Johannes Helms (skovrider)

Johannes Helms, 29.1.1865-1.3.1934, skovrider. Født i Horsens, død i Lyngby, begravet i Vinderød. Efter realeksamen blev H. forstelev hos skovrider S. G. F. Jenssen-Tusch på Feldborg skovdistrikt i Vestjylland, og allerede her blev hans interesse for hedeskovbruget vakt. Han blev forstkandidat 1887, var med til at arrangere skovbrugsafdelingen på den store nordiske udstilling 1888. 1890 hjemsendt fra soldatertjenesten som sekondløjtnant og assisterede en kort tid A. Oppermann med videnskabeligt arbejde hvorefter han afsluttede sin uddannelse med en studierejse til Østrig-Ungarn. 1890–1900 var H. forstassistent på Tisvilde-Frederiksværk skovdistrikt hos skovrider Fr. Bang der havde været bestyrer af Randbøl distrikt i Midtjylland 1852–76. Her styrkedes H.s interesse for skovplantning i klit, på hede og på andre uproduktive jorder, bl.a. gennem det arbejde han udførte for det nystartede Frederiksborg amts plantningsselskab. 1900–09 var H. skovrider på Feldborg skovdistrikt, 1909–17 på Silkeborg skovdistrikt. Samtidig med sin praktiske virksomhed tog H. sig tid til at udarbejde betydelige afhandlinger om birken og skovfyrren på Tisvilde-Frederiksværk distrikt (Tidsskrift for Skovvæsen IX, 1897 og XIV, 1902) og til at anstille forsøg med forskellige træarter i hedeskovbruget. Da skovfogeduddannelsen skulle lægges i fastere rammer 1905 blev H. formand for kommissionen for skovfogedelevers uddannelse som udførte et så grundigt og forudseende arbejde at retningslinjerne for uddannelsen kunne bibeholdes til 1963. Kommissionens medlemmer, Paul Wegge, V. Neergaard og H. udarbejdede Lærebog for Skovfogder, 1909–13 hvoraf H.s skovbrugslære har været af den allerstørste betydning fordi den var grundlaget for skovfogedernes anvisninger ved de forskellige arbejders udførelse. Lærebogen er kommet i adskillige udgaver med ændringer og tilføjelser, men retningslinjerne var lagt i første udgave.

1917 udnævntes H. til professor i skovbrug ved landbohøjskolen hvor hans fag blev skovdyrkning, vare- og handelslære, historie og statistik. Førstnævnte fag var hans kæreste og han skrev som grundlag for undervisningen Skovdyrkningslære, 1925, og såvel i denne som i Lærebog for Skovfogder var hede- og klitskovbruget fyldigt behandlet og indgik således i lærestoffet for de vordende forstmænd hvad der var af stor betydning i en tid da mange plantager var under anlæg eller unge. H. var en dygtig fotograf og benyttede sammen med bøgerne sin billedsamling i undervisningen samt som illustrationer til mange af sine afhandlinger. Billedsamlingen der nu findes i Jagt- og skovbrugsmuseets arkiv omfatter tiden 1890–1930 og benyttes ofte til illustration af skovhistoriske arbejder. Som en af tidens fremtrædende forstmænd fik H. mange tillidshverv. Han var medstifter af Forstlig diskussionsforening 1897 (senere Danske forstkandidaters forening), formand for Statsskovriderforeningen 1905–17, medlem af Dansk skovforenings jyske afdelings bestyrelse 1902–17, af faellesbestyrelsen 1913–18 og formand for redaktionsudvalget 1919–28. Han var medlem af overskyldrådet, skovlovkommissionen, udvalget for den fremtidige drift af Jægersborg dyrehave, udvalget for statsskovenes administration og naturfredningsrådet fra dets oprettelse 1917 til 1931. H. tog sin afsked som professor 1930 af helbredshensyn. I nekrologen skrev hans tidligere assistent og efterfølger som professor Carl Mar. Møller følgende som karakteriserer hans personlighed: "I forhandlinger havde han en sjælden evne til at sætte sin vilje igennem og kunne herunder være hæftig i sin form, blev derfor også undertiden anset for en hård mand. Det var rigtigt, for så vidt han aldrig bøjede af for en strid han mente var nødvendig ... Menneskeligt vil Helms stå for dem der kendte ham bedst som en bærer af de egenskaber man satte højst hos den nordiske oldtids krigere: Uforfærdethed, ærlighed, hengivenhed, humør. Fagligt vil han huskes som en af dem af hans samtid der på lykkeligst måde har kunnet nyttiggøre naturvidenskaben for skovdyrkningens praksis."