Edvard Meyer, 6.8.1813-4.8.1880, journalist. Født i Kbh. (Mos.), død sst. (Mos.), begravet sst. (Mos. kgd., Møllegade). M. var af fattig jødisk slægt og fik den allerjævneste boglige uddannelse, men stræbte frem med ukuelig foretagsomhed og optimisme. Han kom i drejerlære i Køge, blev 1831 svend, 1837 mester i Kalundborg; alt imens skaffede han sig en del spredt, meget usikker kundskab. 1837 grundede han Kalundborg Ugeblad som han atter, 1.1.1839, afhændede til M. A. Goldschmidt efter at være stødt an mod det ledende borgerskab. Goldschmidt sammenlagde avisen med sit eget Nestved Ugeblad under navnet Sjællandsposten. M. forsøgte sig nu igen, men uden held, med sit håndværk i Slagelse og tog 1842 til Kbh. hvor han ret snart skaffede sig udkomme som udgiver af underholdende ugeblade (Kjøbenhavns Morskabsblad, Friskytten) og ved nytår 1845 oprettede han dagbladet Flyve-Posten. Dette var også fra først af væsentlig et blad for underholdning og smånyheder. Redaktørens egne bidrag i prosa og vers var formelt og reelt lige naive; men han havde føling med folkelig smag og tænkemåde, og han vandt tillid hos de bredere hovedstadslag da han under dyrtiden 1847 trådte op mod pris-fordyrere og lagde en del af skylden på bønderne, de toneangivende nationalliberales protegeer. Også praktisk velgørenhedsarbejde satte han i gang, virkelig godsindet som han var. Det var dog nærmest takket være J. Davidsen og G. Siesbye at bladet fik en vis holdning som meningsorgan. For M. selv var hovedsagen det lettere stof; han blev fx den der, om ikke først så mest virkningsfuldt, indførte den daglige "feuilleton" (i betydningen fortløbende roman) i dansk presse. Sikkert med rette tillagde den selvglade, taktløse autodidakt sig den meste ære for bladets længe voksende popularitet; han reklamerede - hvad dengang føltes som ufint - med oplagets størrelse: 3000 - 6000 - 8000, og han slog stort på med sine rigelige indtægter. De simple og komiske sider ved hans virksomhed gav den akademiske nationalliberalisme lejlighed til at hævne sig over Flyve-Postens politiske tendens; han blev spottet for sine talrige smagsforsyndelser, hans sprogbommerter gentoges idelig, og ved sin lettroenhed og nyhedstørst blev han genstand for grove mystifikationer. Kronen på sin ufrivillige art af berømmelse satte han selv dengang C. Hostrup havde benyttet træk af hans offentlige personlighed til skildringen af redaktøren i Mester og Lærling; han forkyndte forrest i sit blad: "hele Stykket er møntet paa mig!" Snart efter fik hans to medarbejdere købt ham ud af foretagendet for 100 000 rdl. Okt. 1852 drog han til Paris hvor han på få år satte sin formue til for en stor del ved håbløse forsøg på at vinde frem som fransk forfatter. En selvbiografi han satte som indledning til en samling Contes de la mer Baltique, 1855 blev uden hans samtykke oversat på dansk (Løse Blade) med det formål at gøre ham yderligere latterlig. Et skuespil om Struensee fik han opført en enkelt gang. 1856 vendte han tilbage til Kbh., var fotograf, derefter trådhandler, udgav månedsskriftet Folket, 1858-60 og flere ugeblade, skrev romaner, fx en hofkriminalhistorie om en understukken søn af Frederik VI, De Sammensvorne under Frederik den 6te, 1871. Sine sidste tretten år tilbragte han i en velgørende jødisk stiftelse.

Familie

Forældre: købmand Meyer Matthiassen (1775-1819) og Frederikke Salomon (1786-1832). Gift 11.2.1835 i Kalundborg (?) med Hanne Engell, født 8.10.1816 i Kalundborg, død 26.4.1885 i Kbh. (Mos.), d. af købmand, senere slagter Meyer Levin E. (ca. 1782-1867) og Peroline Salomon (1793-1872).

Ikonografi

Tegn. af J. V. Gertner, 1853 (Fr.borg). Træsnit. Foto.

Bibliografi

Feuilles détachées de l'album d'un journaliste danois, i E. M.s Contes de la mer Baltique, Paris 1855 5-69 (da. overs.: Lese blade af en da. journalists album I-II, 1855). - F. Dreier: M. Goldschmidt. Med et anhang om hr. E. M. og dyrene, 1852. Folket 15.11. og 15.12.1859, II. og 15.1.1860. P. H[ansen] i Nær og fjern 15.8.1880. J. Davidsen i Avisen 1.12.1889, I. I. og 27.1.1890. J. Michaelsen: Fra min samtid I, 1890 67-69. C. Hostrup: Erindr, fra min barndom og ungdom, 1891 251-53. [Frederik Moller:] Fars gamle minder, 1914 89-95.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig