P.G. Philipsen

P.G. Philipsen, Philip Gerson Philipsen, 27.7.1812-15.4.1877, boghandler. Født i Kbh. (Mos.), død sst. (Mos.), begravet Mos. kgd., Møllegade. Efter undervisning i Herman Bings og J. L. Kalichs skole blev P. 1828 sat i lære hos den internationalt orienterede, men økonomisk uheldige Gerhard Bonnier. Valget af fag skyldtes ifølge sønnen Gustav P. sandsynligvis, at for et ubemidlet jødebarn stod der i lavstidens Danmark ikke mange baner åbne, men boghandel var fra gammel tid frit stillet. For P. blev Bonnier en fortrinlig læremester, til gengæld blev P. sin principal en så udmærket hjælp, at der 1831 var tale om at gøre den 19-årige lærling til hans kompagnon. Det blev dog ikke til noget. 1834 åbnede P. egen boghandel. Borgerskabet måtte udtages i faderens navn, og først 1839 fik P. eget borgerskab. Til bogladen, der med tiden skulle blive et dagligt mødested for litterært interesserede, knyttede P. 1835 forlag. Med klog forståelse af situationen på datidens bogmarked, hvor C. A. Reitzel sad på skønlitteraturen, Gyldendal på videnskaben og brødrene Soldenfeldt på nogle af de mest solgte skolebøger, lagde P. sig efter populærvidenskab, især naturvidenskab, men tilføjede efterhånden områder som landøkonomi, handelsvæsen, håndbøger, religiøs litteratur. På det sidste felt udgav han 1844-47 sammen med H. J. Bing & Søn den af Chr. Kaikar m.fl. besørgede "Pragtbibel". Helt afstod han ikke fra udgivelsen af dansk skønlitteratur, fx udkom førsteudgaven af Vilh. Bergsøes Fra Piazza del Popolo hos ham, men Bergsøe forlod ham allerede, da bogen skulle ud i 2. oplag. P. tog initiativet til og udgav H. V. Kaalunds og J. Th. Lundbyes Fabler for Børn, 1845, og af den altid pengeforlegne Chr. Winther udsendte han nogle småting, foruden at han tit benyttede ham som oversætter. 1855-71 udsendte han på dansk Walter Scotts romaner i 20 bind, og megen glæde havde han af H. C. Macharness' uhyre populære solstrålefortællinger, der blev udsendt som nydelige, stærkt solgte småbøger. P.s første større populærvidenskabelige udgivelser var oversættelser fra tysk, men da han blev forlægger af det ansete Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaberne, 1854-83 fulgte talrige danske originalværker, flere af dem af varig værdi, således Christian Vaupell De danske Skove, 1863, August Thomsen Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste, 1865 (2. udg. 1879), E. Rostrup Vejledning i den danske Flora, 1860 (20. udg. 4. opl. 1979) for blot at nævne nogle få. Af andre betydelige forfattere tilknyttet forlaget kan eksempelvis nævnes: Hans Brøchner, S. C. A. Tuxen, Bernh. Bøggild, Julius Lange. Efter 1864, da den tyske dominans inden for oversættelseslitteraturen svækkedes, overførte P. adskillige franske værker til dansk; da han 1876 begyndte at udgive A. E. Brehms bøger om dyrenes liv, var det hovedsagelig med franske illustrationer.

Med forlagsmæssigt initiativ og stor påpasselighed i det daglige forenede P. nye synspunkter mht. bøgernes markedsføring. Efter tidens skik udsendte også han sine større publikationer i hæftesubskription, men mens andre forlag normalt realiserede restoplagene til nedsat pris, lod han sine restoplag indbinde, som regel i Tyskland og ikke altid med lige sikker smag, i de såkaldte komponerede bind. Han kunne herved opretholde den oprindelige bogladepris. Han var en af de få datidige forlæggere der indrømmede boghandlerne en anstændig rabat på indbindinger, og ved avertering i dagspressen og i boghandelens fagblad forstod han at holde sine ældre udgivelser levende i salget. For sine forlagsartiklers udstyr viste han omhu; han blev rost af den kritiske F. Hendriksen. P. var 1837 en af den gamle boghandlerforenings ni stiftere. Han deltog flittigt og interesseret i foreningens møder, men undgik i det store og hele tillidshverv. I samhandelen med boghandlerne var han kulant, og såvel inden som uden for bogbranchen nød han stor anseelse. Med tiden blev han ret velhavende, og det var et solidt og levedygtigt forlag han efterlod sine to sønner.