Christian Gotlob Mengel

Christian Gotlob Mengel, 23.10.1716-3.4.1769, forlagsboghandler, oversætter. Født i Schweidnitz i Schlesien, død i Kbh. (Nic. kgd.). Som så mange andre danske håndværkere i 1700-tallet var M. en indvandret tysker. Hans bevarede stambog (1739-62) indeholder (1739) formaninger af unge venner og veninder i Dresden om nøjsomhed, dyd, mådehold i kærlighed o.l. 1740 indvandrede han til Kbh. og kom i tjeneste hos den driftige forlægger og bogtrykker Jacob Preuss. Denne var da lige kommet i forbindelse med Ludvig Holberg og havde med stort besvær fået ham overtalt til at sælge sig manuskriptet til Niels Klim som Holberg havde liggende og ikke turde offentliggøre. Preuss havde, som det viste sig med rette, store forventninger til bogen og slog den op i anselige oplag på latin, tysk, fransk og dansk. Men allerede 1741 gik han fallit og flygtede fra landet. M. åbnede da en egen forlags- og sortimentsboghandel på hjørnet af Købmagergade og Silkegade. Fra kreditorerne i Preuss' bo arvede han dettes bedste aktiv, forbindelsen med Holberg hvis bøger "var bedre at sælge end andres", og på hans forlag kom forøgede udgaver af Niels Klim på latin (1745) tysk og dansk. Han foreslog Holberg en tysk udgave af hele den "Danske Skueplads", og samtidig fik han fat på en afskrift af Don Ranudo som Holberg allerede havde færdig 1723, men ikke havde turdet udgive da han frygtede at den skulle opfattes som en satire på den danske adel. Nu fik han den vanskelige forfatter til at tillade at den måtte "løbe med" i den projekterede tyske komedieoversættelse, og endog til at gennemse og rette manuskriptet bl.a. for nogle "plumpe og incivile Talemaader"; kun måtte han love ikke at udgive Don Ranudo særskilt og især ikke på dansk. Men den store plan strandede, og forholdet til Holberg ødelagdes. Boghandler J. C. Rothe kom ham i forkøbet med en tysk komedieoversættelse. Han besluttede sig da til mod givet løfte særskilt at trykke både en tysk og en (slet) dansk udgave af Don Ranudo 1745; efter tidens usikre forfatterforhold mente han sig juridisk berettiget dertil (han havde betalt renteskriver A. G. Coldeweg ti rdl. for en afskrift af en tysk oversættelse af den ellers forsvundne komedie). Holberg tog revanche ved at give E. H. Berling, fra 1742 hans forlægger, eneret til en ny revideret oversættelse til dansk. En proces som M. anlagde mod Berling tabte han og blev idømt en bøde på 5 rdl. til justitskassen for unødig trætte. I 1740'erne og 50'erne drev M. en betydelig forlags- og sortimentsvirksomhed. Indførelsen af fremmed litteratur skete da almindeligt ved at boghandlerne selv rejste til messerne i Leipzig og Frankfurt og tilbyttede sig den fremmede litteratur mod deres egne forlagsartikler. Til bytte af den art sigter M.s store oversættervirksomhed til tysk af danske og et par franske værker, mest biografi, teologi, filosofi og nationaløkonomi, omfattende såre mange af tidens betydeligste forfattere, Holberg, F. C. Eilschov, Erik Pontoppidan, A. de la Beaumelle, Ove Høegh-Guldberg, brødrene Frederik C. og O.D.L. Lütken. I forordet til et på tysk affattet katalog 1745 gør M. rede for sin forretningsgang som boghandler. Hans prisangivelser (efter eget sigende var han den første i Danmark der tilføjede priser i sine kataloger) var faste og kunne blot i ganske særlige tilfælde fraviges. Interesserede der opgav navn, stilling og bopæl sendte han gerne sine fremtidige kataloger. Han tog kurante bøger i bytte mod sine egne, og han ønskede gerne at se eksisterende, trykværdige manuskripter med udgivelse på hans eget eller på andre forlag for øje. Sine allerede udkomne forlagsartikler tilbød han at give i kommission med henblik på salg; provisionen var 10%. En filial i Ålborg gjorde han meget ud af. Lederen var uddannet boghandlersvend, rådede over et stort boglager til civile priser og ville besøge snapstinget i Viborg og markedet i Århus med et fyldigt udvalg af gode bøger. 1749 var han blevet gift med oversætteren Engel Margrethe Thodbjerg. Ægteskabet var meget lykkeligt, og hun hjalp ham med oversættelserne. Efter hendes død af tuberkulose 1762 synes alt at være gået i stå for ham. Oversættervirksomheden standsede pludselig helt, som et lille symptom også stambogen. I sine sidste år levede han nødtørftigt af at katalogisere bogsamlinger. Da han døde af blodstyrtning bestod hele det tidligere velstående bos "effekter" af hans klædning: en blå kjole, en brun silkevest, skindbukser, sko, paryk og muffe. Han var en mand af ikke ringe flair, stor arbejdsevne og sans for lødig litteratur i sit nye fædreland, hvortil han bidrog at sprede kendskab uden for landets grænser.