Jørgen Lademann

Jørgen Lademann, 2.4.1927-24.7.1987, forlagsboghandler. Jørgen Lademann voksede op på sin fars fynske præstegård hvor han i sin barndom slugte enhver bog han kunne få fat i. Med en realeksamen fra Odense katedralskole 1944 blev han sendt i boghandlerlære hos Rasmus Hansen i Odense, hvor han fuldførte sin fire-årige uddannelse. Efter at have aftjent sin værnepligt drog han 1949 til Kbh. og blev kort efter ansat som leder af C.A. Reitzels Bogimport. Et par legater bragte ham 1951 et halvt år til W. Heffer & Sons store boglade i Cambridge og derfra videre til en volontørpost i London på forlaget Longmans, Green & Co. Hjemkommet til Kbh. okt. 1952 lykkedes det ham sammen med sine kolleger Paul Foverskov og Einar Skriver at købe Reitzels importafdeling der nu fik navnet A/S Importbøger. 1953 blev nogle importerede engelske fotobøger en sådan succes at han besluttede at lade serien fortsætte og selv udgive dem.

Da det gik godt, etablerede han 1954 et egentligt forlag der i første omgang bar det besynderlige navn Skrifola, sammensat af forstavelserne fra de tre grundlæggeres efternavne. Dette navn bevaredes til 1965. Skriver var i mellemtiden blevet direktør for Danske Boghandleres Bogimport der samtidig havde overtaget Skrifolas importafdeling. Fra den dag hed forlaget Lademann. 1958 havde Skrifola startet en billigbogsserie, Lommeromanen som nåede op på 300 bind. Det var salgsproblememe med restoplag af denne serie der 1959 førte til oprettelsen af Jørgen Lademanns første bogklub. Han lod lægge stive bind om restoplagene og solgte fire bind ad gangen i pakker på lige under 1 kg (60 øres-grænsen for portoen) og fik ved flittig avertering 20 000–30 000 kunder på sin nye idé.

I perioden frem til 1980 udviklede det Lademannske bogklubimperium sig på en måde, der er uden sidestykke i dansk forlagshistorie, og i øvrigt også meget bemærkelsesværdigt målt med vesteuropæisk alen. Det store forlagshus i Linnésgade med sine 11–12 bogklubber beskæftigede da ca. 100 redaktionelle medarbejdere, mens hans ekspeditionsafdeling i Køge – det danske postvæsens daværende største kunde – beskæftigede 400 mennesker ved lager-, paknings- og forsendelsesarbejde. Hans maksimalsalg kom op på 11 mio. bind årlig, svarende til to bøger pr. indbygger. Den samlede årlige omsætning rundede 235 mio. kr., hvortil kom ca. 60 mio. kr. fra Unikøb, afdelingen for sengetøj, kaffe, bilradioer og hobbyværktøj som han også betjente sin læserkreds med. I en postordreforretning med tunge bøger er portoen en anselig udgift. Postvæsenet fik 1978 45 mio. kr.

Den ældste, største og mest folkelige bogklub var Union som med seks årlige meget billige bogpakker kom op på 325 000 medlemmer. De senere klubber der omfattede kriminalromaner, klassikere, "dameromaner", køkkenbibliotek, leksika, dyre-, have- og lægebøger m.v. havde også betydelige medlemstal på 30 000–150 000. Den største og dristigste indsprøjtning Union nogensinde gav medlemskredsen var det store 20-binds leksikon der blev den tilbudt 1970–78. Medlemmerne kunne få det gratis i hæftet stand, men 97 pct. foretrak at betale for en indbinding.

De lave priser på Jørgen Lademanns bøger skyldtes naturligvis i første række de meget store oplag, men yderligere skabte han ved at erhverve udenlandske og danske rettigheder for et stort beløb pr. oplag grundlag for store besparelser, og endelig opnåede han ved i stor udstrækning at trykke og indbinde i udlandet samtidig Europas laveste produktionsomkostninger. 1972, da forlaget allerede stod i zenit med 12 mio. kr. i årligt overskud, lod Jørgen Lademann virksomheden omdanne til en fond med en kapital på 38 mio. kr.

Skønt Jørgen Lademann både var købmand og gambler af format og formentlig det 20. århundredes dristigste danske forlægger, kunne det ikke ses på ham. Han var en yderst stilfærdig, lidt genert mand, uden flair for personlig fremtræden. I de senere år slap han ikke uden skrammer. En drøm om at forene filmbranchen med forlagsvirksomhed kostede ham på få år 32 mio. kr. Men det stækkede ikke hans stadige ekspansionstrang. I de seneste år oprettede han en række satellitforlag som fx Hamlet, Albatros, Komma og Sesam. Jørgen Lademann var den første siden Heinrich Matthiasen på postordreforlaget Danmark der evnede at nå befolkningslag for hvem bøger var en hidtil ukendt verden.