksamen, fortsatte studierne på landbohøjskolen hvor han blev forstkandidat 1867, og på universitetet hvor han s.å. tog filosofikum. Samtidig foretog M. zoologiske undersøgelser over de danske dafnier, og hans afhandling herom bragte ham universitetets guldmedalje (offentliggjort i Naturhist. Tidsskr. 3.r.V, 1868). – Man havde lagt mærke til M. på landbohøjskolen hvor han var assistent mens han studerede skovbrug. Han blev opfordret til at uddanne sig til en lærergerning i skovbrug som J. F. Hansens efterfølger, og hertil fik han bevilget et rejsestipendium. Han fortsatte sine zoologiske studier sideordnet med de forstlige på udenlandsrejsen som gik til Schweiz, Italien, Frankrig og Tyskland 1868-70. Hans zoologiske forskning resulterede i doktordisputatsen Iagttagelser over nogle Siphonophorer (blæregopler), 1871. Efter hjemkomsten fortsatte han sine studier som nu især koncentrerede sig om forstvæsen og hans afhandling De i Danmark hidtil fundne Phyllopoder (bladfødder), 1873 må betragtes som hans sidste arbejde inden for den egentlige zoologi. De nævnte arbejder viser M. som en omhyggelig zoologisk forsker, og hans indgående studier på dette område var af betydning for hans senere arbejder med skovjordens økologi.

1.1.1873 tiltrådte M. stillingen som forstdocent, vel rustet til at overtage gerningen som enelærer i skovbrugsfagene. Hans virke som lærer blev skelsættende for skovbrugsundervisningen som havde stået i stampe en årrække. Han gjorde en stor indsats for at opmuntre til en dansk skovbrugsforskning hvorpå ikke alene undervisningen, men også det praktiske skovbrug kunne bygge. Det var på hans initiativ at C. D. F. Reventlows næsten glemte forstafhandling Forslag til en forbedret Skovdrift (ved W. Gylden-feldt) blev offentliggjort 1879. Reventlows tanker om stærk tyndingshugst blev herved kendt i vide kredse, og den stærke tyndingshugst vandt udbredelse i skovbruget. Af meget vidtrækkende betydning var Tidsskrift for Skovbrug som M. udgav 1875-91, ialt tolv bind plus supplementsbind 1903. M. knyttede fortræffelige medarbejdere til tidsskriftet der blev kaldt arkiv for forstlige undersøgelser, og skriftet indeholder afhandlinger der belyser så godt som alle aspekter inden for skovbrug. Af M.s egne bidrag skal fremhæves Omrids af en dansk Skovbrugsstatistik V, 1881, hvori han har samlet en mængde oplysninger om skovforhold og træforbrug. Han gør det klart at dansk skovbrug må indstille sig på tidens forbedrede transportmuligheder og den deraf følgende konkurrence fra udlandet. Hans mest betydningsfulde afhandlinger fra tidsskriftet er Studier over Skovjord som Bidrag til Skovdyrkningens Teori, 1. Om bøgemuld og bøgemor på sand og ler (III, 1876) og 2. Om muld og mor i egeskove og på heder (VII, 1884). Disse to afhandlinger anses for grundlæggende i den forstlige jordbundslære; de var epokegørende og udkom såvel i tysk, 1888, som i fransk version, 1889, og herved blev M.s forskning internationalt anerkendt. Hans afhandling Om Regnormens Forhold til Rhizomplanterne især i Bøgeskove (Vidensk. Selsk. Forhandl. 1894) skal ses i tilslutning til hans studier over skovjord. For disse afhandlinger var M.s zoologiske uddannelse af den største betydning, og det skal fremhæves at M.s forskning vedrørende løvets omsætning og skovjorden bibragte skovdyrkerne forståelse af at jordbundstilstanden er af den største betydning for selvsåning og vækst i skoven, især i bøgeskoven. M.s undersøgelser var en forudsætning for H. C. Ulrichs bøgeforyngelser. I tilslutning til disse arbejder skal det nævnes at M. – før Darwin – erkendte regnormens økologiske betydning. Han arbejdede på endnu et bidrag til denne serie, nemlig: 3. Om fast og muldfattig Bund især i Bøgeskove. Manuskriptet der aldrig blev afsluttet er trykt på foranledning af den dansk-amerikanske professor i skovbrug, S. O. Heiberg (Universitetet i Syracuse, USA) i erkendelse af M.s grundlæggende betydning for udviklingen af den forstlige jordbundslære (Dansk skovforen.s t. 1950).

Store dele af det stof som M. samlede i sit tidsskrift blev benyttet i hans undervisning. Hans forelæsninger blev udgivet i autograferet form efter hans afgang som lærer: Skovbrugshistorieog Statistik, 1882 og Skovdyrkningslære 1882-83. Om sidstnævnte skrev A. Howard Grøn: "I intet andet Lands skovbrugslitteratur var der da frembragt et Arbejde der kunne maale sig med P. E. Mullers Skovdyrkningslære". 1882-1911 var M. overførster for 2. inspektion, dvs. den sydlige del af de nordsjællandske statsskove m.m.; 1883-1920 var han tillige overinspektør for Sorø akademis skove. Hans ledende stilling, hans dybe interesse for skovbrugets forhold og hans personlighed medførte at han blev den førende inden for dansk skovbrug gennem en lang årrække. Blandt M.s tillidsposter kan nævnes: 1884 kommissær ved den internationale skovbrugsudstilling i Edinburgh, 1888 formand for skovbrugsudvalget ved den store nordiske udstilling i Kbh., 1895 medlem af fællesudvalget for Dansk skovforening og Træhandlerforeningen samt andre udvalg under Dansk skovforening, 1900-09 formand for den forstlige forsøgs-kommission. 1884 var han på grund af sine zoologiske arbejder blevet medlem af Videnskabernes selskab. Til trods for sit betydelige arbejde på administrativt og organisatorisk plan fortsatte M. sit videnskabelige arbejde, især undersøgelser vedrørende skov- og hedejord som han ofte udførte i samarbejde med yngre medarbejdere. Hans hovedværk herom er Bidrag til dejydske Hedesletters Naturhistorie, 1924 (Vidensk. selsk.s biol. medd. IV, 2) der af datiden blev anset for at være afslutning på diskussionen om lyngens indvandring på de jyske hedesletter. M.s studier førte til den opfattelse at lyngen havde erobret hedesletterne inden skoven og siden holdt sig der. Senere forskning, bl.a. Johs. Iversens pollenanalyser har vist at skoven først tog landet i besiddelse, og at lyngen senere har bredt sig på skovens bekostning. M. var blandt naturfredningens pionerer. Som medlem af Naturhistorisk forening blev han valgt til udvalget for naturfredning som han var medlem af 1905-25, formand 1912-17. For fredningssagen var det af stor betydning at M. besad formandskabet i årene forud for udstedelsen af vor første naturfredningslov 1917. Allerede omkring århundredskiftet var visse skovstrækninger blevet fredet på M.s initiativ, fx Hald egeskov og nogle gamle bøgebevoksninger på Farum skovdistrikt, og M. gik med interesse op i driften af Jægersborg dyrehave der hørte til hans overførsterinspektion. – Til overførsterstillingen var knyttet hvervet som kgl. jægermester, dvs. at han havde ansvaret for kongens og hoffets jagter. Hans videnskabelige indsats belønnedes med æresmedlemskab af Svenska skogvårdsforeningen, af Danske forstkandidaters forening, det russiske forstkorps, og 1921 blev han udnævnt til æresdoktor ved Hochschule für Bodenkultur i Wien.

Familie

Forældre: direktør for møntsamlingen Ludvig M. (1809-91) og Eleonore V. F. G. Levetzau (1819-65). Gift 10.10.1874 i Kbh. (Garn.) med Augusta Sophie Thiele, født 7.7.1851 i Kbh. (Slotsk.), død 29.3.1928 sst., d. af sekretær ved kunstakademiet, senere direktør for kobberstiksamlingen Just Mathias T. (1795-1874) og Hanne Aagesen (1819-92). – Bror til Sophus M.

Udnævnelser

R. 1881. DM. 1888. K.2 1892. K.1 1906. S.K. 1911.

Ikonografi

Silhouet af Ernst Ljung, 1886 (Fr.borg). Afbildet på H. O. Brasens mal., 1892, af vildtparade i Grønholt hegn 1889 (Fr.borg) og på gentagelse deraf. Afbildet på mal. af møde i Videnskabernes selskab af P. S. Krøyer, 1897 (Vidensk. selskab). Mal. af Knud Larsen, 1907 (Fr.borg) og af Otto Bache, 1909. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1872 91-93. – C. C. A. Gosch: Udsigt over Danm.s zool. lit. 11,2, 1875 563-67; III, 1878 526f (bibliografi). G. Sarauw i Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1858-1908, 1908 383-95. Carl Christensen: Den danske botaniks hist. I, 1924-26 især 688-95 865-67; II, s.å. 458-62 (bibliografi). Fr. Weis i Botanisk t. XXXIX, 1926 375-84. Johs. Helms og C. V. Prytz i Dansk skov-foren.s t. XI, s.å. 657-79. A. Mentz i Naturens verden X, s.å. 385-92. C. Wesenberg-Lund i Oversigt over vidensk. selsk.s forhandl. 1926-27 63-86. A. Oppermann i Hedeselsk.s t., 1929 114-27 (optr. i forf.s Fra skov og hede, 1929 236-50). Samme i Pers.hist.t. 9.r.IV, 1931 68-77. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig