Dansk Biografisk Leksikon

Edgar Collin

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Edgar Collin,  26.10.1836-30.6.1906, journalist, teaterhistoriker. Født i Kbh. (Helligg.), død i Charlottenlund, begravet i Kbh. (Vestre). C. ledsagede 1855 H. C. Andersen på en længere udenlandsrejse, og n.å. blev han student fra Borgerdydskolen. Han ville være slesvigsk jurist, men da han ikke havde fået eksamen inden krigen 1864 skilte os fra landsdelen, gled han over i journalistisk virksomhed, først (1864-68) ved DagsTelegrafen, senere (1868-78) som teateranmelder ved Dagens Nyheder og derefter ved Nationaltidende hvis føljeton han redigerede og oversatte indtil sin død. C. var en godmodig, velmenende mand med slægtskultur og retfærdighedssans, men uden personlig stil. Hans bekendtskab med teatrets gamle historiograf Thomas Overskou og den adgang, han fik til hans arkivalier, samt til bedstefaderens, Jonas C.s breve, dannede i forbindelse med kærlighed til nationalscenens fortid grundlaget for C.s litterære produktion. 1871 udgav han Af Jonas Collins Papirer der indeholder vægtige bidrag til oplysning om teatrets og dets kunstneres liv; 1876 fuldførte han efter Overskous død og med benytteise af hans metode de sidste to bind af Den danske Skueplads' Historie; 1879 besørgede C. den sidste, å jour førte udgave af Overskous "Haandbog", og 1888 afsluttede han i F. L. Liebenbergs jubeludgave af Holbergs komedier sit bedste arbejde Holbergske Skuespillere. Et værk som blev til uvurderlig nytte for senere forskning, Det danske Nationalteater 1749-1889. En statistisk Fremstilling udgav han 1896-1900 sammen med A. Aumont, og uden for sit område var han forfatter til Fremragende danske Frimurere I-II, 1872-75. C. efterlod en stor, udmærket autografsamling som solgtes 1906 til Det kgl. bibliotek; dog blev dens klenodie, manuskriptet til "Mit Livs Eventyr", givet C. af H. C. Andersen selv, først 1930 erhvervet af Odense by til digterens museum.

Familie

Forældre: registrator, kammerassessor Michael Gottlieb Birckner C. (1806-85) og Alexandrine Josephine Augusta Petzholdt (1801-65). Gift 4.5.1866 i Kbh. (Slotsk.) med Augusta Magdalene Hansen, født 25.2.1841 i Kbh. (Slotsk.), død 20.11.1894 sst., d. af operasanger Jørgen Christian H. (1812-80) og skuespiller Erhardine Adolphine Ravnsberg, kaldet Rantzau (1815-93).

Udnævnelser

Tit. professor 1906.

Ikonografi

- Tegn. af O. Bache, 1860. Fremstillet på et par træsnit af scener fra krigen 1864 og på en tegn. af A. Schiøtt (Fr.borg). Afbildet på L. Tuxens mal. 1906 af middag hos Moresco. Foto.

Bibliografi

H. C. Andersen: Mit livs eventyr. Fortsættelse, 1877 (ny udg. 1975). Dagens nyheder 27.9.1918.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
journalist
medarbejder ved nyhedsbureau, dagblad, fagbla ...Artikel i Den Store Danske
Dagens Nyheder
dansk avis, udkommet i København 1868-1931/61. Dagen ...Artikel i Den Store Danske
arkivalier
dokumenter mv., der opbevares i et arkiv. ...Artikel i Den Store Danske
Nationaltidende
dansk avis, udgivet 1876-1961 af De Ferslewske ...Artikel i Den Store Danske
Charlottenlund
bykvarter i Gentofte Kommune nord for Københav ...Artikel i Den Store Danske
Thomas Overskou
1798-1873, dansk skuespiller, dramatiker og teaterhi ...Artikel i Den Store Danske
historiograf
(af lat. historiographus , gr. historiografos , af ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
RNeii
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki