Ebbe Munck, Hans Ebbe Munck, 14.1.1905-2.5.1974, journalist, hofchef. Munck blev student 1922 fra Ordrup gymnasium og cand.polit. 1928. Allerede i studieårene prægede hans virksomme sind hans færd. Han blev senior i Studenterforeningen 1923, meldte sig 1924 som jungmand i Ejnar Mikkelsens Scoresbysund-ekspedition og 1926 i J.-B. Charcots ekspedition til Østgrønland. Under ofte dramatiske omstændigheder oplevede han her ekspeditionslivets fysiske og psykiske krav og nød det, og han grundlagde en livslang kærlighed til Grønland og en stærk national følelse af forpligtelse til dansk indsats både her og andetsteds. Han kom på disse og andre rejser havet nær og kom til at beundre søens folk. – Efter eksamen blev Munck knyttet som korrespondent til Berlingske Tidende, først i Berlin (1929-31), senere i London (1931-35) for derpå at rejse som korrespondent til talrige lande. Vigtigst blev sendelserne til den spanske borgerkrig (1936), Tjekkoslovakiet (1939), Polen (1939) og Finland under vinterkrigen (1940). Indtrykkene herfra modnede ham politisk. Han kom til at afsky diktatur i almindelighed og nazismen i særdeleshed.

Under alt dette glemte han ikke Grønland. Han deltog i Charcots og A.C. Courtaulds ekspeditioner til Østgrønland 1934 og 1935 og besteg som den første danske det 3733 m høje Gunnbjørgs fjeld. 1938-40 var han medleder af Dansk Nordøstgrønland-ekspeditionen. Erhverv, rejser og udlandsophold skabte ham en uhyre vennekreds, også fordi hans vågne interesser, der spændte fra politik over teknik til hvermands dagligliv, hurtigt knyttede ham til alle han kom i berøring med. Både hans kontaktevne og hans organisationstalent var af usædvanlige dimensioner. Med besættelsen af Danmark 1940 mødte han sit livs største udfordring. Han opholdt sig den 9. april i Finland, men hastede hjem over Stockholm hvor han traf en skelsættende beslutning. Han ville etablere sig i Stockholm som korrespondent for sit blad og herfra formidle dansk efterretningsstof til London via den britiske legation samt på længere sigt arbejde for at rejse en dansk modstand i samarbejde med vestmagterne. En første forudsætning var aftaler med officerer i generalstabens efterretningssektion, hvis pro-britiske holdning var ham bekendt, aftaler om udsmugling af materiale samt en ordning med bladet. Dette blev ordnet i løbet af sommeren, og efter en kort rejse til Norge, hvor det lykkedes Munck at afsløre en tysk meteorologisk ekspedition til Østgrønland og dermed hindre den, etablerede han sig okt. 1940 i Stockholm. Fra nu af og til 1945 gik en uophørlig strøm af efterretninger i mikrofilm, smuglet ud af skiftende kurerer, gennem Munck til London. Munck prioriterede dette arbejde højt og lagde vægt på, at det forblev et rent dansk bidrag til vestmagternes krigsførelse.

Hurtigt udvidedes aktivitetsrammen. Omkring 1.11, fik Munck kontakt med Special Operations Executive (SOE) der planlagde at støtte et dansk modstandsarbejde, og kontakten med SOE blev cementeret, da SOE fra febr. 1941 placerede en kontaktmand, R. Turnbull, i Stockholm. Fra da af blev Munck indviet i og rådspurgt om alle SOEs aktiviteter i Danmark og fik derved lejlighed til at følge og støtte den danske modstandsudvikling, efterhånden med intim kontakt til alle betydelige modstandsledere. En hovedopgave blev 1942 etableringen af en dansk finansiering af SOEs arbejde. Munck blev således en centralt placeret lederskikkelse, formidlede talrige forbindelser og virkede utrætteligt for det snævrest tænkelige samarbejde mellem danske modstandsfolk og de allierede, især Storbritannien. Hertil kom et udstrakt arbejde for i udlandet at orientere om danske forhold, dels gennem presse og radio, dels gennem en livlig korrespondance med danske i udlandet, særlig med John Christmas Møller hvis illegale udrejse 1942 Munck havde været med til at arrangere, og hertil kom et stort hjælpearbejde for danske i Sverige. Talrige tilrejsende og gennemrejsende søgte hans hjælp og fik den, og hans arbejdssituation kompliceredes, da tyskerne 1942 forlangte først hans hjemkaldelse, derpå hans afskedigelse. Fra da af levede han som freelance journalist med et minimum af midler.

Efter den 29. august 1943 udvidedes arbejdsområdet næsten eksplosivt. Munck blev stedlig repræsentant for frihedsrådet – fra febr. 1944 i samarbejde med Erling Foss. Han medvirkede ved starten af Dansk pressetjeneste, oprettelse og drift af de danske flygtningeruter, formeringen af Den danske brigade, køb af våben i Sverige, forhandlinger med vestmagterne om våbentransporter gennem Sverige og fastlæggelsen af samarbejdet mellem dem og modstandsbevægelsen, åbning af kontakt mellem frihedsråd og Sovjetunionen, oprettelsen af kontaktudvalget m.m. Ofte var han leder og initiativtager, næsten altid inddraget. I årene 1943-45 var han den dansker der var mest indviet og havde det bredeste udsyn. På sin nøglepost i Stockholm gjorde han sig uundværlig. I aug. 1944 fløj han til London hvor han forhandlede med ledende "frie danske" i den vestlige verden, Christmas Møller, Eduard Reventlow (1883-1963), H. Kauffmann, de danske i SOEs stab m.fl. samt med britiske og amerikanske myndigheder om en lang række vigtige spørgsmål: Danmarks forhold til de allierede, landets stilling ved krigsafslutningen, problemet om en dansk befrielsesregering, våbenspørgsmål, brigadens stilling, dansk propaganda i udlandet m.m. Okt. sejlede han illegalt til Danmark for at informere frihedsrådet og ledende politikere om udlandsdanskernes vurderinger. Han kunne her også berette om Sovjetunionens syn som det da var indberettet fra Th. Døssing i Moskva. Således samledes en lang række tråde i M.s hånd og det arbejdspres, han kom ud for og klarede at afvikle uden at miste overblik, siger adskilligt om hans organisationsevne og fysiske og psykiske robusthed. I pauser holdt han sig i form ved skiløb, golf og anden motion.

Også nyttig selskabelighed blev der overskud til. Munck var ikke blot den utrættelige arbejder med sans for praktiske løsninger, men også livskunstner. 5. maj 1945 vendte han tilbage til Danmark. Efter befrielsen blev Munck redaktør af Information (1945-46) og derpå udenrigspolitisk redaktør af Berlingske Tidende (1946-47). Efter en åben kontrovers med bladets ledelse fratrådte han og gik ind i udenrigstjenesten, fra 1947 som presseattaché i London, derpå som ambassaderåd i Helsingfors og 1959-67 som ambassadør i Bangkok med virkefelt i syv sydøstlige lande: Thailand, Burma, Malaya, Laos, Cambodia, Sydvietnam og Filippinerne. Også i årene i udenrigstjenesten kom Munck til at udfolde et rigt og ofte utraditionelt initiativ, evigt opmærksom over for alt hvad der kunne styrke dansk omdømme og kalde på dansk indsats. Embedsrutinen blev passet med vanlig flid, men derudover tog Munck initiativ på initiativ: arrangement af Winston Churchills officielle besøg i Kbh. 1950 og danske videnskabelige og landbrugsfaglige fremstod i Thailand blev blot enkelte højdepunkter i en karriere der var spækket med æreshverv. Som presseattaché udfoldede Munck en frugtbar public-relations virksomhed og som ambassadør gjorde han ambassaden til base og hjem for en strøm af landsmænd. Lange rejser i Europa, til USA og Sydamerika blev passet ind i programmet. Grønland blev ikke glemt.

Med særlig glæde var Munck 1947 medstifter af Dansk ekspeditionsfond, og han bidrog energisk til realiseringen af Dansk Pearyland-ekspeditionen 1947-50. 1952 ledede han en international pressedelegation til Grønland i anledning af kongeparrets besøg. Ti år senere organiserede han i Thailand endnu et dansk kongebesøg, og besøgets succes førte til en opfordring til 1963 at lede tronfølgerens rejse til det fjerne Østen. Under denne rejse skabtes et tillidsforhold mellem tronfølgeren og Munck der førte til Muncks sidste udnævnelse og opgave: hvervet som hofchef. Munck sagde ja også til denne opgave, at etablere en hofstat for det unge hof og som rådgiver, administrator, pressechef og rejsearrangør m.m. at formidle den tætte og naturlige forbindelse mellem tronfølgeren og et dansk samfund under hastig omformning, og han løste opgaven med takt og djærv åbenhed. Tronfølgeren gav år senere udtryk for, at Munck for hende og prins Henrik blev "en uvurderlig støtte og en ven". Muncks liv blev rigt, levet i overensstemmelse med et af hans valgsprog, "Livet skal leves med indhold og variation". Under dette motto virkede han uimponeret af sag og person. "Uoverstigelige vanskeligheder var for ham et ukendt begreb", skrev dronning Margrethe om ham 1975, og ordene ramte. Munck var i besiddelse af en maskulin sundhed der virkede som kernen i hans væsen. Usnobbet, praktisk og hurtig i handling greb han ind hvor han fandt det fornødent, og med djærvhed i væsen og en charme, der skaffede ham talrige venner, lykkedes det ham at løse sit livs væsentligste opgaver. Munck var medredaktør af flere værker om besættelsesårene, Frit Danmarks Hvidbog og Danmarks Frihedskamp. Han skrev erindringsbøgerne Strejftog i nord, 1959 og Døren til den frie verden, 1967.

Familie

Født på Frederiksberg, død i København. (Kastelsk.), urne på Ordrup kirkegård. Forældre: direktør Povl Gerhard Munck (1875-1947, gift 2. gang 1933 med Olga v. Kaltenborn, født 1902) og Meta Iversen (ca. 1877-1953). Gift 1. gang 12.1.1929 i Kbh. (Andreas) med Kirsten Johanne Pilegaard Graae, født 13.1.1904 i Kbh., d. af teglværksdirektør Julius Constantin Pilegaard Graae (1876-1914) og Sigrid Christiane Sibbern Køhler (1878-1966). Ægteskabet opløst 1949. Gift 2. gang 30.4.1949 i Lønborg med Birgit Valentin, født 13.10.1915 i Kalundborg, død 24.3.1994, d. af garveriejer, konsul Christian Jespersen Valentin (1889-1954) og Emmy Norup (1895-1948).

Udnævnelser

F.M.2. 1940. R. 1948. R.1 1953. K. 1967. K.1 1973.

Ikonografi

Tegn. af Erik Werner, 1967. Medalje af Knud Nellemose, 1975. Foto. Mindesten (Skovshoved havn).

Bibliografi

Ebbe Munck: Strejftog i nord, 1959 (ny udg. 1968). Samme: Døren til den frie verden, 1967 (erindr.). – Jørgen Hæstrup: Kontakt med England, 1954, Samme: Hemmelig alliance I-II, 1959. "Skipperen". En bog om Ebbe Munck red. samme, 1975. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig