Jakob Petersen, 25.1.1884-9.11.1952, bibliotekar. Født i Varnæs, død i Åbenrå, begravet sst. Efter skolegangen i den tyske folkeskole var P. i nogle år ved landbruget. Han besøgte Hindholm højskole og var 1910-13 elev på Askov højskole i tre vintre og på dennes lærerkursus to somre. Han havde i disse år planer om virksomhed som bladmand eller præst; men gennem H. P. Hanssen fik han tilbud om en stilling som medhjælper ved Sprogforeningen, og for at forberede sig til denne gerning opholdt han sig 1913-14 i Kbh. hvor han dels uddannedes ved Kbh.s kommunebiblioteker, dels fulgte undervisningstimer på Statens lærerhøjskole, bl.a. i historie hos L. Moltesen. April 1914 tiltrådte han sin stilling, men første verdenskrig afbrød arbejdet. Et par år bestyrede han en indkaldt brors gård i Skelle; april 1916 blev han selv indkaldt, og efter endt uddannelse kom han til fronten i Flandern. Kort efter at være vendt hjem dec. 1918 blev han privatsekretær hos H. P. Hanssen, og efter at denne var blevet minister, fik han sekretærstillingen for valgkontoret i Åbenrå by og amt. Efter genforeningen genoptog han arbejdet ved Sprogforeningen og blev dens sekretær 1921. Han assisterede bibliotekar Carl S. Petersen ved nyorganisationen af biblioteksvæsenet i Sønderjylland, og efter at dette var afsluttet blev han 1923 bibliotekar ved Det sønderjyske landsbibliotek i Åbenrå. Han så sit bibliotekarvirke i nøje sammenhæng med arbejdet i Sprogforeningen. Men han så også klart bibliotekets forpligtelse som landsbibliotek, idet dets grundstamme gav gode muligheder for studiet af Sønderjyllands historie. De små biblioteker i området søgte han også udviklet, især lå børnenes boglige betjening ham meget på sinde som en naturlig fortsættelse af Sprogforeningens uddeling af boggaver. På dette område havde Sønderjylland i forhold til det øvrige land fået et forspring, idet biblioteks-ordningen dér også omfattede børnebøger. Først biblioteksloven af 1931 tog dette spørgsmål op på landsbasis. Da den nationale spænding i den sidste halvdel af 1920erne gjorde sig stærkere gældende, forandredes Sprogforeningen fra at være en ren sønderjysk organisation til en hele landet omfattende national forening. Denne indvinding af nyt land for den nationale interesse skete gennem afholdelse af talrige møder landet over, og det blev P. der måtte gøre den væsentlige del af dette arbejde. Ved H. P. Hanssens død var P. den naturlige arvtager af ledelsen i Sprogforeningens arbejde, og han valgtes 1936 til foreningens formand. Hans nationale virksomhed var båret af en tryg optimisme og præget af hans praktiske sans.

Familie

Forældre: gårdejer Hans Peter P. (1859-90) og Ingeborg Møller (1861-1934). Gift 27.11.1923 i Kbh. (Vartov) med Edith Christine Henriette Pedersen, født 3.11.1893 i Kbh., død 21.10.1980 i Åbenrå, d. af møbelhandler Hans Christian P. (1854-1931) og Jakobine Marie Henriette True (1860-1947).

Udnævnelser

R. 1939.

Ikonografi

Mal. af Franciska Clausen (Folkehjem, Åbenrå). Foto.

Bibliografi

Hejmdal 24.1.1934. Dannevirke s.d. Flensborg avis 27.1. s.å. Robert L. Hansen i Bogens verden XXXIV, 1952 441-43. Morten Kamphövener i Sønderjysk månedsskr. XXXIV, 1958 3-7. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig