Erik Svarre

Erik Svarre, Poul Erik Svarre, 2.3.1886-16.5.1943, chefredaktør. Født i Køge, død sst., urne på Køge kgd. S. blev student 1904 fra Roskilde og cand.jur. 1911 men soin søn af en af datidens kendteste provinsredakiører ville han fra de ganske unge år være journalist, og det holdt han fast ved selv om han 1919 fik beskikkelse som overretssagfører. Juraen var en baggrundsuddannelse for hans bladvirksomhed. Allerede som student skrev han artikler til faderens blad Østsjællands Folkeblad (fra 1962 opgået i venstreavisen Dagbladet), ansattes april 1911 som medarbejder og afløste oktober s.å. faderen som ansvarlig redaktør. 1918 forpagtede han bladet sammen med broderen Kaj Ejnar Svarre (1890–1971) der blev medredaktør. Efter faderens død købte de bladet 1921. – Som bladmand følte S. sig altid forpligtet over for de traditioner faderen havde institueret for Østsjællands Folkeblad. De lå også bag den programerklæring S. en gang fremsatte: "Et blad er en institution i den offentlige debat, ikke en enkelt mands røst alene, men gennem hans stemme og ved de tusinder af daglige læseres kontrol et gennemsniisudtryk for læserkredsens mange forskellige anskuelser og dermed virkelig et udtryk for den egns og den kreds' offentlige mening". Politisk førte S. Østsjællands Folkeblads liberale linje fra faderens tid videre i en balance mellem venstre og det radikale venstre. Han tog afstand fra de radikales regeringssamarbejde med socialdemokratiet fra 1929 og slog til lyd for et folkeligt præget centrumsparti omfattende venstre og radikale. Som skribent og taler slægtede han faderen på, var afdæmpet i formen, forsigtig i afgørelserne men med stor respekt for realiteterne. Han fik efter sin indtræden i dansk presse hurtigt en anset stilling blandt kollegerne der valgte ham til en lang række tillidshverv. Men allerede i studieårene havde hans samlende evne gjort sig gældende. 1909–11 var han medlem af universitetets kommission angående oprettelse af studenterråd, 1909–10 af Studentersamfundets bestyrelse og 1910 medstifter af Dansk studiefond og studenterrådene ved Kbh.s univ. 1914–17 sad han i Provins-journalistforeningens bestyrelse, kom 1917 i bestyrelsen for pressens fællesindkøbsforening, var 1924–26 medlem af den af justitsminister K. K. Steincke nedsatte presselovgivnings-kommission, 1927 den danske presses delegerede ved Folkeforbundets pressekonference i Geneve og sad 1928–38 i bestyrelsen for Journalistforeningen i Kjøbenhavn (nu Den danske publicistklub), fra 1930 som næstformand. – Lokalt var S. bl.a. medlem af repræsentantskabet for Kjøge-Ringsted jernbaneselskab, formand 1926–34, og af bestyrelsen for Køge museum. Turistsagen havde hans store interesse, og han var med til at organisere hjemstavnsstævnet i Køge 1932. – Et sygdomsanfald 1937 svækkede ham stærkt og var et forvarsel om hans tidlige død.