Dansk Biografisk Leksikon

Jacob Nielsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Jacob Nielsen, Jacob Christian Frederik Nielsen,  8.6.1841-6.5.1894, bogtrykker. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet sst. (Ass.). N. stod i lære hos den kbh.ske bogtrykker Louis Klein og kom her til at arbejde sammen med typograf C. Sørensen som omtrent ved midten af århundredet havde konstrueret den første praktisk anvendelige sættemaskine, hvoraf to eksemplarer var i funktion i Kleins bogtrykkeri. N. fattede herved en interesse for denne maskine som han bevarede gennem hele sit liv. Også efter at han med offentlig understøttelse 1871-72 havde foretaget en rejse i udlandet for at studere andre og nyere typer af sættemaskiner vedblev han at betragte Sørensens maskine som den bedste og agiterede ved enhver lejlighed for den; endnu så sent som 1891, da den dog for længst var distanceret af mere fuldkomne udenlandske opfindelser, anbefalede han den i en pjece Chr. Sørensen og hans Sætte- og Aflæggemaskine. Men blev hans bestræbelser på dette område virkningsløse, havde han til gengæld i sin egen faglige virksomhed stor succes. 1874 oprettede han sammen med sin senere svoger P. G. Lydiche (1843-1904) et bogtrykkeri i Kbh. som i løbet af ganske kort tid arbejdedes frem til at blive et af de største i landet. N. & Lydiche var kendt for sit omhyggelige arbejde og fik snart adskillige kunder blandt de kredse herhjemme som lagde særlig vægt på bøgernes ydre form. Allerede året efter sin grundlæggelse kunne trykkeriet flyttes til nye og større lokaler i Industriforeningens bygning. -N. tog livligt del i sit fags organisationsliv. Han var 1875 med til at stifte Foreningen af danske bogtrykkere, var medlem af dennes voldgiftsret og redigerede dens medlemsblad Dansk Bogtrykker-Tidende, til hvis start han 1893 tog initiativet.

Familie

Forældre: trompeter, senere musiklærer i artilleriet Søren Vilhelm N. (1798-1853) og Bertha Johanne Dorthea Nielsen. Gift 15.4.1876 i Kbh. (Frels.) med Camilla Lorenze Lydiche, født 25.10.1845 i Ålborg, død 23.2.1912 på Frbg., d. af cigarmager Niels Peter L. (ca. 1821-46) og Emilie Nicoline Hall (ca. 1820-82).

Ikonografi

Tegn. af Harald Jensen, 1894.

Bibliografi

C. Nyrop i Skandinavisk bogtrykker-tid. IV, 1873 121 f. Bogvennen, 1894 32-34. Laur. Madsen i Dansk bogtrykker-tid., s.å. 133-35. L. Philipsen i Nordisk boghandler-tid. XXVIII, s.å. 123.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
distanceret
(se distancere ), i et væddeløb overhalet; passeret ...Artikel i Den Store Danske
bogtrykker
hidtil almindelig betegnelse for indehaveren af et b ...Artikel i Den Store Danske
sættemaskine
i ældre bogtryk en maskine til satsfremstilling; se ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
LauNi
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki