C.V. Oppermann, Johann Carl Vincentz Oppermann, 31.12.1784-17.10.1861, skovrider. Født i Lauenförde, Hannover, død på Frbg., begravet sst. Begge forældrene tilhørte forstmandsfamilier. O. var kun fem år da hans far døde, og O. blev derfor opdraget hos og senere uddannet i skovbrug hos slægtninge. 1804 kom han til Brahetrolleborg på Fyn idet han havde stiftet bekendtskab med grev Ditlev Reventlow, en søn af J. L. Reventlow, under dennes studier i Göttingen. Hermed var O.s løbebane afstukket, idet grev Ditlevs farbror C. D. F. Reventlow foranledigede O. eksamineret i skovbrug 1806 hvorefter han blev ansat som skovrider på Brahetrolleborg, en post han beklædte til 1857. Sine sidste år tilbragte han i København.

1813 lagde O. plan for Brahetrolleborgs skovbrug. Til planen hørte en udvidelse af skovarealet ved tilplantning af jord der var mindre egnet til landbrug. Ligesom C. D. F. Reventlow var han tilhænger af stærk tyndingshugst og ivrig efter at vise at skovbrug kunne betale sig med en rimelig forrentning, når bevoksningerne blev drevet med en stærk tyndingshugst og en forholdsvis lav omdriftsalder. O. gennemførte træmålinger og beregninger der blev offentliggjort i Nogle Bemærkninger om Forholdet imellem Skovens Tilvæxt og vor Rentefod, 1836. Den direkte årsag til udgivelsen var den kritik af det private skovbrug som statsskovenes ledende mænd havde givet udtryk for, herunder at skovbrug ikke kunne betale sig. En af de prøveflader som O. anlagde med træmåling for øje var Bremerhusprøvefladen fra 1812 i en egesåning fra 1784. Den bestod som prøveflade til 1973 – fra 1902 målt af Statens forstlige forsøgsvæsen – og var verdens ældste forstlige prøveflade (Det forsti. forsøgsvæsen XXXV, 1978).

O.s afhandling om skovens rentefod samt hans oplysninger om landsdelens skovforhold (trykt i C. Dalgas: Svendborg Amt, 1837) gav anledning til en offentlig debat om skovbrug, først i stænderforsamlingen hvor sagen førtes frem af Orla Lehmann, senere i rigsdagen hvor O.s søn Ludvig der var medlem af folketingets finansudvalg førte an i kritikken af statsskovbruget. Såvel far som søn var medlemmer af kommissionen 1850 der skulle udtale sig om statsskovenes drift og administration.

Flere fynske godsejere bad O. udarbejde driftsplaner for deres skove, og han havde adskillige forstelever. Såvel gennem planerne som gennem elevernes senere virksomhed fik han en meget betydelig indflydelse på udviklingen af dansk skovbrug, især på tyndingshugsten. Dansk skovbrug har gennem mange år været karakteriseret ved en stærkere tyndingshugst end vore nabolande. Denne stærke tyndingshugst der er grundlagt af C. D. F. Reventlow og O. har været genstand for mange diskussioner og emne for adskillige afhandlinger, også på internationalt plan (S. O. Heiberg: Thinning, Problems and Practices in Denmark, udg. af State University of New York, 1964).

Familie

Forældre: pastor Mathias Heinrich O. (1725-90, gift 1. gang 1767 med Christine Henriette Ernst, 1747-72) og Caroline Elisabeth Bredenbeck. Gift 15.10.1809 i Brahetrolleborg med Johanne Margaretha Oxenbøll, født 8.1.1784 i Lunde, Sunds hrd., død 27.1.1865 i Kbh. (Frbg.), d. af underskriver på Fjellebro, senere forvalter ved baroniet Guldborgland Johan Ludvig Jensen O. (ca. 1764-1830, gift 1800 med Anne Hedvig Jørgensen, ca. 1779-1814) og Birthe Hansdatter. – Far til L. O.

Udnævnelser

Forstråd 1854. – R. 1856.

Ikonografi

Mal. af Constantin Hansen, 1856, efter dette litografi.

Bibliografi

C. V. O. i Skovens folk fortæller, red. P. Chr. Nielsen og H. Petersen, 1978. – A. Oppermann: Bidrag til det da. skovbrugs hist., 1887-89 = Tidsskr. for skovbrug X. Elers Koch i Tidsskr. for skovvæsen IV, 1892 B 89-222. J. Aarestrup-Frederiksen: En hist.-økon. undersøgelse af bevægelsen i udbyttet af et da. skovdistrikt, 1953. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig