Jacob Hegel, Jacob Deichmann Frederik Hegel, 16.2.1851-20.12.1918, forlægger. Jacob Hegel var sine forældres eneste barn, født da moderen var 40. Dette, i forbindelse med at han blev anset for svagelig og vel også fordi faderen mindedes sin egen fattige barndom, medførte at han fik en beskyttet opvækst. Han blev fx taget ud af skolen og fik huslærere. Der herskede ingen tvivl om at han til sin tid skulle overtage Gyldendal, og i en ung alder begyndte han som lærling på forlaget, dog uden at have sit hjerte med i det arbejde han blev sat til. Tillige var det svært for ham at være en så berømt og autoritær fars søn. Det fremgår af nogle bevarede ungdommelige optegnelser at han ikke altid havde det let med sig selv eller med sin far. Af denne fik han først som 18-årig at vide hvem der var hans farfar.

Nytår 1877, efter fuldførelsen af den ny kontor- og ekspeditionsbygning i gården til Klareboderne 3 der gav forlaget en for datiden imponerende ydre ramme, og efter at bogladen var overgået til D. Lehmann og C. Stage, blev Jacob Hegel medejer af forlaget; ved faderens død 1887 blev han eneejer. Han der, som påpeget af sønnen Fr. Hegel, afskyede at tage et ansvar videreførte forlaget efter de gamle linjer. Han støttede sig herved til forlagets førstemand, den fra faderen arvede fuldmægtig August Larsen (1843–1906), en solid og loyal medarbejder, Henrik Ibsens særlige tillidsmand og i det hele påskønnet af de ældre forfattere. Initiativ og lederegenskaber var ikke hans stærke side, forståelse af det nye i tiden heller ikke. Det store og ansete forlag trak stadig forfattere til sig, men dets position som landets største var truet af en stærkt voksende konkurrence, især fra den fremstormende Ernst Bojesens side. Jacob Hegel var klar over at ledelsen måtte tilføres nyt blod, og efter Bjørn Bjørnsons råd ansatte han fra 1.1.1896 forfatteren og journalisten Peter Nansen som forlagets litterære leder. Som følge af den atmosfære af letsind der ombølgede Nansen vakte valget undren og forargelse, men viste sig at være rigtigt. Under Nansens ledelse voksede Gyldendal til et forlag af europæiske dimensioner. En række forlagskøb fandt sted, men vigtigst var sammenslutningen 1903 med Det nordiske Forlag til Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag Aktieselskab der fik Jacob Hegel til bestyrelsesformand; direktionen udgjordes af Nansen, Bojesen og Jacob Hegels svoger August Bagge (1864–1941). Forlagets stærke vækst måtte smigre Jacob Hegel; mindre tilfreds var han med at aktieudbyttet som følge af de idelige udvidelser blev beskedent.

Udgivelsespolitikken var mere end nogen sinde alsidig, for skønlitteraturens vedkommende præget af Nansens radikalisme. Det medførte hårde angreb på forlaget der blev beskyldt for at udsende sædeligt nedbrydende bøger. Jacob Hegel gik ikke ram forbi, og i 1899 foretrak han at fratræde som kasserer for bibelselskabet hvorimod han fortsatte som kurator for vajsenhuset til sin død. 1914 forlod Bojesen Gyldendal og 1916 kom det til et brud mellem Jacob Hegel og Nansen der medførte dennes afsked.

Som sin far trådte Jacob Hegel ikke gerne offentligt frem; i boghandelens organisationsarbejde tog han praktisk taget ikke del. Hans tilværelse var rigmandens. Understøttet af sin menneskekloge hustru dyrkede han på Skovgård og i sit københavnske hjem en omfattende selskabelighed; han havde lystbåde, holdt heste og køretøjer. Et udslag af hans filantropiske interesser var oprettelsen af rekonvalescenthjemmet for ubemidlede kvinder Frederik Vilhelm Hegels Minde i Fredensborg. Han var en lidenskabelig, noget ukritisk samler. En samling breve fra forfattere, stammende fra forlagets arkiv, overgik ved forlagets 150 års jubilæum 1920 til Det kgl. bibliotek; en samling topografiske billeder vedr. Kbh.s historie skænkede Jacob Hegels enke samme år til Gentofte kommune; en malerisamling blev 1925 solgt på auktion. – Etatsråd 1908.

Familie

Jacob Hegel blev født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet i Ordrup. Forældre: boghandler, senere etatsråd F.V. Hegel (1817–87) og Elisabeth U. E. Bagge (1811–68). Gift 9.10.1874 i Kbh. (Holmens) med Julie Louise Frederikke Bagge, født 25.1.1857 i Kbh. (Frels.), død 2.12.1924 på Skovgård, d. af lektor, senere professor, etatsråd S.H. Bagge (1817–95) og Julie C. A. E. Reiersen (1824–95). – Far til Frederik Hegel.

Udnævnelser

R. 1902. DM. 1913.

Ikonografi

Mal. af Otto Bache, 1872. Afbildet på mal. af samme, 1884. Tegn. af Valdemar Andersen, 1917. Mal. af G. Hentze, 1918. Litografi 1920 efter tegn. af Kr. Kongstad. Foto.

Bibliografi

Bjørnstjerne Bjørnson: Brevveksl. med danske 1875– 1910 I–III, 1953. – O. H. Delbanco: Festskr. i anledn. af boghandlerforen.s halvhundredårsdag, 1887. Nord. boghandlertid. 28.12.1901. C. M. Hansen i Dansk boghandlertid. 28.12.1918. A. Dolleris: Danm.s boghandlere III, 1906 138 10; IV, 1919 149. L. C. Nielsen: F. V. Hegel I–II, 1909 (m. breve i II). C. M. Hansen: Fra mine senere år i den Gyldendalske boghandel, 1911 (særtryk af Medhjælperen I, s.å.). P. Lauritsen: Gyldendalske forlag og da. litteraturforhold, 1911. Peter Nansen: Mine 20 år i Gyldendal, 1918. Berl. tid. 21.12.1918. Gustav Philipsen og Emma Gad i Politiken s.d. Jacob B. Bull i Nationaltid. 26.12.1920. Bjørn Bjørnson: Bjørnstjerne Bjørnson. Hjemmet og vennerne. Aulestadminner, Oslo 1932. H. Koppel: Spredte træk af boghandelens hist., 1932. A. G. Hassø: Den danske boghandlerforen.s hist. 1837–1937, 1937. Laur. Nielsen: Gyldendal gennem 175 år, 1945. Fr. Hegel: Erindr. I–II, 1956. H. P. Rohde: Ernst Bojesen, 1958. Harald Grieg: En forleggers erindr., Oslo 1958 (ny udg. 1971). Harald L. Tveterås: Den norske bokhandels hist. II, Oslo 1964. Aleks. Frøland: Vore forgængere, 1968. Samme: Dansk boghandels hist., 1974. Niels Birger Wamberg: Digterne og Gyldendal, 1970. – Breve i Kgl. bibl. (m. registrant). Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig