Carl B. Lorck

Carl B. Lorck, Carl Berendt Lorck, 29.8.1814-25.10.1905, boghandler. Født i Kbh. (Holmens), død i Leipzig, begravet sst. L. blev 1833 student fra Borgerdydskolen i Kbh. og tog n.å. filosofikum. På onkelen L. N. Hvidts råd gik han 1834 i lære hos bogtrykkeren Bianco Luno der to år senere erklærede ham udlært sætter. Med understøttelse fra det Reiersenske fond rejste L. 1836 med henblik på videre uddannelse til Leipzig hvor han fik plads hos musikforlaget Breitkopf & Härtel som tillige omfattede bog- og nodetrykkeri. I Leipzig lærte han den initiativrige schweiziskfødte J. J. Weber (1803-80) at kende og indtrådte 1837 i dennes forlag der mest udsendte populære illustrerede bøger, men også påtog sig en så krævende opgave som udgivelsen af Fr. Kuglers værk om Frederik den Store med Adolf Menzels tegninger. Da Weber 1843 med Illustrated London News og L'Illustration som forbilleder grundlagde Illustrierte Zeitung hjalp L. ham på væsentlig måde med at overvinde begyndervanskelighederne. 1845 skiltes de; Weber beholdt bladet, mens L. overtog bogforlaget. De vedblev med at være venner, og Weber blev senere L.s forlægger. L. kunne nu lade forlaget virke for udbredelsen af dansk og, i mindre grad, anden nordisk litteratur i Tyskland. Bedst kendt er hans indsats for H. C. Andersen. Det var ham der tog initiativet til den første samlede illustrerede udgave af eventyrene og efter nogen tøven valgte Vilhelm Pedersen til opgaven. Større danske værker som L. lod omplante til tysk var J. M. Thieles Thorvaldsen-biografi, Oehlenschlägers erindringer, H. C. Ørsteds samlede skrifter. L. måtte 1857 sælge forlaget.

Hans glæde og styrke var at skabe, mens han, som han selv indrømmede, ikke havde sans for købmandskab. I begyndelsen af 1850erne nærede han planer om at blive hovedkommissionær i Leipzig for samtlige danske forlag. Det måtte opgives, men han blev tildelt rabatberettigelse, og 1853 etablerede han i Leipzig en "Skandinavisk Sortimentshandel" hvorfra han på forskellig måde søgte at sprede kendskab til nordisk litteratur, bl.a. ved fremstillingen af et lagerkatalog omfattende de betydeligste skandinaviske litterære værker 1800-56. Kataloget var med forord på tysk, fransk og engelsk. 1859 solgte han bogladen.

1856 havde L. overtaget et ældre anset bogtrykkeri og skriftstøberi som han reorganiserede og gav nyt ry. På verdensudstillingen i Paris 1867 betegnedes det officielt som Europas bedste, næst efter Imprimerie Impériale i Paris; L. blev tildelt sølvmedalje. Trykkeriet solgte han 1868 til bogtrykker Wilhelm Drugulin. I forbigående nævnes det i en tysk biografi at han 1877-89 havde endnu en forretning, en slags kunsthandel. I dag huskes L. i tysk boghandel og grafisk industri for sit arbejde som foreningsorganisator og faghistorisk forfatter. Han må anses for den egentlige skaber 1884 af den centralforening for tysk boghåndværk der senere under navnet Deutscher Buchgewerbeverein kom til at indtage en meget anset stilling. Som forfatter trådte L. 1868 frem med håndbogen Die Herstellung von Druckwerken der kom i flere udgaver; 1869-77 udgav han Annalen der Typographie. Af hans senere faghistoriske arbejder er tobindsværket Handbuch der Geschichte der Buchdruckerkunst, 1882-83 det oftest citerede. Det er i sig selv en meget smuk prøve på den sorte kunst. - L. blev tidligt sachsisk statsborger, men forblev dansk af sind, muligvis, som hævdet af F. Hendriksen, med et islæt af pangermanske forestillinger på det kulturelle område. Sin danskhed viste han tydeligt under treårskrigen da han med ugebladet Nordischer Telegraph søgte at forklare et tysk publikum Danmarks forhold til hertugdømmerne. Under krigen 1864 forestod han, der 1856 var blevet dansk generalkonsul i Leipzig, fordelingen af indsamlede boggaver til de danske krigsfanger i Preussen. Foruden officielle og faglige danske udmærkelser modtog han flere tyske, fx opkaldte byen Leipzig mens han endnu levede en gade efter ham. Da han i en alder af 91 år afgik ved døden i denne by fik han en begravelse der formede sig som en storstilet sorgefest.