Dansk Biografisk Leksikon

Oluf Abitz

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Oluf Abitz,  31.7.1909-14.12.1994, bibliotekar. Født i Bogense. Efter studentereksamen fra Roskilde 1928 og cand. mag. eksamen 1934 tog A. afgangsprøve fra Statens biblioteksskole 1936. Han var 1936–45 ansat som bibliotekar ved Bibl. for Vejle by og amt og foretog studierejser til tyske og engelske biblioteker. Han blev hurtigt engageret i bibliotekarorganisationernes arbejde og var 1949–52 formand for bibliotekarforeningen for provinsens folkebiblioteker og for Bibliotekarsammenslutningen for folkebibliotekerne (Danm.s Biblioteksforen.s gruppe C), 1952–53 for Bibliotekarforen. for folkebibliotekerne der nu også omfattede den storkøbenhavnske bibliotekarforening. Han var også den første redaktør af folkebibliotekarernes tidsskrift Bibliotekaren, 1939–45, og i hans formandstid fandt den første "Bibliotekardag" sted med et stort fagligt diskussionsprogram. Hans ledelse af foreningen var præget af saglighed og nøgternhed i arbejdet for at skabe et rimeligt lønniveau. Fra 1945 har A. ledet Roskilde bibliotek der med den nye bygning 1961 har været en god basis for arbejdet i byen og centralbiblioteksområdet. Blandt A.s faglige artikler kan nævnes bidrag til Bogens Verden, 1958 og 1960 om landsbiblioteket som en mere udbygget centralbibliotekstype der bedre kunne fremme samarbejdet med de videnskabelige og faglige biblioteker og styrke det hele bibliotekssystem. Han har været medlem af Biblioteksrådet, 1949–53 som bibliotekarforeningsrepræsentant, 1965–75 som centralbibliotekarernes repræsentant og har været formand for Biblioteksledergruppen 1964–68. Han var lærer ved Statens biblioteksskole 1946–55 og er censor ved Danmarks biblioteksskole fra 1956. I internationalt biblioteksarbejde har A. deltaget som konsulent for San Salvador i forbindelse med bygning af et universitetsbibliotek. Han har haft en særlig interesse for lokalhistorie og udgav sammen med Aage Bredsted Litteratur om Vejle Amt 1945, var redaktør af Fra Københavns Amt 1963–70 og er fra 1971 formand for hovedredaktionen af Dansk lokalhistorie. A. tilhører det slægtled af folkebibliotekarer der gjorde en indsats for bibliotekarernes rette placering i det lokale samfund.

Familie

Forældre: overlærer Andreas A. (1872–1918) og lærer Margrethe Nielsen (1870–1954). Gift 13.4.1938 med afdelingsbibliotekar Karen Johansen, født 28.8.1912 i Horsens, d. af bogholder Anders J. (1888–1975) og Johanne Rasmussen (1889–1974).

Ikonografi

Foto.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
bibliotekar
fagligt uddannet biblioteksmedarbejder, i Danmar ...Artikel i Den Store Danske
Bogens Verden
dansk tidsskrift for biblioteksvæsen, fra 1906 u ...Artikel i Den Store Danske
Salvador
Bahia de São Salvador, Bahia , hovedstad i del ...Artikel i Den Store Danske
Bogense
by på N-Fyn; 3414 indb. (2004). Med nyere par ...Artikel i Den Store Danske
lokalhistorie
historisk disciplin med udgangspunkt i lokalområ ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
MIver
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki