Carl Dumreicher

Carl Dumreicher, Carl Otto Dumreicher, 26.10.1879-10.3.1965, bibliotekar, forfatter. Født i Helsinge, Fr.borg amt, død på kommunehosp., Kbh., urne i Christianskirken, Kbh. D. forlod efter faderens død Helsinge og blev optaget i Randers latinskole hvor hans morfar havde været overlærer. Han blev student herfra 1898 og cand.teol. 1905; han studerede i to semestre ved universitetet i Geneve og blev 1907 assistent ved universitetsbiblioteket, 1911 underbibliotekar og 1935 bibliotekar I. Fra 1925 og til sin afgang 1947 ledede han universitetsbibliotekets indbindingskontor efter rationelle, delvis af ham selv udformede principper for hvilke der er gjort rede i universitetsbibliotekets Skrifter Nr. 4, 1930, ligesom han fra 1937 overtog erhvervelsen af dansk litteratur. Sammen med Louis Bobé udgav han 1915-16 memoiresamlingen Gemt og Glemt, og s.m. H. G. Olrik og H. Topsøe-JensenSvundne Tider. 1942-49. Ene har han udgivet livserindringer af Just Mathias Thiele, 1917, Just Johan Holten, 1923, Vald. Schmidt, 1925 og J. H. Dampe, 1951 samt Seks øjenvidner til slotsbranden 1794, 1952. – D. var 1907-08 medlem af senioratet Høy der solgte den gamle studenterforeningsbygning ved Holmens kanal, og 1910-11 af senioratet Harboe, under hvilket foreningens nye hus blev bygget. Hans store interesse for studenterlivet gjorde ham i årenes løb til Studenterforeningens historieskriver. 1934 påbegyndte han således udgivelsen af et stort anlagt værk Studenterforeningens Historie 1870-1920, af hvilket dog kun udkom bind I-III, 1934-41, der går til ca. 1890. Inden for samme område falder hans Konge og Student, 1939 og Studenterforeningens seks hjem, 1960. Af hans øvrige meget omfattende og alsidige forfatterskab kan nævnes Et Blokbogs-Fund i Danmark (s.m. Sofus Larsen), 1929 der beskriver det fund, han gjorde på herregården Lerchenborg, redaktionen af Ex Bibliotheca Universitatis Hafniensis, 1920 hvori han selv skrev en større afhandling Omkring Frederik Dreier; 1918 udgav han en Johs. Ewald bibliografi, s.m. Sv. Dahl Haandbog for Bogsamlere, 1918 og i Randers købstads historie II, 1952 skrev han om Randers i dansk digtning. I øvrigt kan nævnes Genforeningen 1920, 1920, s.m. Ellen Olsen Madsen Danmark, dejligst Vang og Vænge. Danevirkevisens digter, Laur. Kok, 1956, et udvalg af Anders Bordings vers, 1955 samt en ufuldendt roman af Hans Egede Schack, Sandhed med Modification, 1954. Samme år samlede han under titlen Ved en Milepæl nogle af sine artikler og taler og udgav senere erindringsbøgerne En bogmands arv, 1957, En gammel bogmands minder, 1958, Mellem bøger og biblioteker. Små livserindringer, 1959 og Under uglens og ørnens vinger, 1964; i serien Danske hjem ved århundred-skiftet skrev han i IV, 1953 Et embedsmandshjem i provinsen. Siden 1908 var han i perioder knyttet til bl. a. København, Nationaltidende, Dagens Nyheder og Berlingske Aftenavis, og hans udtalte lyriske evne har givet sig udtryk i digtsamlingerne Blaaklokker, 1917 og Kornblomster, 1923, samt i talrige lejlighedsdigte, kantater o.lign. D. var 1930-39, 1940-50 og 1951-61 medlem af bestyrelsen for Dansk forfatterforening, ligesom han i flere år var formand for Bakkehuset, (Dansk litteraturforening), Dansk bibliofilklub og Selskabet for historie, litteratur og kunst. I D.s store bibliotek som han beskrev i samleværket Mit bibliotek I, 1942, indgik en særlig samling af 1800-tallets danske komponerede bind der nu findes i Kgl. bibl.