Per Algot Moltesen

Per Algot Moltesen, 24.8.1900-5.3.1980, statskonsulent. Født i Kbh. (Naz.), død på Frederiksborg amts centralsygehus, Hillerød, begravet sst. (Nyhuse kgd.). Efter studentereksamen med efterfølgende landmandsuddannelse kom M. 1921 til landbohøjskolen hvorfra han 1923 blev landbrugskandidat. I sin studietid tog han initiativet til oprettelse af Foreningen af landbrugsstuderende ligesom han i årene 1925-31 var medlem af bestyrelsen for Foreningen af danske landbrugskandidater. Som nybagt landbrugskandidat var han dels plantør i Malaya, dels lærer på Næsgård agerbrugsskole indtil han 1928 fik ansættelse i landbrugsrådets sekretariat. Her blev han snart den meget rejsende generalsekretær H. Høgsbro Holms højre hånd og den der i dennes fravær bestyrede forretningerne, og han fungerede som sekretær for rådsmøderne, 1933 blev han fuldmægtig og 1935 kontorchef. Han spillede således i administrativ henseende en betydningsfuld rolle, men hans familiemæssige baggrund i forbindelse med en vis skyhed ved offentlig fremtræden begrænsede hans aktiviteter til mødeværelsets lukkede atmosfære. Han savnede dog ikke temperament. Når han og den iltre Høgsbro Holm en sjælden gang tornede sammen slog det formelig gnister. I 1939 blev han nærmest presset til at afløse afsætningsradgiveren i London siden 1931, statskonsulent Søren Sørensen idet denne gerne ville vende tilbage til det hverv han i 1920erne havde som statskonsulent i Washington. Næppe havde M. dog etableret sig i sin nye stilling før de dansk-britiske handelsrelationer blev kappet over gennem den tyske besættelse af Danmark 1940. I 1942 blev han som andre i udenrigstjenesten afskediget fra sin stilling, men takket være midler, stillet til rådighed af Frie danske kunne han dog videreføre sit arbejde, nu med militær charge, idet han i 1944 blev kaptajn af forstærkningen og samtidig medlem af den danske militærmission til SHAEF (til 1945). Hans egentlige virksomhed som statskonsulent falder i årene 1945-70 hvor arbejdsområdet udvidedes med Den irske republik. Briternes voksende utilbøjelighed til at betale de priser danske landmænd mente sig berettiget til gjorde disse år til en yderst konfliktfyldt periode i den danskbritiske samhandels historie. M. skulle da præstere det vanskelige kunststykke på én gang at befordre afsætningen af de danske produkter og samtidig påvirke det britiske forsyningsministerium, senere landbrugs- og fødevareministeriet, til at betale højere priser. Danmarks tilslutning til De syvs frihandelsområde ekskl. landbrugsvarer skulle ikke gøre opgaven lettere. I deres bestræbelser på at sælge deres specifikke varer undlod de danske afsætningsorganer ikke sjældent at holde M. tilstrækkelig orienteret om udviklingen. Hvis disse organer på deres side ventede af M. at han på alle leder og kanter søgte at fremme danske afsætningsinteresser havde de gjort regning uden vært. Hans fornemste kontaktflade var de involverede embedsmands- og handelskredse, ikke engelske organisationsfolk ude fra pløjelandet. Som i sin tid Harald Faber mente M. at fair optræden i merkantile og handelspolitiske anliggender i længden var det bedste afsætningsargument. Følgelig måtte hans ideal være den langtidsansatte statskonsulent med indarbejdede forbindelser til betydningsfulde kredse sådan som han selv havde det. Her måtte han imidlertid opleve at se udviklingen gå den modsatte vej med hurtigere skift på posten. Efter sin afsked 1970 blev han boende i sit hus i Purley, Surrey.