Rafael Edelmann, 7.1.1902-30.11.1972, førstebibliotekar, lektor. Født i Reschitza, Letland, død i Jerusalem, Israel, begravet sst. E. kom til Danmark 1909 og blev 1922 student fra Statens og hovedstadskommunernes kursus. Uddannedes 1922-26 ved rabbinerseminariet i Berlin og studerede samtidig semitisk filologi ved universitetet sammesteds og fra 1926-28 orientalske sprog ved universitetet i Bonn hvor han erhvervede doktorgraden 1928. Allerede 1927 var han blevet videnskabelig assistent hos professor P. Kahle i Bonn og virkede her, indtil han 1933 kom til Danmark og ansattes som honorarlønnet medarbejder ved Det kgl. bibliotek i forbindelse med dettes erhvervelse af overrabbiner David Simonsens store judaistiske og hebraiske bibliotek. Dette særlige Bibliotheca Simonseniana, om hvilket E. offentliggjorde en artikel i Nord. tidskrift för bok- och biblioteksväsen XXIV, 1937, blev indtil han 1970 tog sin afsked E.s hovedvirkefelt ved biblioteket. 1939 udnævntes han til bibliotekar og 1945 som leder af bibliotekets judaistiske afdeling til førstebibliotekar. 1943-45 opholdt E. sig i Sverige og udfoldede her en meget værdifuld indsats som danske forskningsbibliotekers kontaktmand til de allierede lande med hensyn til bog- og tidsskriftkøb. Ikke mindst i årene efter krigen lykkedes det E. at give Det kgl. biblioteks judaistiske afdeling international position, en position der forstærkedes ved at han fra 1955 var formand for den af ham stiftede Association des Bibliothéques de Judaica et Hebraica en Europe, for hvilken han 1970 blev æresformand. Det bidrog også til samlingens internationale reputation at biblioteket takket være en energisk indsats fra E.s side 1949 kunne erhverve judaisten Lazarus Goldschmidts værdifulde bibliotek, og E.s mange internationale relationer gav sig udtryk ved mange gaver til Det kgl.bibliotek, især fra amerikanske jødiske kredse. E., der fra 1953-70 var lektor i jødisk litteratur ved Kbh.s universitet og dermed dettes første repræsentant for de judaistiske fag, nød international anerkendelse som videnskabsmand. Han var medlem af rådet for World Union of Jewish Studies, Jerusalem og Fellow of the Institute of Yiddish Lexicology ved the City University of New York, og 1966 tildelte Kbh.s universitet ham æresdoktorgraden. – Af hans videnskabelige produktion kan nævnes Bestimmung, Heimat und Alter der synagogalen Poesie, 1932, Zur Fruhgeschichte des Mahzor, 1934, Jødisk Mystik, 1954, Jødisk litteratur gennem 2000 år, 1961, Jiddisch krestomati, 1966, hans udgivelse og bearbejdelse af Lazarus Goldschmidts efterladte manuskript Subject concordance to the Babylonian Talmud, 1959. Hertil kommer udstillingskataloger, bl.a. Hebraica from Denmark, 1969, bidrag til flere årgange af Fund og Forskning o.a. periodica m.v., ligesom han var redaktør af serierne Corpus codicum Hebraicorum Medii Aevi fra 1956 og Early Hebrew manuscripts in facsimile; endvidere var han bl.a. medarbejder ved 3. udgave af Kittels Biblia Hebraica.

Familie

Forældre: skrædder Chajim Selig E. (1875-1932) og Mirjam Metter (1878-1954). Gift 4.5.1932 i Bonn, Tyskland (b.v.) og 24.5.1932 i Altona (kirk.v.) med cand. phil. Elisabeth Levi, født 14.2.1908 i Altona, død 11.12.1971 i Jerusalem, d. af advokat, notar, dr. jur. Moses L. (1873-1938) og Bertha Lindenberger (1882-1942).

Udnævnelser

R. 1953. R.1 1971.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1966 137-39. – P. Birkelund i Nordisk tidskr. för bok- och biblioteksväsen LX, Uppsala, Sth. 1973 40f. B. Melchior i Festskr. udg. af Kbh. univ. 1973 125-29. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig