Vagn Holstein, 4.10.1889-24.11.1959, skovrider. Født på Hejnstrupgård, Gundsømagle, død i Jægerspris, begravet sst. Efter studentereksamen 1908 valgte H. skovbrugsstudiet og blev forstkandidat 1914. Hjemsendt fra soldatertjenesten som løjtnant 1916. 1916–20 arbejdede H. med skovplanlægning, dels som assistent, dels som selvstændig skovtaksator. 1920–28 skovrider og godsforvalter på Einsidelsborg (nu Egebjerggård) på Nordfyn, 1929–59 skovrider og godsinspektør ved Kong Frederik VII's stiftelse på Jægerspris. Som skovrider medvirkede H. til at øge produktiviteten i de jægerspriske skove ved at udskifte en del gammel løvskov og yngre birkebevoksninger med nåletræ og eg. Han gik dog forsigtigt til værks og skånede enkelttræer og trægrupper og bevarede herved mange smukke skovlandskaber. Hans interesse for de storslåede naturværdier som Jægerspris Nordskov rummer gav sig bl.a. udtryk i fredning af skovarealer omkring de tre berømte kæmpeege, Kongeegen, Storkeegen og Snoegen, samt et stykke urørt skov, den såkaldte urskov. Desuden bevarede han adskillige helt eller delvis bevoksede mose- og engområder. I en populær artikel har han givet et smukt billede af Nordskoven og antydet hvorledes han søgte at bevare dens præg af naturskov (Tidsskr. Danmark III, 1943).

Allerede som barn var H. levende optaget af naturen, især fuglelivet som han fik rig mulighed for at studere på Einsidelsborg og Jægerspris -begge steder med store urørte områder. Som jæger og ornitolog færdedes han i et afvekslende landskab på Einsidelsborg, og her blev grundlaget lagt for hans senere ornitologiske forskning. Hans første større arbejde, Fiskehejren, 1927, der beskriver en hejrekoloni på godset vakte betydelig opsigt, dels på grund af bogens ornitologiske værdi, dels på grund af H.s særlige evner som skribent. I 1931 forsøgte han sig som digter med Fra Dianas Marker. En Jægers Iagttagelser og Oplevelser i Naturen, men det er som videnskabelig forfatter hans navn vil blive stående. Han var en af landets bedste kendere af rovfugle som han ivrigt studerede i Jægersprisskovene. Resultatet af hans studier på dette område er Duehøgen, 1942, Hvepsevaagen, 1944, Spurvehøgen, 1950, og Musvaagen, 1956. Førstnævnte rovfugleværk bragte ham doktorgraden ved Kbh.s univ. og selv i denne afhandling fandt hans udtryksmåde en sådan form at bogen fandt læsere langt uden for videnskabsmændenes rækker. Hans fremstillingsform medførte en del kritik, men hovedresultatet var, således som det er udtrykt i Finn Salomonsens nekrolog: "Ganske sikkert var han en lykkelig mand i sit arbejde i skoven og blandt fuglene. Få kunne som han lade sig inspirere og berige i den store ensomhed. ... og få har høstet så rige frugter af de lange vagter, ene med fuglene". Nekrologen afsluttes med en fortegnelse over H.s 32 ornitologiske arbejder.

Som en af landets førende ornitologer blev H. 1952 valgt til formand for Dansk ornithologisk forening som han ledede til sin død.

Familie

Forældre: proprietær Viggo H. (1861–1903) og Marie Ammitzbøll (1858–1932). Gift 18.7.1917 på Frbg. med Ingeborg Gram, født 31.12.1884 på Frbg., død 21.6.1973 på Thurø, d. af rådsformand, dr. phil. J. P. G. (1850–1916) og Dorthe Marie Sørensen (1858–95).

Udnævnelser

R. 1951.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1942 79. – Otto Wilhjelm i Dansk skovforen.s t., 1959 579–81. Finn Salomonsen i Dansk ornithol. foren.s t., 1960 1–8 (m. bibliografi). P. Chr. Nielsen i Jægerspris slot og kong Fr. VII's stiftelse, red. Roar Skovmand, 1974 307–11. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig