Poul Toft-Nielsen

Poul Toft-Nielsen, døbt Poul Toft Nielsen, 20.4.1909-22.5.1973, chefredaktør. Poul Toft-Nielsen tog realeksamen i Helsingør 1925, og efter elevår i Middelfart og ved Holbæk Amts Avis blev han medarbejder ved Vestkysten og Aarhuus Stiftstidende, inden han 1934 kom til Nationaltidende (Dagens Nyheder) hvor han var redaktionschef ved Aftenbladet 1938–51. Derefter besluttede han sammen med sin kone at de ville være landbrugere, og efter grundige selvstudier erhvervede de i november 1951 Alvedgården i Hårlev på Stevns. Poul Toft-Nielsen gik stærkt op i driften af den ældre gård som han moderniserede og fik derigennem nøje føling med landbrugets problemer. Kort efter begyndte Poul Toft-Nielsen at skrive landbrugsartikler til forskellige dagblade under pseudonymet "Manden på Toften", og 1953 blev han chef for pressetjenesten ved Landbrugets informationskontor som var oprettet 1952. Trods landmandsgerningen var og blev Poul Toft-Nielsen journalist med en udpræget sans, ikke alene for nyheden men også for det faglige oplysningsarbejde. Pressetjenesten blev en sådan succes at De samvirkende danske landboforeninger 1956 gjorde ham til chefredaktør for det landsomfattende medlemsblad, Landsbladet, som der efter mange overvejelser var blevet enighed om at oprette. Dette blad afløste så landsdels- og lokalblade og blev Poul Toft-Nielsens egentlige livsgerning. Det lykkedes ham at skabe et blad der kombinerede stof af såvel faglig som erhvervsøkonomisk karakter og samtidig kom til at stå stærkt både læsermæssigt og økonomisk.

Poul Toft-Nielsen virkede desuden som formand for Foreningen af danske landbrugsblade og landbrugsjournalister og blev 1968 generalsekretær i The International Federation of Agricultural Journalists. Endvidere var han næstformand i Landbrugets radioudvalg og medlem af Landbrugets filmudvalg hvor han ikke alene repræsenterede landbrugets interesser, men samtidig bragte Landsbladet ind i billedet. Poul Toft-Nielsen var stærkt og levende engageret i det internationale samarbejde hvilket bragte ham i kontakt med mange lande og mange personligheder, og han lagde vægt på at formidle sine indtryk, også fra de møder ude omkring hvor han deltog sammen med landbrugets repræsentanter. Han placerede sig som en markant skribent der evnede at tolke landbrugets sag ikke alene over for erhvervets egne udøvere, men også over for den bredere offentlighed. Han skrev med både hjerte og hjerne og var samlidig i hele sit virke præget af stærk loyalitet og veneration over for landbrugserhvervet og dets udøvere.