Erhardt Larsen, Erhardt Johannes Larsen, 4.6.1909-17.1.1994, journalist. Født i Damsholte, Møn. L. der 1924 tog præliminæreksamen fra Stege realskole ville være lærer, og da han efter et par år som købmandslærling var gammel nok til det, kom han på Jonstrup seminarium. Men her - hvor han redigerede skolebladet – vågnede hans lyst til journalistik, bl.a. gennem læsning af Henrik Cavling, og efter afgangseksamen 1930 begyndte han ved den lille radikale avis Møns Folkeblad. Året efter kom han til Sorø Amtstidende i Slagelse hvortil han allerede i seminarietiden havde skrevet artikler. Det betydende venstreblads navnkundige gamle redaktør Hans Jensen og dennes svigersøn og medredaktør Waldemar Petersen var gode læremestre for ham. Navnlig den førstes inspirerende vejledning mindes han med taknemmelighed. L. blev i stigende grad optaget af det udenrigspolitiske stof- Sorø Amtstidende var et af de få provinsblade der dengang selvstændigt behandlede dette område. 1937 udgav han bogen Mændene bag Nyhederne med personskildringer af storpolitikkens aktører. Udenrigsstoffet var nu helt og holdent hans arbejdsfelt, og da han 1943 knyttedes til det Berlingske hus var det som udenrigspolitisk medarbejder ved morgenavisen. Senere blev han tillige litteraturanmelder og kronikredaktør ved Berlingske Aftenavis og fra 1945 også lederskribent. I Krigens Dagbog, 1945 og Det første Fredsaar, 1946 offentliggjorde han i bogform udenrigspolitiske oversigter.

Da Wald. Petersen ved årsskiftet 1955–56 fratrådte chefposten på Sorø Amtstidende vendte L. tilbage til sit gamle blad som chefredaktør, fra 1959 desuden også direktør. Ud fra det idébetonede i bladvirksomhed har han altid fundet det rigtigst at én mand – redaktøren – har det øverste ansvar både redaktionelt og økonomisk. I sin tiltrædelsesartikel understregede L. traditionen bag Sorø Amtstidendes politiske holdning som egnens venstreblad i uafhængighed af "partikontor eller andet autoriseret sted" men fremhævede samtidig forpligtelsen over for "den nye sammenhæng, der i store træk er blevet mellem indenrigs- og udenrigspolitik". Hans mål for bladet var en sjællandsk enhedsavis med alment sigte og vægt på kulturstof, liberal holdning og fri debat. Udpenslingen af lokalstof i gammeldags forstand havde i mindre grad hans interesse, og i modsætning til mange andre provinsredaktører deltog han kun sparsomt i egnens foreningsliv – han er i det hele ikke noget organisationsmenneske og meldte sig først ind i partiet venstre ved overtagelsen af chefposten i Slagelse. I sine politiske kommentarer var han åben både over for en Knud Kristensens og en Thorkil Kristensens synspunkter idet han fremhævede værdien af rummelighed i de politiske partier. I forlængelse af betragtninger som Wald. Petersen under betydelig opmærksomhed havde fremsat gik L. stærkt ind for samarbejde mellem venstre og konservative og var som disse sidste modstander af skoleloven af 1958 som venstre tilsluttede sig. Sorø Amtstidendes af partihensyn uafhængige stillingtagen blev 1960 årsag til hårde angreb fra andre venstreaviser, men L. fastholdt sin ret til at skrive "uden at spørge om parole hverken fra den ene eller anden". – Nationalpolitisk støttede han L. Hansen Larsens Ejderorienterede grænselands-arbejde i Sydslesvigsk Udvalg af 5.5.1945 og i udenrigspolitikken var – og er – han energisk fortaler for NATOs og Israels interesser. Han gav uforbeholden tilslutning til den engelsk-franske aktion under Suezkrisen efteråret 1956. – Da Sorø Amtstidende og Holbæk Amtstidende 1.4.1963 blev slået sammen som Sjællands Tidende forblev L. som chefredaktør, men placerede fra nu af sin daglige kommentar – der hidtil efter almindelig bladskik havde stået som redaktionel ledende artikel inde i bladet – på forsiden under det faste hoved "I dag" og med forfatternavn.

Juni 1969 krævede Sjællands Tidendes bestyrelse en nyordning så bladledelsen blev splittet op og chefredaktøren ikke mere havde det totale ansvar. Det ville L. ikke gå ind på og fratrådte sin stilling 4.7.1969. Morgenavisen Jyllands-Posten overtog omgående hans "I dag"-kommentar. L.s tilknytning til det store jyske blad fik snart bredere basis, han blev lederskribent og kulturmedarbejder, sad 1975–76 i dets bestyrelse (en periode som formand) og under en lederkrise oktober-november 1976 konstitueredes han som bladets chef. Ved årsskiftet 1979–80 ophørte L. med den faste "I dag"-kommentar som han da havde leveret gennem 17 år. Han er nu på friere vilkår knyttet til Jyllands-Posten som skribent.

Familie

Forældre: skomagermester Valdemar L. (1881–1970) og Hansigne Hansen (1886–1962). Gift 2.11.1935 i Kbh. (Grundtvigsk.) med Inga Angelica Larsen, født 28.11.1908 i Stege, d. af købmand Alfred L. (1878–1954) og Angelica Hendriksen (1880–1919).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

E. L. i Sjællands tid. jubilæumsnr. 3.1.1965. Interviews i Århus stiftstid. 15.5.1966 og i Berl. tid. 4.6.1969. – Bene Larsen i Berl. aften 28.5.1959. Hakon Stangerup i Ekstrabl. 8.3.1962.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig