Christian Erichsen

Christian Erichsen, Christian Julius Erichsen, 22.2.1867-18.3..1935, forlægger, bladudgiver. Født på Karenshåb, Gern sg., Århus amt, død i Hellerup, begravet i Tårbæk. E. voksede op i små kår og måtte efter skoletidens ophør afstå fra sit ønske om at læse videre; i stedet blev han sat i handelslære. Slægtninge fik ham dog bragt tilbage til bogen, og 1886 tog han i Silkeborg, barndommens skoleby, præliminæreksamen, det følgende år tillige skolelærereksamen fra byens nyoprettede seminarium. Efter nogle midlertidige ansættelser blev han 1889 lærer ved en privat realskole i Kolding, og her trådte han offentligt frem som forfatter til flere artikler, og han fik sin debut som forlægger og bladudgiver. Udsendelsen af Ny Skolesangbog førte til en heftig polemik med den daværende sanginspektør, og ved denne som ved mange senere lejligheder i sit liv viste E. sin forståelse af gunstig presseomtale. Bladet Lærerstandens Adresseavis, som han udgav 1889-96 og 1909-10 og selv redigerede, gjorde han til en meget benyttet talerstol i drøftelsen af skolens og lærerstandens interesser. 1890 flyttede E. til Kbh. og sagde lærergerningen farvel. 1896 påbegyndte han ud fra ægte interesse for børns læsning udgivelsen af Børnenes Bogsamling, det foretagende der oftest nævnes i forbindelse med hans navn, og som har skaffet ham den varigste anerkendelse. Seriens tiøres hefter hvoraf 10-12 udgjorde en afsluttet bog fandt vej til mange ellers bogløse hjem og blev for mangfoldige børn det første møde med læsningens glæder. Succesen blev stor; første bind, Robinson Crusoe, udkom i 35.000 eksemplarer, et dengang uhørt oplag for en børnebog. Lærerstanden viste sagen interesse ved at påtage sig distributionen, og da E. senere indførte sparemærker for at lette købet af bøgerne var det igen lærerne der formidlede salget. Efter 1902 der var E.s egentlige etableringsår som forlægger udsendte han en voksende strøm af børnebøger, børneblade, julehefter, skolebøger, til sidst også større værker som Det danske Folks Historie, 1926-29 og Danmark i Fest og Glæde, 1935-36. Købet 1909 af Husmoderens Blad, 1910 omdøbt til Hus og Hjem, blev et økonomisk vendepunkt. Med stor redaktionel og kommerciel dygtighed drev E. bladets oplag i vejret, bl.a. med bogserier som tilgift til årsabonnenter. 1910 blev han medlem af den gamle boghandlerforening, men han blev aldrig rigtig accepteret af branchen. Den idealisme han jævnlig påberåbte sig fandt boghandlerne ikke altid overensstemmende med god forretningsskik. Han havde forstand og varme, men savnede lune og kontaktevne har hans søn Svend E. sagt om ham i en kronik. E.s mange interesser og foretagsomhed gav sig udslag på adskillige områder, bl.a. gik han stærkt ind for fredssagen og da Fridtjof Nansen 1922 havde fået Nobels fredspris og lod pengene gå til sit filantropiske arbejde skænkede E. under stor opmærksomhed et beløb af samme størrelse til Nansen. 1925-26 bekostede han en etnologisk filmekspedition til Grønland og fik en fjeldtop opkaldt efter sig. Efter hans død omdannedes forlaget til aktieselskab i familieeje der 1935-45 blev ledet af sønnen Bjørn E. (1901-72) som direktør.