Flemming Madsen

Flemming Madsen, John Flemming Madsen, 18.2.1912-23.1.1997, journalist. Flemming Madsen tog præliminæreksamen 1927. Efter at være blevet udlært som typograf søgte han hurtigt ind i journalistikken. I en årrække virkede han på Socialdemokraten, men knyttedes 1945 til Berlingske Aftenavis.

I den skrevne journalistik har han behandlet faglige spørgsmål, alment politiske spørgsmål og kunstneriske emner. I nogle år arbejdede han som det Berlingske bladhus' korrespondent i Paris og dokumenterede snart i sin journalistik et indgående kendskab til fransk mentalitet og kultur og fremragende analytiske evner i forhold til fransk politisk efterkrigsudvikling. Stilistisk profilerede han sig ved en meget omhyggelig sprogbehandling fjernt fra den telegrammæssige staccatoform.

1961 ansattes han i Danmarks radio og udviklede her som fjernsynsmedarbejder en meget personlig form som havde et tilsigtet gallisk stilpræg. Han var ansat ved DR-TV frem til 1982. Hans virkefelt omfattede næsten alle journalistiske områder, og ikke mindst som ordstyrer i debatter bidrog han ved sin på samme tid myndige og diskret ironiske form til at den overfladiskhed, der på grund af tidsbegrænsningen ofte svækker denne genre, kunne overvindes. Sin væsentligste indsats i fjernsynet ydede han som formidler af bildende kunst hvor hans helt selvstændige vurderingsevne gennemtrængte udsendelserne. Uanset at hans udgangspunkt og ståsted var den politiske arbejderbevægelse var hans holdning præget af en stærk individualisme og hans stil tangerede det aristokratiske.

I sine yngre år skrev han alene eller sammen med andre bøger om danske kunstnere, således om Lars Bo, Svend Engelund og Jens Søndergaard. En større efterkrigsanalyse af Frankrig udkom 1945, Frankrig paa Skillevejen. I 1970erne udsendte han en række romaner hvis temaer og sujet hovedsagelig hidrørte fra industrisamfundets arbejdspladser. En ironisk distance kombineret med en alvorlig realisme var disse arbejders kendetegn: Efterfølgeren, 1972, Adèle og Paris, 1973, Systemet, 1974, Kørt fast, 1975, Øresund, 1976, Tabte spor, 1979. 1977 og 1978 fik han opført skuespillene Natmad og Familiebillede på danske scener. 1992 udgav han erindringsværket Min blå time : erindringsbilleder og året efter essaysamlingen Tilværelsen : øjebliksbilleder. Han tildeltes Publicistprisen 1980.