Herbert Pundik

Herbert Pundik, Herbert Nachum Pundik, 23.9.1927, chefredaktør. Herbert Pundik flygtede med sine forældre til Sverige i oktober 1943 og tog dansk realeksamen i Sverige. Han sluttede sig til den danske brigade og kom hjem med den 1945. Efter nogle måneders tjeneste i Danmark genoptog han sin skolegang og tog 1947 studentereksamen fra Ordrup gymnasium.

Stærkt præget af Arthur Koestler og optaget af planerne om oprettelse af en jødisk stat drog han i foråret 1948 til Palæstina med otte andre danskere som var blandt de første frivillige overhovedet, der deltog i krigen 1948-49 mellem jøder og arabere. Han vendte i efteråret 1949 tilbage til København og begyndte at læse økonomi ved Københavns univ. Samtidig indledte han en journalistisk aktivitet som allerede var begyndt i gymnasieårene som medredaktør af bladet VG (Vi Gymnasiaster). Han skrev i det af Kate Fleron redigerede Frit Danmark samt i Information om især mellemøstlige anliggender.

1954 rejste han til Israel og blev ansat som økonom i det israelske arbejdsministerium, men fortsatte sin journalistiske virksomhed for Information frem til 1965. Han virkede tillige en årrække som korrespondent til Danmarks radio. 1956-69 var han ansat ved den israelske fagbevægelses hovedblad, dagbladet Davar. Han var på tale som chefredaktør for Information, men vægrede sig ved at forlade Israel. 1965 accepterede han at blive rejsende medarbejder for Politiken og skrev bl.a. en række artikler fra Asien og Afrika. I december 1969 blev han kaldt til Danmark fra hovedstaden i den centralafrikanske republik og fik tilbudt posten som ansvarshavende chefredaktør for Politiken. Han tog imod tilbuddet, i første omgang kun for to år, mod at kunne tilbringe alle sine fridage og ferier i sit hjem i Israel. Siden ændredes ordningen efter hans varige ansættelse til, at han hver måned tilbragte 20 dage i Danmark og ti dage i Israel.

Herbert Pundik overtog 1971 Politikens berømte hjørneværelse efter administrerende chefredaktør Arne Ejbye-Ernsts udnævnelse til afdelingsforstander ved Institut for presseforskning, og fortsatte som ansvarshavende og journalistisk chefredaktør frem til1993, mens Bent Thorndahl overtog posten som administrerende chefredaktør. På Herbert Pundiks foranledning blev Politikens to redaktionschefer Agner Ahm og Jørgen Grunnet inddraget i den redaktionelle ledelse og udnævnt til chefredaktører, og dette kollektive ledelsesprincip, hvorefter cheferne kan afløse hinanden, er siden bevaret.

Herbert Pundik tog 1971 initiativet til formelt at bryde Politikens hidtidige nære forbindelse til det radikale venstre ved at trække bladets politiske medarbejder ud af møderne i partiets folketingsgruppe og har også på anden måde virket for at fastslå Politikens uafhængighed. Han har først og fremmest markeret sig som skrivende chefredaktør der både kan skrive ledere, personlige kommentarer, interviews, fødselsdagsartikler og bagsidenotitser samt deltage i redigeringen af stoffet. Han har søgt at modvirke tendensen til stjernejournalistik og vise, at intet journalistisk område er finere end andre.

Ved sin tiltræden blev Pundik meget citeret for en udtalelse om, at han som chefredaktør altid ville identificere sig med Israels skæbne. Det har dog ikke foranlediget, at Politiken har kunnet opfattes som talerør for den til enhver tid siddende israelske regerings politik, og Pundik har selv i både ledere og personlige kommentarer udtrykt sig kritisk om flere sider af Begin-regeringens politik. Større opmærksomhed har det vakt, at Herbert Pundiks syn på dansk forsvarspolitik og på forholdet til NATO og USA ikke altid er identisk med de synspunkter der udtrykkes på lederplads i Politiken. Han har ved gentagne lejligheder forfægtet sine personlige anskuelser i signerede artikler i bladet og også på anden måde markeret sin personlige holdning gennem deltagelse i den offentlige debat, herunder lejlighedsvis i radio og TV.

Efter at være fratrådt som chefredaktør er han fortsat som seniorkorrespondent; han er endvidere blevet adjungeret professor ved Aalborg univ. Herbert Pundik har skrevet et antal bøger bl.a. til undervisningsbrug om afrikanske, asiatiske og andre internationale forhold. I januar 1982 udkom Israel og naboerne. 2010 fortalte Pundik at han i længere årrække op til 1970 havde været agent for den israelske efterretningstjeneste Mossad. Under sine reportagerejser havde han indsamlet materiale, som var blevet overdraget Mossad; han betingede sig, at samme rapporter blev overdraget Forsvarets efterretningstjeneste i Danmark.

Herbert Pundik modtog 1963 Davars medarbejderpris, Cavling-prisen 1967, Publicist-prisen 1991, Modersmål-selskabets pris 1993, Rosenkjær-prisen 1994, Paul Hammerich-prisen 1996, Ebbe Munck-prisen 1999 og Pro Europas europæiske fredsinitiativ-pris 2000. Han er medstifter af og næstformand for Dansk-israelsk kulturkomité.