Sofus Larsen

Sofus Larsen, Sofus Kristian Larsen, ved dåben Sophus Christian, 10.9.1855-29.11.1938, bibliotekar, filolog. Født i Kbh. (Alm. hosp.), død i Kbh. (Andreas), urne på Bispebjerg.

Sofus Larsen blev student 1872 fra det v. Westenske institut, cand.philol. 1880, blev 1883 ansat som assistent ved universitetsbiblioteket, 1899 underbibliotekar, 1907 bibliotekar og var 1909–25 overbibliotekar efter S. Birket-Smith samt – ligesom denne – universitetets arkivar. Som chef fortsatte han sin forgængers arbejde på at modernisere hele bibliotekets katalogsystem og nærmede sig herunder afslutningen, men lagde også megen vægt på forbedringer på en række andre områder. Således lykkedes det ham at opnå en betydelig og for den daglige drift meget nødvendig forøgelse af annuum og personale og gennemføre en hårdt tiltrængt nykatalogisering og konservering af den store og værdifulde håndskriftsamling som dengang fandtes i biblioteket (nu i Kgl. bibl.). På forskellig måde forbedrede han publikumsbetjeningen og befæstede derved bibliotekets gode og fra Birket-Smith nedarvede omdømme hos publikum.

L. var i sin styreform en ganske demokratisk og fordomsfri mand der også i biblioteksmæssig forstand viste en forstående tilpasning efter tidsforhold og udvikling. Han deltog levende og iltert i den hede debat der fandt sted i årene efter 1917 om det videnskabelige biblioteksvæsens fremtidige struktur, og selv om han indtog en konservativ holdning er der grund til at nævne fx hans indlæg Fremtidens Fagcentraler (Ministeriernes Maanedsblad, 1917) der rummer tanker af en vis aktualitet. Han stillede sig positivt til at gennemføre forslaget om en udveksling mellem Det kgl. bibliotek og universitetsbiblioteket for så vidt angår disses medicinske og juridiske samlinger, en udveksling der fandt sted 1918 og var en forløber for den fagdeling mellem de to biblioteker som fandt sted efter at den "store" bibliotekskommission havde afgivet sin betænkning i 1926. Sofus Larsen var medlem af denne kommission indtil han 1925 fratrådte sit embede, men han fik næppe nogen væsentlig indflydelse på dens betænkning.

Jævnsides med biblioteksarbejdet udfoldede Sofus Larsen en imponerende og alsidig forfattervirksomhed af historisk og filologisk art. Allerede 1885 vandt han universitetets guldmedalje for de n.å. udgivne Studia in libellum incerti auctoris de bello Alexandrino og 1889 den filosofiske doktorgrad for Studia critica in Plutarchi Moralia. Endnu en frugt af hans studier i klassisk filologi og oldtidskundskab er afsnittet Det romerske Samfund i Republikens Tid (Verdenskulturen II, 1905–06). Med en afhandling om folkevisen Liden Kirsten og Prins Buris (Aarbøger for nordisk Oldkyndighed, 1897) indledte Sofus Larsen sine undersøgelser over de danske folkevisers tilblivelsesproblemer. Hans hovedarbejder her er Kritiske Studier over vore Folkeviser (Dania, 1902), Niels Ebbesens Vise. Med kritisk Kommentar, 1908, Ebbe Skammelsøns Vise og Fire danske Viser fra Middelalderen, begge 1923 og Visen om Hr. Marsk Stig og hans Hustru, 1937. Med front både mod Svend Grundtvig, Johs. Steenstrup, Kr. Erslev, Axel Olrik og E. von der Recke har Sofus Larsen fulgt sine egne metoder og synspunkter og hævdet muligheden for ad rent sproglig vej og gennem indtrængende rydnings- og rekonstruktionsforsøg at kunne nå tilbage til tekstens sandsynlige urform med udskillelse af senere tildigtninger. Hans resultater blev ofte mødt med skarp kritik som han lige så skarpt imødegik.

Polyhistorisk anlagt og levende humanistisk interesseret har Sofus Larsen endvidere udstrakt sin forskning til mange andre felter. Megen opmærksomhed vakte hans foredrag på den 21. internationale kongres af amerikanister i Göteborg Discovery of the North American mainland twenty years before Columbus, 1925, og nævnes må også hans studier over Saxo Grammaticus, hans Værk og Person (Aarbøger for nordisk Oldkyndighed, 1925) der stadig har aktualitet, over Jomsborg, dens Beliggenhed og Historie (sst. 1927, 1928 og 1931) og forskellige mindre afhandlinger vedrørende emner fra nordisk oldtid, bl.a. Antik og nordisk Drømmetro (sst. 1917) og Kilderne til Olaf Trygvasons Saga, 1932. Desuden behandlede han problemer inden for gammel nordisk kartografi og opdagelsesrejsernes historie. Hans sidste større arbejde blev Nordisk Guldspinding og Guldbroderi i den tidlige Middelalder, 1939. I Aarbog for Bogvenner og andetsteds har Sofus Larsen endelig ud fra sin stærke sans for alle de bog- og kulturhistoriske værdier der findes i et århundredgammelt bibliotek skrevet om de såkaldte "posebind", om Saxobind, om danske palæotyper og sammen med Carl Dumreicher forfattet Et Blokbogs-Fund i Danmark. 1929. Han udarbejdede katalog til den store bogbindudstilling i 1924, og s.m. Anker Kyster udgav han det statelige Danish 18th Century Bindings 1730–1780, 1930 hvorved han har givet nye vidnesbyrd om den alsidighed i viden og væsen der altid var hans særkende.