Gottlieb Siesby, Gottlieb Isaschar Siesby, 4.5.1803-28.11.1884, journalist, forfatter. Født i Kbh. (Mos.), død sst. (Mos.), begravet sst. (Mos. kgd., Møllegade). S. var blandt de første kuld børn af jødiske, ubemidlede forældre der fik dansk skoleopdragelse; af den mosaiske friskoles stifter M. L. Nathanson udgav han 1845 en levnedsskildring. S. kom i skomagerlære, blev mester 1826 og arbejdede i professionen lige til han blev redaktør. Lyst til at skrive havde han meget tidligt, og 1825 udkom Lyriske Forsøg, en ny samling 1829. 1834 blev hans syngestykke Robinson opført uden held på Det kgl. teater. Da stænderforsamlingernes indførelse vakte bevægelsen for en fri forfatning blev S. en af dens ivrigste folkelige ordførere. I tre Poetisk-politisk Nytaarsgave, 1839, -40, -43 besang han frihed og lighed og deres danske talsmænd. Disse bøger havde kun et "– ? – " som forfatternavn, men 1839 trådte S. frem som redaktør af "Kjøbenhavns Morgenblad" hvori han tidligere havde skrevet kritikker, og juli 1840 stiftede han Folkevennen der skulle tolke tidens tanker for menigmand. Bladet udkom med 170 numre et år igennem; dets økonomiske trivsel var vel umuliggjort allerede ved at redaktøren stillede en stor del plads i det lille blad til gratis rådighed for annoncerende abonnenter. Samtidig udgav han et belletristisk månedsblad Salonen (tre bind, 1840–41); interessen for de skønne kunster lå ham nærmere og var bedre underbygget end den politiske interesse. 1847 blev han medarbejder ved "Flyveposten", tilkaldt af J. Davidsen og Ed. Meyer, og fulgte nu dette blads stedse konservativere retning. Han måtte døje den del spot som forhenværende skomager; men det synes som om agtelsen for hans redelighed og godsindethed har hindret at gamle venner og forbundsfæller lagde ham hans politiske omslag til last. 1852 blev han sammen med Davidsen ejer af bladet. Af dets politiske artikler skrev han de færreste. Hans medredaktør har vidnet at han stedse øvede indflydelse med hensyn til at gøre polemikken mådeholden, ikke personlig; i sin tid havde han dog selv kunnet være bidsk som i Epistel til "Corsaren", 1846. Efter en blomstringstid gik Flyveposten tilbage; 1862 måtte begge redaktører opgive deres bo; de købte vel bladet på ny, men S., der 1865 blev eneredaktør, måtte 1870 lade det gå ind. I alderdommen levede S. i små kår som han bar ligevægtigt og værdigt, stadig plejende sin lille poetiske åre. Et udvalg af digte fra forskellige tider, Ved Tid og Leilighed, udkom 1871.

Familie

Forældre: kattuntrykker, senere inspektør ved Meyers Minde Isaschar Meyer S. (1765–1825) og Liebe Eichel (1765–1852). Gift 15.5.1827 i Kbh. (Mos.) med Eva Bendixen, født 29.11.1790 i Kbh. (Mos.), død 24.5.1877 sst. (Mos.), d. af handelsmand Joseph B. (ca. 1746–1819) og Rose Unna (ca. 1756–1802).

Ikonografi

Mal. af D. Monies, 1846, efter dette litografi 1853. Afbildet på satirisk træsnit af Johan Aagaard, 1847. Flere karikaturer i træsnit, bl.a. 1860. Træsnit 1869 og endvidere 1875 og i samme type af H. P. Hansen, 1884. Tegn. (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Corsaren, 1840–46 (ny udg. 1977–81). Søndagsposten 2.5.1869. J. Davidsen i Nutiden 7.12.1884. J. Michaelsen: Fra min samtid I, 1890 68.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig