Ingeborg Andersen, Ingeborg Annette Petrine Andersen, 29.11.1887-28.4.1960, forlagsdirektør. Efter studentereksamen 1908 fra Triers kursus studerede Ingeborg Andersen engelsk på Københavns universitet hvorfra hun blev mag. art. 1915. Hjemvendt fra studieophold i Oxford og London 1915–16 fortsatte hun ikke som ventet den akademiske løbebane som hun havde vist store anlæg for, men ernærede sig i nogle år ved oversættelser fra dansk til engelsk og omvendt. 1921 knyttedes hun til Gyldendal som konsulent.

Forlagsarbejde viste sig at ligge for hende; med kærlighed til litteraturen forenede hun realistisk sans for bøgernes salgsmuligheder. Hun fik derfor hurtigt et udvidet arbejdsområde og blev, med Tom Kristensens senere udtryk, et kraftfelt på forlaget. 1926 udnævntes hun til leder af oversættelses- og børnebogsafdelingen og tilførte i denne egenskab forlaget et betydeligt antal udenlandske forfattere, fortrinsvis af den solide fortællerklasse med appel til et stort publikum. Denne linje blev fulgt da forlaget 1927 erhvervede de danske rettigheder til Rudyard Kiplings dengang meget populære forfatterskab.

Da Gyldendals Bibliotek (52 bind, 1928–31) forberedtes, organiserede Ingeborg Andersen det meget omfattende udgivelsesarbejde. Udformningen af præsentationsbindet Prøvebogen, en bedrift i dansk bogreklame, var i høj grad hendes værk.

1933 blev Ingeborg Andersen chef for forlagets danske afdeling, og i tyve år var det især til hende forfatterne vendte sig. Hun vandt dem ved sin forståelse af deres kunstneriske og menneskelige problemer, ved sin djærve og hjertelige væremåde (hendes latter var berømt), og hun blev personlig ven med de fleste uden at hun derfor overså de forlagsøkonomiske synspunkter. Adskillige ældre forfattere der havde forladt forlaget kom i hendes tid tilbage, mens andre efter eget ønske skiftede forlag og gik over til Gyldendal. Tilgangen af unge talenter var stor, og også kulturlitteraturen blev plejet med omhu samtidig med at den store skole- og lærebogsafdeling udvikledes.

1936 udnævntes Ingeborg Andersen efter Frederik Hegels ønske til underdirektør. Samme år blev hun direktør, og 1940, efter at Hegel året i forvejen havde trukket sig tilbage, blev hun enedirektør. Det skete ikke under lette vilkår. Et tabsgivende engagement 1931–36 i dagbladet Dagens Nyheder havde svækket forlagets likviditet og ført til dalende udbytte. Hegel, med hvem Ingeborg Andersen i en lang årrække havde haft et harmonisk samarbejde, skiftede standpunkt og blev i forlagets styrelse og på anden måde hendes bitre angriber.

I besættelsesårene under anden verdenskrig meldte der sig for Gyldendal som for dansk forlagsvirksomhed overhovedet særlige vanskeligheder, derunder forsøg fra tysk side på at påvirke Gyldendals udgivelsespolitik. De blev afvist. Fasthed og mod prægede i det hele Ingeborg Andersens optræden under besættelsen, til sidst måtte hun gå under jorden uden derfor at slippe forbindelsen med forlaget.

Skønt Ingeborg Andersen så vidt muligt holdt sig fri af offentlige hverv blev hun landskendt, og hun var en af de første kvinder, som blev udnævnt til ridder af dannebrog. Af forlagets mange medarbejdere var hun respekteret og afholdt, ligesom hun blev en populær skikkelse i boghandlerkredse. Ved sin samarbejdsvilje bidrog hun til at bryde det modsætningsforhold der siden første verdenskrig havde eksisteret mellem Gyldendal og de øvrige forlag, og af Det nordiske forlæggerråd, oprettet 1935, var hun et skattet medlem. Ved stævner og andre sammenkomster, hvor hun uvilkårligt blev et midtpunkt viste hun en lykkelig evne til at forme sætninger der huskedes. For kritik slap hun naturligvis ikke. Det blev bebrejdet hende at Gyldendals markedsandel i besættelsesårenes store bogsalg var for lille, navnlig hvad angik oversættelser, og at den udgivelse af storværker der for et forlag som Gyldendal er en nødvendighed var for svag. Heller ikke viste hun større sans for bøgernes udstyr. Men i forholdet til forfatterne var hun i kraft af sin næsten magnetiske tiltrækningskraft af Frederik V. Hegels og Peter Nansens æt, hvad der kom til udtryk da hun ved sin fratræden 1954 blev udnævnt til æresmedlem af Dansk forfatterforening, en helt usædvanlig udmærkelse for en forlægger.

Familie

Ingeborg Andersen blev født i Fredensborg, døde i Hørsholm og blev begravet i Asminderød.

Forældre: købmand Niels Lauritz Andersen (1851–1928) og Karen Marie Hansen (1855–1905). Ugift.

Udnævnelser

R. 1951.

Ikonografi

Foto (Gyldendal).

Bibliografi

Niels Birger Wamberg: Digterne og Gyldendal. Kapitler af et forlags historie, 1970. Peter Christiansen: Afsked med en fortid, 1973. Carl Bergstrøm-Nielsen: Analfabeternes forlægger og den glade magister, 1974. Emil Frederiksen i Berl. tid. 29.4.1960. Ole Storm i Politiken 29.4.1960.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig