Frejlif Olsen, Frejlif Møller Olsen, 9.2.1868-5.6.1936, journalist, forfatter. Født i Lyngby, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). Allerede som dreng var det O.s drøm at blive journalist. Han sendte anonymt indlæg til Lyngby Avis, Morgenbladet og Dags-Avisen og fik sine artikler optaget. Foreløbig måtte han dog forsøge sig i forskellige fag. Han gik en kort tid på Blågård seminarium, var senere en tid i lære i Ly mejeri på Lolland, men han forsømte sit arbejde for at tilfredsstille sin ubændige trang til læsning og skriveri. Han læste alt i flæng, digtning og filosofi, skrev revolutionære digte som han under mærket Fr. Møller bl.a. fik optaget i Demokraten i Århus. Fra dette blad fik han tilbud om medarbejderskab og var også nogle måneder ansat ved bladet; men den seksten-syttenårige dreng med den levende fantasi manglede stadighed. Han rejste tilbage til Kbh. og tog en lærlingeplads på et kbh.sk trykkeri. Det varede i fire år. 1889, da han havde sparet et par hundrede kroner sammen, satte han sig i hovedet, vistnok ægget dertil af sin brors held som rejsende korrespondent, at han ville til udlandet. Han rejste til Dresden, opholdt sig derefter et par måneder i Berlin og Hamburg, men pengene slap op, og de småbeløb han kunne tjene ved korrespondancer til danske blade, bl.a. til Henning Jensens Enhver Sit, strakte trods al sparsommelighed ikke til. Disse få måneders ophold i Tyskland blev O.s eneste udenlandsrejse. Ved sin hjemkomst knyttedes han til Ernst Brandes Kjøbenhavns Børs-Tidende, der væsentlig beskæftigede unge litterære talenter. Han forblev ved bladet til dets ophør ved Brandes' død 1892. Der blev lagt mærke til den unge talentfulde journalist med de ualmindelige skribentevner, og Edv. Brandes knyttede O. som rigsdagsreferent til Politiken. Han var desuden fra 1897 ansat ved København. Ved disse blade arbejdede han til 1905 og udfoldede en så alsidig og flittig journalistisk virksomhed at han fra nytår 1905, samtidig med at broderen overtog redaktionen af Politiken, fik overdraget chefstillingen ved det under den russisk-japanske krig startede nyhedsblad Ekstra Bladet. Fra nu af til sin død var han knyttet til Ekstra Bladet, der helt igennem prægedes af sin redaktørs frisindede, stærke, ensidige og dog så mangfoldigt sammensatte personlighed. Han gav i rigt mål unge talenter, litterater og tegnere, lejlighed til at forsøge sig. Han stod i et godt forhold til sine faste medarbejdere som han gav fuldkommen frie hænder når de havde vundet hans tillid.

O.s syn på journalistik var i udpræget grad artistisk. Dagens begivenheder, de små som de store, omsattes straks i hans glødende, altid virksomme fantasi til avisartikler. Ethvert emne behandlede han, tilsyneladende lige oplagt. Fra jan. 1905 til en halv snes dage før sin død skrev han hver dag (med undtagelse af de fire måneder, da han afsonede en fængselsstraf for injurier mod biskop Harald Ostenfeld) sine ledende artikler; men desuden udfoldede han sig i utallige litteraturanmeldelser, artikler om teater, musik, dagens vekslende emner under forskellige mærker, bl.a. Mefisto, Claus Hoff, Jonas Worm, Pind og gemytlig-københavnsk som Den dovne dreng. Næppe nogen dansk journalist har overgået ham i produktivitet. O. var den fødte journalist, en af de meget få der lynsnart kunne danne sig sin af sund fornuft prægede mening og forme sit indtryk af en lige indtruffen begivenhed og fremsætte det på et af hans modtagelige personlighed formet sprog der helt igennem var hans eget, ukunstlet, født af øjeblikket, i sjælden grad skabt af mundtlighed. Hemmeligheden ved O.s sprogkunst der vældede frem fra uudtømmelige kilder var simpelt hen den at han ikke behøvede at søge efter udtrykket. Han mestrede sproget som få, hans uhyre udstrakte læsning befrugtede hans produktivitet, H. C. Andersen, Søren Kierkegaard, Goethe og Heine var hans yndlingsforfattere, hans sproglige øre svigtede ham sjældent. Men intet under, at der ved en så rastløs virksomhed hvorunder der ofte måtte tages omgående stilling til en sag, kunne indløbe overilede domme eller uovervejede standpunkter der vakte berettiget kritik eller modstand selv i hans egen lejr. Som journalistisk skribent var O. noget helt for sig selv.

Det er naturligt, at en så rutineret og produktiv skribent følte trang til at samle sig om et litterært arbejde ved siden af journalistikken. Allerede 1892 havde han i et lille bind, Danske Socialister, samlet nogle af sine portrætskitser fra Børstidende, et ungdommeligt arbejde der fremkom som led i en bladpolemik. Fængselsopholdet gav ham anledning til at udløse al sin harme og følsomhed i Min Fængselsdagbog. Nogle Brudstykker af min Selvbiografi (Tilskueren 1921-23) er tillige med En kjøbenhavnsk Journalist. Indledning til min Selvbiografi derimod interessante menneskelige dokumenter der med hensynsløs ærlighed blotter os mennesket O., en sammensat og splittet menneskesjæl. Hans spekulative natur fandt udtryk i aforismerne Det menneskelige Menneske, 1929. O. har i disse bøger sat sig selv et varigt minde. Bøger af lettere art var Kjøbenhavnerliv, tekster til tegninger af Axel Nygaard, 1906, og Mennesker, tekster til tegninger af Eigil Petersen, 1907.

Familie

Forældre: teglværksbestyrer, senere partikulier Jeppe Olsen (1825-1909) og Bengta Olsen Cavling (1832-1922). Gift 1. gang 21.12.1895 i Kbh. (Garn.) med Harriet Johanne Frederikke Abrahams, født 6.10.1871 i Kbh. (Holmens), død 17.4.1914 sst., d. af cand.phil., vekselmægler, senere lærer Frederik (Fritz) Philip Vilhelm A. (1841-81) og Jensine Marie Frederikke Cecilie Holm (1849-91). Gift 2. gang 4.1.1927 i Skovshoved med Ellen Carlsen, født 12.1.1881 i Hjørring, død 25.11.1963 i Fredensborg, d. af redaktør Vilhelm C. (1850-1914) og Caroline Lautherborn (1855-1926). – Bror til Henrik Cavling.

Ikonografi

Mal. af Niels Hansen, 1918 (Ekstra Bladet). Tegn. af Vald. Andersen, s.å., samt af Eigil Petersen, Sophus Jürgensen og Povl Jensen. Foto.

Bibliografi

F. O.: Min fængselsdagbog, 1918; samme: En kbh.skjournalist, 1922. Samme i Tilskueren, 1921-23 og Magasinet 16. og 30.8., 20.9. og 18.10.1936. – Poul Levin i Tilskueren XXXIX, 1922, II 348f. Svend Ranulf sst. 418-24. Bogens verden IV, s.å. 231. Politiken og Ekstra bladet 6.6.1936. Paul V. Rubow i Berl. tid. 10.10.1938.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig