• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Chr. Steen

Oprindelig forfatter AlFr
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Chr. Steen, Christian Steen, 6.10.1786-24.4.1861, boghandler. Født i Steenbroen, Tårs sg., Vendsyssel, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). Efter først at have været anbragt ved landvæsenet kom S. 1807 til Kbh. hvor han lærte boghandel hos Arentzen & Hartier på Børsen. 1810 gik dette firma fallit, og S. overtog dets bod; samtidig benyttede han sig af den lejerne på Børsen tillagte ret til i en butik ude i byen at drive samme slags handel. En tidlig adresse før han købte eget hus i Kronprinsensgade var hjørnet af Pilestræde og Sværtegade. Med dygtighed og flid oparbejdede S. et betydeligt forlag. Allerede 1810–14 udgav han J. Kr. Høst: De franskes Keiser Napoleons Levnet I-II, trykt i 2000 ekspl., et efter den tids forhold meget stort oplag. 1815–17 udgav han Adrastea, et Oppositionsblad, Litteraturen, Politiet og Theatret helliget, og 1832–36 Gallerie for danske og fremmede Classikere I-XXII, redigeret af Georg Carstensen. Han var også Beatus Dodts, Carit Etlars (Carl Brosbøll) og Meïr Goldschmidts forlægger. Populære udgivelser var N. Fr. Eibes sprogbøger 100 Timer i engelsk/tysk/fransk, oversættelser af F. Marryats romaner, en række gode skolebøger. Med flere af tidens ansete blade samarbejdede han mht. udnyttelse af deres føljetonromaner i bogform. Han veg heller ikke tilbage for at udgive større værker, således Herbarium oeconomicum og Herbarium pharmaceuticum, hvortil kobberpladerne blev stukket under hans tilsyn, trykt på hans egne presser og håndkoloreret af hans egne folk, og han påbegyndte et forlag af litografiske blade efter ny og gammel kunst. På to områder var S. foregangsmand. Som den første herhjemme opdyrkede han et børne- og billedbogsforlag, væsentlig oversættelser fra tysk, ofte i smukt udstyr. Hans avertering af bøgerne i fagpressen tyder i øvrigt på at større økonomisk udbytte gav de ikke. Pioner var han tillige hvad angår landkort og atlas hvor han med danske udgivelser havde held til delvis at trænge de hidtil enerådende udenlandske, mest tyske kort tilbage fra det danske marked. Ved siden af sin boghandel og sit forlag drev S. en meget stor papir engroshandel, i hertugdømmerne havde han egen rejsende, som en tid var den senere forlægger Andreas Schou. 1844 finansierede han oprettelsen af papirfabrikken Valdemarshåb ved Køge som dog bragte ham store tab.

S. nød almindelig agtelse i sin samtid, og også for eftertiden står han som en sympatisk karakter. Flere af hans lærlinge blev kendte folk inden for bogbranchen: Andr. Fred. Høst, Christian Engelsen, E. L. Thaarup. Han gik stærkt op i sit fags almene anliggender; fx var han medstifter af Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn 1837 og flere gange dens formand. Han havde forståelse for kollektiv reklame og forsøgte sig 1828 med Onsdagsblad for literaire Notitser der fik tilslutning fra flere større forlag. – 1846 indtrådte sønnen Hans Christian Frederik S. (28.11.1819–3.1.1871) som medejer af firmaet, hvis navn ændredes til Chr. S. & Søn. Han blev eneejer ved faderens død 1861 og afviklede engagementet i Valdemarshåb men førte i øvrigt forlaget videre i det gamle spor. Han blev tidligt ramt af sygdom og var til sidst blind. Efter hans død fortsatte hans enke Laura S., f. Sønderberg (1831–1916) forlaget med hjælp af en prokurist. Hendes og Frederik S.s søn, Christian S. (1856–1927) arvede familiens slette helbred. Han nåede dog at få en faglig uddannelse og arbejdede nogle år i firmaet. Efter dets salg 1885 til V. Pio trak han sig tilbage til en tilværelse som rentier.

Familie

Forældre: husmand og tømrer Christen Christensen (ca. 1729–1819) og Kirsten Margrethe Nielsdatter (ca. 1747–1812). Gift 12.8.1810 i Kbh. (Frels.) med Hansine Christiana Margrethe Ussing, født 1.3.1784 i Kbh. (Nic), død 2.4.1865 sst. (Helligg.), d. af kancelliråd, kopist ved inkvisitionskommissionen Niels U. (1739–86) og Margrethe Kirstine Anchersen (1752–1816).

Ikonografi

Mal. af C. R. Fiebig, 1852, litograferet af E. Fortling, 1863, og i træsnit 1875. Litografi.

Bibliografi

A. F. H[øst] i Dansk boghandlertid. 6.10.1860. Samme i Nord. boghandlertid. 6.1.1871. Olaf Plockross i Dansk boghandlertid. 19.8.1927. C. Nyrop: Bidrag til den da. boghandels hist. II, 1870. Samme: H. C. Engelsen, 1914. O. H. Delbanco: Festskr. i anledn. af boghandler-foren.s halvhundredårsdag, 1887. A. Dolleris: Danm.s boghandlere, 1912 329–32. Arthur G. Hassø: Den danske boghandlerforen.s hist. 1837–1937, 1937. Inger Simonsen: Den danske børnebog, 1942 (2. opl. 1966). Aleks. Frøland: Bøger, bogsalg, boghandlere omkr. 1875, 1969. Samme: Dansk boghandels hist., 1974.