Børge Houmann, Børge Kruuse Houmann, 26.3.1902-20.1.1994, forlægger, forfatter. Efter skolegang i England under den første verdenskrig kom Børge Houmann til søs som messedreng, blev derefter ansat i Store Nordiske Telegrafselskab og var siden en årrække trafikmedhjælper ved De danske Statsbaner. Disse bestillinger var hans levebrød. Hans interesser var litterære og politiske. 24 år gammel sluttede han sig til det kommunistiske parti. Han skrev digte til det socialdemokratiske eftermiddagsblad Klokken 5 og udsendte nogle samlinger, skrev også operatekster, bl.a. til Jeppe Aakjærs Jens Langkniv der til musik af Paul von Klenau blev opført i Tyskland. Han tilhørte i trediverne den kommunistiske og kulturradikale intelligentsia der i de år gjorde sig gældende i det københavnske åndsliv og i kulturkampen mod nazismen efter dennes magtovertagelse i Tyskland. Børge Houmanns væsentlige indsats i denne tid blev dog mindre skribentens end administratorens. 1934 blev han forretningsfører for Arbejderforlaget, senere Mondes Forlag, og 1935 forretningsfører for det kommunistiske dagblad Arbejderbladet. Ved siden af dette var han tillige forretningsfører for Riddersalen, under Per Knutzons direktion af dette teater, til hvilket han bl.a. oversatte Bert Brecht. Han oversatte også Walt Whitmans Sangen om mig selv, bøger af Upton Sinclair o.a. sociale forfattere og James Joyce's Ulysses; denne og andre papirer gik tabt efter at være beslaglagt af dansk politi.

I sit politiske engagement påtog Børge Houmann sig i trediverne opgaver der til en vis grad foregreb hans indsats i modstandsbevægelsen under den nazistiske besættelse af Danmark. Han var aktiv i kurértrafik til det tyske kommunistparti i Berlin og til den spanske borgerkrigs demokratiske repræsentanter i Paris. Og skønt det kommunistiske parti som sådant først gik ind i modstandskampen da Hitler i sommeren 1941 brød pagten med Stalin og gik til angreb mod Sovjetunionen, stod Børge Houmann allerede fra besættelsen den 9. april 1940 for organisationen af en illegal presse. Han blev den ledende person bag udgivelsen af den illegale presses mest udbredte blad Land og Folk og samtidig en af hovedmændene bag opbygningen af den tværpolitiske organisation Frit Danmark og dens illegale blad af samme navn. Da modstandsbevægelsen i foråret 1942 mente at tiden var inde for sabotageaktivitet, havde Børge Houmann stået i centrum for organisationen af sabotagegruppen BOPA. Da Danmarks frihedsråd blev dannet i efteråret 1943 valgte den kommunistiske partiledelse ham til sin repræsentant i Rådet. Børge Houmann blev et af frihedsrådets mest aktive medlemmer og undgik gennem hele besættelsen at blive arresteret, skønt han ofte var personligt nærværende under farlige aktioner. Han overholdt imidlertid meget strengt de sikkerhedsregler kampen krævede. Hans identitet forblev en hemmelighed i en sådan grad, at der selv indenfor frihedsrådet kun var en eller to der vidste at "Nielsen", hans dæknavn, stod for Børge Houmann.

I overensstemmelse med sit parti havde Børge Houmann gerne set at modstandsbevægelsen efter befrielsen havde kunnet videreføre et politisk program der navnlig på sociale områder gik ud over selve frihedskampen, ligesom han havde ønsket en storre modstandsrepræsentation i den første legale regering. Med det kompromis med de parlamentariske ledere der blev resultatet, vejede politisk realitetssans og hensynet til national enighed dog tungest. Det var her næppe uden betydning at det kommunistiske parti under forhandlingerne også var repræsenteret af en personlighed af Børge Houmanns karakter. Trods absolutte meninger og et lidenskabeligt engagement var han præget af stor uselviskhed og i sin fremtræden næsten mild af væsen.

Ved befrielsen 1945 blev Børge Houmann chefredaktør for det nu legale kommunistiske dagblad Land og Folk, og ved valget samme efterår blev han medlem af folketinget, et medlemskab der dog kun varede til valget 1947. Efter en halv snes år som bladleder trak han sig tilbage fra det politiske liv 1955, og han helligede sig siden sin ungdoms interesser for litteraturen og ledelsen af forlaget Sirius som han stiftede. Blandt de mange litterære arbejder og udgivelser beskæftigede Børge Houmann sig i ganske særlig grad med Martin Andersen Nexøs liv og forfatterskab. Ved siden af en række mindre skrifter, hvori fremdroges et stort utrykt kildemateriale må nævnes Martin Andersen Nexø bibliografi, 1961, hvis 2. bind udkom 1967, med titlen Talt og skrevet om Martin Andersen Nexø 1899–1964. 1969–72 udgav Børge Houmann i tre bind Breve fra Martin Andersen Nexø med noter og kommentarer, og som påskønnelse for bl.a. sin indsats i Nexøforskningen gjorde Kbh.s universitet ham 1973 til æresdoktor. Hovedværket er imidlertid Martin Andersen Nexø og hans samtid 1-3, 1980-88. Børge Houmann udgav endvidere sine erindringer: Kommunist under besættelsen, 1990.

Familie

Børge Houmann blev født i Fredericia (Skt. Michaelis).

Forældre: brænderibestyrer Ludvig Christian Kruuse H. (1865-1934) og Ida Sofie Hansen (død 1927). Gift 1946 med læge Birte Høeg Brask, født 23.11.1918 på Frbg., død januar 1997 (gift 1. gang 9.10.1937 på Frbg. (b.v.) med læge Kjartan Munck, 1914–53), d. af laboratorieforstander, cand.mag. Axel Høeg B. (1875–1942) og Emma Brincker (1879–1968).

Ikonografi

Afbildet på Georg Jacobsens mal. af Danm.s frihedsråd under besættelsen, 1951–53 (Fr.borg) og på tegnede og malede forarbejder dertil (sst.). Livsmaske. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1973 170–72. Interview i Land og Folk 25.3.1977. – Aksel Larsen sst. 26.3.1952. Jørgen Hæstrup: Hemmelig alliance l–II, 1959. Peter P. Rohde: Midt i en ismetid, 1970. Frode Jakobsen: I Danm.s frihedsråd I–II, 1975. Mogens Fog: Efterskrift, 1976. Politiken 26.3.1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig