Dansk Biografisk Leksikon

Erling Stensgård

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Erling Stensgård, Axel Erling Stensgård (ved dåben Madsen-Stensgaard),  17.5.1876-9.2.1966, bibliotekar. Født på Frbg, død i Århus, begravet i Kbh. (Bispebjerg). Efter studentereksamen 1893 fra Frbg. gymnasium studerede S. i nogle år romanske sprog ved universitetet og drev samtidig journalistisk virksomhed tilknyttet de Ferslewske blade og Illustreret Tidende, ligesom han ivrigt tog del i livet i og omkring Studentersamfundet. Skønt ærkekøbenhavner brød han 1901 op fra hovedstaden og fik ansættelse som assistent (underbibliotekar) ved Statsbiblioteket i Århus der året efter åbnedes for offentligheden. 1920 blev han bibliotekar af 1. grad, og fra 1915 til sin afgang 1946 ledede han katalogiseringsafdelingen (og skrev om denne i bibliotekets jubilæumsskrift fra 1927) men tog dog fra den første dag på biblioteket livlig del i alle sider af dets virksomhed. Også hans journalistiske evner blev taget i brug, og gennem talrige avisartikler og lignende udbredte han i vide kredse kendskabet til det nye bibliotek og dets liberale og ubureaukratiske publikumsbetjening; også på denne måde fik han en væsentlig andel i bibliotekets succes. For folkebibliotekstanken betød det et stort skub fremad, at S. fik ideen til på landsudstillingen i Århus 1909 at indrette et arbejdende folkebibliotek.

Karakteristisk for S. var i det hele taget hans store idérigdom og vidtfavnende interessefelt. Som lærere havde han i skolen haft H. V. Clausen og Niels Hjort og fik derved en livslang interesse for det sønderjyske spørgsmål. Han udgav 1908 sangantologien De forbudte Sange og var bidragyder til mindeskriftet om A. Regenburg. Også frisisk sprog og litteratur optog ham, og efter at Statsbiblioteket 1927 som gave havde modtaget en større frisisk bogsamling, udbyggedes den i de følgende år under S.s ledelse til landets største. 1933 og 1959 udgav han katalogen Friserne. Land og Folk, Sprog og Litteratur I–II og fra frisisk side hædredes han ved at blive indvalgt i det frisiske akademi i Leeuwarden der 1968 udgav en biografi af S. I en årrække var S. knyttet til Chr. Erichsens forlag og udgav 1927 bogen En praktisk Idealist om forlagets grundlægger, ligesom han for forlaget forkortede og moderniserede en række børne- og ungdomsbøger af B. S. Ingemann, Jules Verne o.a., således at de bedre faldt i nutidige læseres smag. Hans fine sprogfornemmelse og store sprogkundskaber blev også anvendt af andre forlag ved udgivelse af oversættelser. I flere år var S. Berlingske Tidendes århusianske teateranmelder, og på et tidligt tidspunkt kom han ind i filmverdenen som litterær medarbejder ved selskabet Fotorama, og det var S. der skrev teksten til bl.a. Valdemar Psilanders debutfilm 1911. En særlig vægt lagde S. selv på sin medvirken i de bestræbelser der i 1920erne blev udfoldet for at få etableret en universitetsundervisning i Århus. En sådan begyndte 1928 med kommunal støtte og blev grundlaget for det nuværende statslige Århus universitet.

Af hans mange andre initiativer kan bl.a. nævnes at han allerede i 1930erne arbejdede på at få Istedløven tilbage, og i en lang årrække førte han, ved rejser til Moskva og på andre måder, en ihærdig kamp for at få de på Beringøen fundne kanoner fra Vitus Berings berømte ekspedition overført til Danmark. Han blev medlem af den særlige Btringkomité og bidrog på afgørende måde til, at man 1957 i Berings fødeby Horsens kunne indvie en park, hvori de fundne kanoner er opstillet. S.å. udgav S. Fra Beringøen til Horsens Vitus Bering Park, og 1941 havde han udsendt en lille bibliografi Vitus Bering i den danske Litteratur og Presse. Af S.s øvrige litterære produktion kan nævnes J. C. Christensens Eftermæle, 1931, H. C. Andersen i Italien, 1935, Georg Brandes' digterfølge, 1949, ligesom han i samleværket København før og nu skrev om Frederiksberg. S. var gennem hele livet besjælet afrejseiver og besøgte en lang række europæiske lande fra hvilke han skrev levende og fængslende rejsebreve, især til provinspressen. Også efter at være fyldt 80 foretog han lange rejser, en af dem gik til Wien – til fods. 1921–26 var han formand for den radikale vælgerforening i Århus og blev senere æresmedlem.

Familie

Forældre: komponist, lærer N. K. Madsen-Stensga.ird (1850–1927) og Marie J. C. Petersen (1852–1941). Gift 1. gang 17.5.1901 i Kbh. (b.v.) med Anette Claudine Elsner, født 18.9.1873 i Kbh. (Fødsst.), død 15.11.1914 sst., d. af formand Eduard Christian Emil E. (født 1846) og Mathilda Sophia Almquist (1850–1923). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 12.5.1909 i Århus med Jutta (Ljuth) Maria Larsen, født 29.9.1884 i Århus, død 31.10.1968 i Skagen (gift 2. gang 1933 med hypotekforeningsdirektør, cand.jur. Niels Peder Helver, 1875–1949 (navneforandring fra Hansen 1903), gift 1. gang 1904 med Louise Magdalene Axelsen, 1879–1967), d. af skibsfører, senere statsbanetjenestemand Ole L. (1836–1924) og Julie Louise Sophie Muller (1852–1919). Ægteskabet opløst 1933.

Udnævnelser

R. 1936.

Ikonografi

Tegn. af Josva Christensen ca. 1916 og af en fransk kunstner, 1920. Foto.

Bibliografi

Erindr, i En. Sejr: Statsbibl. i Århus 1902–52, 1952 15–19. – Chr. Stub-Jørgensen i Bogens verden XLVIII, 1966 128f. I'. Birkelund i Nord. t. för bok- och biblioteksväsen I III, Upps. s.å. 60–62. Karl V. Thomsen i Demokraten 9.2. s.å. J. H. Brouwer: E. S., freon ta Fryslån, Leeuwarden 1968 = Fryske akademy. Utjeften CCCXXII (heri bibliografi). Em. Sejr: Biblioteks- og kulturliv i Århus, 1977 148–55. – Levnedsberetning i ordenskapitlei.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Statsbiblioteket
dansk bibliotek, oprettet 1897 i Aarhus. Loven, ...Artikel i Den Store Danske
Leeuwarden
by i det nordlige Holland 50 km vest for Groningen; ...Artikel i Den Store Danske
Vitus Bering
Vitus Jonassen Bering , 1681-19.12.1741, dan ...Artikel i Den Store Danske
Istedløven
mindesmærke i form af en siddende løve i bron ...Artikel i Den Store Danske
A. Regenburg
August Regenburg , 1815-1895, dansk embedsmand ...Artikel i Den Store Danske
bibliotekar
fagligt uddannet biblioteksmedarbejder, i Danmar ...Artikel i Den Store Danske
bibliografi
dels en fortegnelse over dokumenter, dels læren ...Artikel i Den Store Danske
Jules Verne
8.2.1828-24.3.1905, fransk forfatter. For sam ...Artikel i Den Store Danske
Presse
Herunder kan du læse vores pressemeddelelser og nyh ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
PBir
18/07/2011
  • Læst 791 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki