Laurids Hansen, 24.10.1876-22.12.1954, chefredaktør. Født i Radby, Allested sg, død i Hillerød, begravet sst. H.s redaktørperiode har i længde få sidestykker, den spændte fra systemskiftet til det andet ministerium Hedtoft. Både hans fædrene og mødrene slægt var håndværkere og bønder der havde udvist dragning mod "forsamlingsfolkene", og hans barndomshjems eget grundtvigske miljø prægede ham dybt. Faderen – efter hvis fornavn H. fik sit efternavn – var smedesøn fra Fodslette på Langeland, kom efter krigsdeltagelse 1864 som væver til Fyn og giftede sig med en væverdatter, hvis fars virksomhed og husmandslod i Radby parret overtog. Det var hårdt arbejdende småkårsfolk men hjemmet var åndeligt lysvågent, tilsluttet Vilh. Birkedals valgmenighed i Ryslinge. De mange børn blev sendt i grundtvigsk friskole, H. således hos Jørgen Nielsen i Nr. Lyndelse. Familien læste og diskuterede meget, begge forældre var overbeviste venstrefolk, og allerede som dreng ville H. være journalist ved et venstreblad. Han lærte væverfaget men et lån på 1000 kr. gjorde det muligt for ham efter et års forberedelse at tage præliminæreksamen fra universitetet 1895 hvorefter han blev medarbejder ved Aarhus Folkeblad. 1897 flyttede han som redaktionssekretær til Fyns Venstreblad hvis redaktør Carl Slengerik lod ham sørge for bladets hele indhold fraregnet lederartiklen. Det gav erfaring, og da redaktøren af Frederiksborg Amts Avis Sigurd Berg april 1901 var blevet folketingsmand hentede han H. til Hillerød som sin betroede medarbejder september 1901, og få uger efter udnævntes H., lige fyldt 25, til redaktør, fra januar 1905 – da Berg blev minister -som ansvarshavende, en post han bestred til sin død. Berg skrev indtil 1918 ofte ledere til bladet, derefter var H. – der betragtede Berg som sin politiske læremester – ene om at lægge dets linie, og i over 30 år kommenterede han så godt som hver dag døgnets begivenheder i en ledende artikel. Men fra hans skrivebord udgik iøvrigt en strøm af manuskripter. Han tabte aldrig arbejdsvanerne fra de unge år da en avis var få personers værk, og hans arbejdskraft var usædvanlig selv da sygdom i stigende grad mærkede ham. Uden for bladet påtog han sig parti-organisatorisk og efterhånden også kommunalpolitisk virksomhed. Men avisen var og blev det centrale for ham. Da i 1937 byrådsflertallet i Hillerød opfordrede ham til at blive borgmester afslog han af hensyn til redaktørgerningen. I hans chefperiode voksede Amtsavisen fra 3600 til 23 000 abonnenter.

H. blev en af venstrepressens mest bemærkede skribenter, klar i sprog og sigte, sagligt argumenterende men med forkærlighed for den folkeligt fyndige udtryksform. Hans politiske standpunkt, det klassisk liberale, lå for ham selv i harmonisk forlængelse af hans grundtvigsk prægede nationale livsholdning (han var efter Danmarks indtræden i NATO en af de stærkeste talsmænd for landets forsvarsmæssige forpligtelser). Han stred i C. Bergs spor for "et folkeligt demokrati, rodfæstet i danskhed, men også næret af en kristen livsopfattelses kilder og båret af en urokkelig tro på friheden". Salmebog og højskolesangbog kendte han ud og ind, var i det hele litterært og historisk kyndig og anmeldte ofte bøger. Med årene blev han en institution på sit blad, sin egn og i sit parti, og ledende venstrepolitikeres fortrolige rådgiver, således Knud Kristensen i dennes ministerperioder. Passeret de 75 år kastede han sig med en ynglings glød ind i agitationen for den nye grundlov, og hans serie af artikler blev meget citeret. Det føltes ikke opstyltet da Erik Eriksen ved hans død året efter udtalte: "Til slut befandt han sig på en højde hvortil vi andre beundrende så op". – I sine sidste år blev H. hædret med en række æresmedlemskaber, bl.a. af Dansk journalistforening (provinsjournalisternes organisation som han i 1900 havde været med til at stifte), Hillerød venstreforening og Hillerød industri og håndværkerforening. H. der fra sin ankomst til Nordsjælland energisk havde virket for at organisere venstres folk i landsdelen var 1919-44 formand for Hillerødkredsens venstreforeninger, blev medlem af partiets landsorganisations repræsentantskab ved dens dannelse 1929 og sad 1941-50 i organisationens forretningsudvalg. Han var ofte den der gav partiets udtalelser den sproglige udformning. H. var formand for venstres pressebureau 1922-47 og i bestyrelsen for venstres redaktørforening samt for den danske presses fællesrepræsentation. – 1921-46 var H. medlem af Hillerød byråd og dettes næstformand. Han interesserede sig navnlig for biblioteks- og skolespørgsmål og var bl.a. 1922-54 medlem af Frederiksborg amts skoleråd. 1925-46 sad han i bestyrelsen for Købstædernes låneforening, 1931-46 var han formand for Gribskovbanens tilsynråd og næstformand for banen fra 1937 til sin død.

Familie

Forældre: væver Hans Christian Andersen (1838-97) og Dorthe Kirstine Hansen (1841-1904). Gift 31.12.1901 i Odense (Skt. Knuds k.) med Rigmor Langkilde, født 14.4.1880 på Marienlund ved Odense, død 6.1.1969 i Hillerød, d. af cand.polyt. Niels Waldemar L. (1838– 1914) og Hedvig Petersen (1848-1921).

Udnævnelser

R. 1941.

Ikonografi

Mal. af Inger Borchsenius, 1951. Foto.

Bibliografi

Fr.borg amts avis jubilæumsnr. 1.10.1949. Sst. 21.11.1951, 23.12.1954 og 29.12.1954. O. C. Andersen sst. 31.12.1954. Einar Jacobsen sst. 29.9.1974. Verner Jespersen sst. 1.10.1974. Viggo Knudsen i Journalistbl. 18.1.1955. [Anders Uhrskov] i Kultur og folkeminder VIII, 1956 15-30. Frode Aagaard: De Bergske blade, 1967 87-94. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig