Gotfred af Ghemen, d. 1510, bogtrykker, født i Holland. G. menes at have startet sit første bogtrykkeri i Gouda 1486-87 hvorfra der kendes enkelte tryk med G.s typemateriel. Et dateret tryk fra 13.11.1486 hvori bogtrykkeren benævner sig "Gotfridus de Os" kan efter nogle formodninger være trykt af G. der her kan have betegnet sig med navnet på den by i Nord-Brabrand hvorfra han menes at stamme, mens "Ghemen" nok er hans slægtsnavn. Andre formodninger går på at G. er den samme som en vis "Gemert die prenter" der havde forbindelse med både Gouda og Leiden. Et sparsomt kildemateriale skaber fortsat uklarhed om G.s faktiske identitet. Delvis på baggrund af kildemanglen formodes G. at have haft en ret upåagtet tilværelse i Holland hvor også konkurrencen blandt bogtrykkere har kunnet mærkes. Det vides ikke hvorfor G. valgte at flytte til Danmark; han var fx ikke – som Johan Snell – indkaldt for at fuldføre et bestemt trykkearbejde. Man må gætte på at G. havde forhåbninger om en mere indbringende virksomhed i et land der endnu o. 1490 ikke havde en eneste fastboende bogtrykker. Den formodning har været fremsat (H. O. Lange) at G. allerede kendte forholdene i Danmark fra et ophold som medhjælper hos Snell i Odense 1482. Formodningen er plausibel – men endnu udokumenteret. G. slog sig ned i Kbh. i begyndelsen af 1490erne. Det har tidligere været antaget (C. Bruun og L. Nielsen) at G. har virket i Kbh. ihvertfald fra 1489, det årstal man har knyttet til en lille, latinsk grammatik – "Donat" – fra G.s trykkeri. På typografiske indicier er det senere påvist (L. & W. Hellinga) at dette tryk må være fra 1493 og at tidligere formodninger om et 1489-oplag af dette Ghementryk alene er baseret på et forlydende om at et nu forsvundet eksemplar af bogen skulle bære en dateret tilskrift af humanisten Conrad Celtes. Hvis forlydendet er sandt må det omhandle en nu ukendt, tidligere udgave af bogen. Fra 1493 til 1495 vides G. at have været aktiv i Kbh. hvor han som den første her i landet fik borgerskab som bogtrykker og grundlagde byens første trykkeri.

En vis uformel forbindelse synes i disse første år at have bestået mellem G. og det 1479 stiftede - og af kong Hans stærkt privilegerede – Kbh.s univ. Vicekansleren, Peder Albertsen, gav støtte til G.s trykkeri der vides at have trykt en af hans tidligste bøger i Albertsens hus; en anden af G.s bøger blev trykt i et af universitetets huse på Albertsens bekostning. Om hans øvrige virke i Kbh. i disse år vides meget lidt. Kun fire G.-tryk er bevaret fra hans virksomhed i Danmark før 1500. Udover den ovenfor omtalte Donatus minor foreligger fra samme år to større grammatikker, og fra 1495 det værk der mest har bidraget til hans berømmelse, Den danske Rimkrønike, den første bog der er trykt i det danske sprog - og den eneste dansktrykte inkunabel.

I perioden 1496 til 1505 vides G. at have virket i Leiden i Holland, men fra 1505 er han atter i Kbh. Nogle få bevarede G.-tryk fra hans Leiden-periode er tidligere anset for Københavnstryk. Fra 1505 til 1510 synes G.s virksomhed i Kbh. veldokumenteret gennem den sammenhængende række af tryk der er bevaret. Fra 1506 benyttede han et nyt typemateriel, skåret af en vis "Henrick de lettersnider" i Antwerpen før 1493. Blandt G.s kendteste tryk fra hans sidste Kbh.-periode er – bortset fra to nye oplag af den populære Rimkrønike – de ældste udgaver af de danske landskabslove og af Peder Laales ordsprog. Blandt hans udenlandske "skønlitteratur" i dansk oversættelse må man fremhæve Hores og Blanseflor og Karl Magnus' Krønike. Herudover trykte G. en række opbyggelige småskrifter for menigmand. Af en formentlig omfattende produktion fra G.s trykkeri i Kbh. er i alt kun bevaret ca. 25 bøger. I 1510 ophører G.s virksomhed som bogtrykker – det formodes at han døde i dette år. Hans trykkeri og typemateriel menes overtaget af bogtrykkeren Matthæus Brandis fra Lübeck som havde virket i Kbh. fra 1510. G. var den første kommercielle bogtrykker i Danmark, den første fastboende og den første københavnske bogtrykker; hans Rimkrønike var den første trykte bog på dansk og står – sammen med flere andre af hans tryk – som både litterære og typografiske hovedværker i dansk bogproduktion.

Bibliografi

Chr. Bruun i Årsberetn. og medd. fra det store kgl.bibl. I. 1870 44-72. Samme i Foren, for boghåndværk. Årsskr. 1890 5-34. H. O. Lange: Analecta bibliographica, 1906 25-46. Laur. Nielsen: Dansk bibliografi 1482-1550, 1919 XXI-XXVI 148 150 (værkfortegn.) 172f. Johan Olsen i De grafiske fag. Særnr. for Gutenberg-jubilæet, 1940 29-42. Helge Toldberg i Fund og forskn. IX, 1962 53-70. L. og W. Hellinga sst. XV, 1968 7-38.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig