Arne Sejr

Arne Sejr, Arne Børge Sejr, 31.1.1922-23.7.1998, journalist, direktør. Opvokset i et stærkt nationalt og politisk interesseret hjem reagerede Arne Sejr spontant ved Danmarks besættelse 1940 med at skrive, kopiere og omdele hvad der skulle blive landets første illegale publikation, Danskerens 10 Bud. Sammen med en lokal gruppe kammerater fortsatte han 1940–41 en illegal publikationsvirksomhed, og gruppen kom herved i kontakt med lignende gymnasiastgrupper landet over, overvejende konservative. Efter studentereksamen 1941 tog han til Kbh., og de mange kontakter udover landet og til mange akademiske fag kunne nu nyttiggøres, og med Arne Sejr som initiativtager opstod den illegale studenterorganisation, Studenternes efterretningstjeneste (SE) der bl.a. stod bag demonstrationerne i november 1941 mod dansk tiltræden af antikominternpagten. Aug. 1942–45 udgav gruppen hver 14. dag et illegalt blad, dels med nyhedsstof, dels med militære efterretninger. Et samarbejde blev etableret med den polske efterretningstjeneste. Fra små oplag ekspanderede bladet stærkt til et oplag på ca. 100 000 med et samlet tryk på ca. 2 mio. hvortil kom særnumre og løbesedler. Til finansiering af arbejdet udgav og solgte SE en lang række illegale bøger, ligesom organisationen opnåede tilskud til sit arbejde gennem arbejdsgiverforeningens særlige fond til støtte af illegale formål. Fra 1943 omfattede arbejdet fremskaffelse af våben ved udsmugling fra Næstved kaserne og bemægtigelse af et våbenlager i Søkvæsthuset. Et værksted til reparation af de fremskaffede våben blev oprettet. Fra 1943 var Arne Sejr stærkt eftersøgt som hovedleder af SE og sept. s.å. blev han arresteret af Gestapo, såret under forsøg på at undvige, men så efter gentagne forhør med tortur sit snit til at flygte, og skønt handicappet af sit skudsår var han i oktober i stand til at deltage i det omfattende arbejde, organiseret af SE, med at hjælpe jøder til Sverige. Han indtrådte påny som en af hovedlederne i organisationens arbejde, men efter nye arrestationsforsøg blev det i december 1943 besluttet at han skulle tage til Sverige for at opbygge kontakter, skaffe informationer m.m. I Sverige fandt han omgående nye opgaver. Han medvirkede ved oprettelsen af det såkaldte kontaktudvalg som han blev medlem af, og var medvirkende ved fremskaffelsen af 25 svenske feltlazaretter til overførsel når lejlighed bød sig. I maj-juli 1944 var han igen i Danmark, dels for at bidrage til genopbygning af SE efter en række arrestationer, dels for at etablere en særlig SE-rute mellem Danmark og Sverige, beregnet på dels at befordre efterretnings- og informationsstof frem og tilbage, dels at fragte våben og ammunition til Danmark. Der oprettedes et skibsrederi med i alt fem coastere, en erobret dansk toldkrydser samt et par hurtigbåde der overførte mange laster mellem de to lande. Februar-april 1945 var Arne Sejr påny i Danmark for et genopbygge hvad der under det mangesidede arbejde var slået i stykker efter arrestationer, deportationer og henrettelser.

Efter befrielsen organiserede Arne Sejr et hjælpekontor for de kammerater der efter deportation m.m. havde hjælp behov og søgte i efterkrigsårene at virke for en bedre privat og statslig forsorg for dem der på grund af modstandskampen var kommet i nød. Stærkt politisk engageret var Arne Sejr med ved stiftelsen af en række politiske og demokratiske organisationer, Atlantsammenslutningen, Kultur og frihed og Frihed og folkestyre der alle udsendte en lang række tidsskrifter og pjecer, ofte med Arne Sejr som skribent. Under en mangesidig politisk aktivitet måtte Arne Sejr skrinlægge sine oprindelige planer om et historisk studium og virkede nogle år som free lance journalist ved Kristeligt Dagblad og Dagens Nyheder. Hans hovedinteresse var øst-vest forholdet og kommunismens teori og praksis idet han med blik på udviklingen i Østeuropa og udfra sine erfaringer under krigen om styrken i undergravende virksomhed kom til at betragte kommunismen som en fare for fremtidens demokratiske udvikling. Familiære forhold affødt af krigen medførte imidlertid at Arne Sejr efter nogle år blev nødt til at overtage og videreføre faderens forretning i Slagelse, og fra midten af 1960erne begyndte han en afvikling af sine mange politisk betonede aktiviteter.

Arne Sejr udgav erindringsværket En kamp for frihed : Studenternes Efterretningstjeneste 1940-45, 1995.