Dansk Biografisk Leksikon

R. Nyerup

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

R. Nyerup, Rasmus Nyerup,  12.3.1759-28.6.1829, bibliotekar, litteraturhistoriker. Født i Nyrup, Ørsted sg., Fyn, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). N. var bondesøn men røbede tidligt så stor appetit på bøger og læsning, at hans far besluttede at lade ham studere i det forfængelige håb en dag at se ham som præst. Den første undervisning i de gamle sprog fik han hos degnen i nabosognet og kom, efter at være løst fra stavnsbåndet, 1773 til den lærde skole i Odense, hvor især N. Nannestads foredrag over den naturlige og åbenbarede teologi gjorde indtryk på ham og vakte ham til kritik. Student blev han 1776 med udmærkelse; 1779 tog han store filologikum og året efter teologisk attestats. Til glæde for sin far havde han som student prædiket en søndag i Ørsted kirke og havde da til tekst de ord af Salomo: "Herre! giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød". Efter al sandsynlighed er det den eneste gang han har betrådt en prædikestol. I stedet var han 1778 blevet medhjælper ved Det kongelige bibliotek, 1780 blev han amanuensis og fik i 1784 magistergraden på en latinsk afhandling om nogle af bibliotekets inkunabler. I disputatser fra Borchs kollegium hvor han var alumne 1781-85 behandlede han, ligeledes på latin, de i Danmark før reformationen anvendte skolebøger. Ved disse arbejder vakte han P. F. Suhms opmærksomhed og fik yderligere beskæftigelse på hans private bibliotek der på den tid var det eneste fuldstændige offentlige bibliotek i Kbh. På Suhms bekostning udgav han 1787 Symbolce ad literaturam teutonicam antiqviorem der hører til de tidligste publikationer af oldhøjtyske tekster, og efter Suhms opfordring fortsatte han de af B. C. Sandvig påbegyndte Samlinger til den danske Historie med en ny række der kom 1792-95 i fire bind. Under titlerne Luxdorphiana, 1791, Langebekiana, 1794 og Suhmiana, 1799 udgav han et uddrag af disse lærde mænds efterladte papirer, og hertil sluttede sig Udsigt over P. F. Suhms Levnet og Skrifter der kom 1798 med et udvalg af Suhms lærde brevveksling. N. betragtede sig afgjort som elev af Suhm og så op til ham som til en mester, hvilket han leverede bevis på ved i årene 1809-28 efter Suhms næsten ulæselige manuskript at udgive 10.-14. tome af den påbegyndte Danmarkshistorie, hvorved han på værdig måde bragte Suhms værk til afslutning. Selv om N. i sjælden grad var indlevet i ældre tiders lærde verden og skærmet af biblioteksmure, var han på ingen måde uden for samtidens bevægede politiske, religiøse og sociale forhold. Hele sit liv var han oplysningstidens mand og det på den tids venstrefløj. 1790-1804, ganske vist med et par års afbrydelse, var han redaktør af samtidens mest betydningsfulde kritiske tidsskrift Lærde Efterretninger. Her markerede han tydeligt sin holdning, idet der altid var plads for positive anmeldelser af rationalistiske skrifter, mens angreb på dem vanskeligt fandt vej. Da han 1800 udgav Kjøbenhavns Beskrivelse provokerede han under omtalen af universitetet ved at foreslå teologien henført til en underafdeling af historien "som Kundskab om den menneskelige Aands Forvildelser". Dette vakte anstød hos hans foresatte på biblioteket, og på samme måde gik det, når han tog til orde i debatten om trykkefriheden, men da han i tide gjorde afbigt fik det ikke alvorligere konsekvenser. N. var medstifter af Selskabet for efterslægten, og han kom ind i den komité der efter selskabets love skulle tilvejebringe bøger egnede for menigmand. Dette bragte ham på den tanke nærmere at redegøre for bondestandens læsning, noget han siden drengeårene på Fyn var fortrolig med som ingen anden, og i tidsskriftet Iris i marts-nummeret 1795 begyndte han denne kortlægning. Han karakteriserede begyndelsen på dette arbejde som en "tumultuarisk Optegnelse" men "dog en Catalogue raisonnée over et nordisk Bibliotheqve bleue". Siden fik han stoffet systematiseret på en mere forpligtende måde, da han 1816 udgav Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge igjennem Aarhundreder. Målet med disse forsøg kan vist godt betragtes som en slags sociologisk undersøgelse, men tillige var der et opdragende moment, idet N. håbede at finde et udgangspunkt til læsevanernes forbedring. Selv ydede han i så henseende et bidrag ved 1798 at forkorte og lokalisere J. H. Pestalozzis dengang berømte roman Lienhard und Gertrud der i N.s version blev til Om Herremanden Brahe og Bønderne i Ørby I-I I. 1796 blev N. udnævnt til ekstraordinær professor i litteraturhistorie, og 1803 forlod han Det kongelige bibliotek for at blive chef for universitetsbiblioteket. Begge poster havde han til sin død. N.s produktivitet var utrolig, nærmest overmenneskelig, og navnlig hans bidrag til litteratur- og boghistorien er af blivende værdi. Sammen med K. L. Rahbek, som han var knyttet til i et livslangt venskab, udgav han 1800-08 i fire bind Bidrag til den danske Digtekunsts Historie, og 1819 kom Udsigt over den danske Digtekunst under Kong Frederik V, og endelig 1828 Bidrag til en Udsigt over dansk Digtekunst under Kong Christian VII. Disse arbejder var resultatet af nogle fælles forelæsninger som N. og Rahbek gennem årene holdt "paa Taarnet", Trinitatis kirkes loft hvor universitetsbiblioteket havde til huse. Rahbek tog sig af de æstetiske sider af sagen, mens N.s indsats mere lå i det litterærhistoriske eller det bibliografiske. Endelig virkede N. som udgiver enten alene eller i samarbejde med andre. 1828 udsendte han Peder Laales ordsprog der tiden taget i betragtning var et banebrydende arbejde, og i samarbejde med W.

Abrahamson og Rahbek udsendtes 1812-14 Udvalgte danske Viser fra Middelalderen, et værk i fem bind. Sammen med auditør Poul Rasmussen udgav han 1821 i to bind Udvalg af danske Viser fra Midten af det 16. Aarh. til henimod Midten af det 18, begge udgivelser med tilhørende melodier. For tidens digtere, bl.a. Adam Oehlenschläger og Chr. Winther blev navnlig folkeviseudgaven af stor betydning. Sammen med nordmanden Jens Kraft udgav han i 1820 Almindeligt Litteraturlexicon for Danmark, Norge og Island. Muligvis er inspirationen til dette værk i virkeligheden af gammel dato, idet N. i de første år af 1780erne havde leveret en del stof til tredje del af Jens Worms forfatterleksikon fra 1784. Vel havde N. sit åndelige tyngdepunkt i litteratur- og boghistorien, men hans interesser var i øvrigt vidtspændende og rakte langt ind i kulturhistorien i bred forstand. 1803-06 udsendte han Historisk-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge i ældre og nyere Tider, og navnlig dette værk i fire bind er et fremragende eksempel på bredden i hans interessefelt. Med dette og mangfoldige andre større og mindre arbejder er N.s virksomhed dog ikke udtømt. På endnu to områder var han med til at bane vej for ny videnskab. Forbindelsen med Suhm måtte nødvendigvis føre ham ind i studiet af nordens oldtid, og han kom i forbindelse med Gräter i Tyskland der her var en varm talsmand for det nordiske studium, men desuden brevvekslede N. med Wilh. Grimm. Da N. på sin udenlandsrejse 1821 kom til Ulm blev han modtaget med åbne arme af Grater og hilst velkommen i en sang på dansk og til ære for dette besøg stiftedes Die Gesellschaft der Dänenfreunde an der Donau. Da N. 1796 var med til at stifte Det skandinaviske litteraturselskab, fik han på samme måde som i Tyskland stor betydning for de nordiske studier under deres fremvækst i Sverige, og hans oversættelse af den yngre Edda, der kom 1808, oplevede oversat til svensk 1829 sit tredje oplag, men desuden havde N. gæstet Sverige et par gange; en enkelt af disse rejser havde ganske vist fundet sted under lidt tvivlsomme og kuriøse omstændigheder, idet han sammen med Rasmus Rask og Christian Molbech 1812 var blevet sendt til Sverige som en slags efterretningsagent. Men disse tre sælsomme spioners mission slog dog intet skår i det venskabelige forhold til nabolandet. 1806 havde N. i den oversigt over fortidsminderne der udgør sidste del af Historisk-statistisk Skildring gjort sig til talsmand for den idé at der burde indrettes et museum hvor den besøgende "fra Sal til Sal kunde studere den successive Fremgang i Nationens Kultur og Begreber, Sæder og Skikke". Ideen var han ikke alene om, men navnet Nationalmuseet var hans opfindelse. Året efter, 1807, udsendte han et opråb til offentligheden, og da de første oldsager indkom, gav han dem plads på Trinitatis kirkeloft. Som initiativtageren til dette var det naturligt at han fik sæde i den kommission der nedsattes til at fremme sagen, og til 1816 virkede han som sekretær for kommissionen. Regensprovst var han blevet 1814, og med sit venlige, fordringsløse væsen havde han let ved at komme på god fod med studenterne. Overhovedet er fordringsløsheden et kendemærke for N.s virksomhed som skribent. Han, der med sin vidtrækkende indsats åbnede så mange veje for humanistisk videnskab, gav sig aldrig af med vidtløftig teoretiseren over videnskabernes udvikling. Den "Litterair-historiske Notice" forblev stedse hans foretrukne form – selv i de større værker.

Familie

Forældre: fæstebonde under Brahesholm Christen Rasmussen (1726-93, gift 1. gang 1749 med Maren Nielsdatter, død 1756) og Karen Simonsdatter (1732– 1814, gift 1. gang med Jens Pedersen). Gift 28.5.1788 i Odense med Elisabeth Margrethe Clausen, døbt 28.11.1759 i Odense, død 7.10.1818 i Kbh. (Frue), d. af købmand og kirkeværge Claus C. (ca. 1717-78) og Maria Kryssing.

Udnævnelser

R. 1826.

Ikonografi

Stik af C. W. Bock, 1793 og af A. Flint, 1802, efter dette træsnit 1898. Pastel af C. Hornemann, 1827 (univ.bibl. 1. afd., Kbh.), litograferet 1828 og på Regensbillede 1843 samt i træsnit af J. F. Rosenstand, 1886. Relief på gravstenen. Buste af Th. Stein, 1873. – Mindeeg for N. modelleret af H. G. Petersen, 1907, på Nationalmuseets gårdmur.

Bibliografi

Kilder. R. N.s levnetsløb, beskrevet af ham selv, udg. C. L. Strøm, 1829. Udv. af breve fra bekendte nordmænd til R. N., ung. L. Daae, Kria. 1861. S. Birket Smith: Til belysn. af lit. personer og forhold i slutn. af det 18. og beg. af det 19. årh., 1884 203-352 (breve). Briefwechsel der Gebrüder Grimm mit nord. Gelehrten, udg. Ernst Schmidt, Berlin 1885 1-83.

Lit. Karl Warburg i Samlaren XV, Upps. 1894 97-141. F. Rønning: Fire fynske bøndersønner, 1898 (2. udg. 1919) 7-46. F. Hjort i Årbog for hist. samf. for Odense og Assens amter XV, 1927 230-60 (heri også om slægten). Viet. Hermansen i Årbøger for nord. oldkyndighed, 1931 265-320. Sv. Dahl: Univ. bibl.s bygninger gennem tiderne, 1932. R. Paulli i Danske folkebøger fra det 16. og det 17. årh. XIII, 1936 266 277-84. Erik Dal: Nord. folkeviseforskn. siden 1800, 1956. Palle Birkelund i Nord. t. för bok- och biblioteksväsen LVI, Upps. 1969 33-47. Fl. Conrad: Rahbek og N., 1979 = Studier fra sprog- og oldtidsforskn. CCXCV. Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj IV, 1980; IX, 1979; X, 1980; XI, 1979. Papirer i Kgl. bibl.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Nationalmuseet
Danmarks kulturhistoriske centralmuseum med h ...Artikel i Den Store Danske
Winther
danske slægter. Navnet var udbredt i Danmark all ...Artikel i Den Store Danske
forfatterleksikon
biobibliografi , samling af personalbibliograf ...Artikel i Den Store Danske
bibliotekar
fagligt uddannet biblioteksmedarbejder, i Danmar ...Artikel i Den Store Danske
Gertrud
ca. 1154-1.7.1197, dansk dronning, datter af He ...Artikel i Den Store Danske
amanuensis
oprindelig antikkens betegnelse for en slave, de ...Artikel i Den Store Danske
Christian Molbech
8.10.1783-23.6.1857, dansk bibliotekar, filol ...Artikel i Den Store Danske
Worms
by ved Rhinen i den tyske delstat Rheinland-Pfal ...Artikel i Den Store Danske
filologikum
examen philologicum , forberedende eksamen ved Køb ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
JDJ
18/07/2011
CSPet
18/07/2011
  • Læst 746 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki