Gunnar R. Næsselund, Gunnar Rasmus Næsselund, 24.3.1917-?.3.1997, journalist. Født i Diernæs, Fyn. Efter studentereksamen (Svendborg) 1936 blev N. efter et par års journalistuddannelse ved forskellige provinsblade medarbejder ved Ritzaus bureau og sendtes i begyndelsen af 1942 som korrespondent til Stockholm for derfra også at sende nyheder fra den allierede side som dansk presse var afskåret fra direkte kontakt med. Det blev et temmelig kortvarigt eksperiment. Da danske journalister i Stockholm ved den totale tyske magtovertagelse i Danmark den 29.8.1943 startede Dansk pressetjeneste til formidling af frie informationer til den allierede verden, blev N. redaktionschef for dette efterhånden omfattende nyhedsbureau der blev hovedkilden til oplysning om den danske udvikling og modstandskampen i den engelske og svenske radios udsendelser og i den allierede og neutrale presse. Ved befrielsen 1945 vendte N. tilbage til Ritzaus bureau, for hvilket han de første efterkrigsår virkede som korrespondent i London, Moskva og Paris og ved så at sige alle vigtige internationale konferencer. Fra 1949 var N. udenrigsredaktør ved bureauets hovedkontor i Kbh., fra 1956 chefredaktør og vicedirektør, indtil han 1958 udnævntes til administrerende direktør efter Lauritz Ritzau.

Skønt N. i sin udenrigspolitiske journalistik udmærkede sig i kraft af en kyndig, sober og objektiv fremstilling der bl.a. 1947 indbragte ham Henrik Cavling-prisen, har hans helt væsentlige indsats ligget i den tekniske og administrative organisation af den moderne nyhedsformidling. Som leder af Ritzau forvandlede han det gamle og noget tørre distributionsorgan for officielle meddelelser til en nyhedsbetjening for den samlede danske presse der dels gjorde stoffet journalistisk læseligt og dels drog fordel af de muligheder der lå i kommunikations-teknikkens udvikling, først med fjernskriverne, siden med datamatikken og satellitterne. Med sit kendskab til den nye kommunikationsteknik og forståelse for dens betydning i nyhedsformidlingen blev N. en pioner i Danmark; i forhandlingerne med de internationale telegrambureauer anerkendtes han som en slags teknisk og organisatorisk foregangsmand, og det førte til hans medstiftelse af International Press Telecommunication Council, inden for hvilket han en tid lang indtog en ledende stilling. Allerede fra 1948 virkede N. som konsulent for Forenede nationers organisation for undervisning, videnskab og kultur (UNESCO), og 1962 var han udsendt for UNESCO til Pakistan, Nepal og Thailand for at oprette eller reorganisere nyhedsbureauer i disse lande. – Stadig mere optaget af det internationale samarbejde især med henblik på udviklingslandene og måske i en følelse af at der inden for hans interessesfære ikke syntes nye udfoldelsesmuligheder, brød han 1969 op fra Danmark for at blive knyttet til UNESCOs hovedsæde i Paris som direktør for kommunikationsafdelingen. Han blev i 1976 Deputy Assistant Director General. I den halve snes år i hvilke N. indtog en ledende post i UNESCO var han verdensorganisationens repræsentant ved talrige inspektionsrejser til dens projekter på kommunikationsområdet i de asiatiske, afrikanske og sydamerikanske lande og deltager i konferencer om den nye informations verdensorden i de alliancefrie lande og i den vestlige verden. Internt i UNESCO arbejdede han for en reorganisering af organisation og arbejdsmetoder i nært samarbejde med den franske generaldirektør René Maheu. Da ledelsen af UNESCO overgik til MBow fra Senegal forekom det N. at hans bestræbelser for en fri kommunikationspolitik ikke længere var fremkommelige, og han søgte da tilbage til Norden, nærmere bestemt sin ungdoms by, Stockholm, hvor han 1977-82 var stedfortrædende præsidiesekretær ved Nordisk råds præsidiesekretariat. – Om nyhedstjenesten i den frie verden under besættelsen har N. skrevet Danmarks Ansigt, 1946, og om Ritzaus bureau Nyhedsformidling gennem 100 år, 1966. Om moderne nyhedsformidling og teknik har han bidraget med talrige artikler i danske dagblade og foredrag på Journalisthøjskolen og på et mere teknisk plan introduktioner, taler og forelæsninger optrykt i mange internationale kommunikationstidsskrifter. Som faktisk redaktør af Dansk Presse skrev han gennem 1960erne næsten alle artikler i dette tidsskrift.

Familie

Forældre: gårdejer Karl Hansen (1887-1919) og Jette Næsselund (1887-1951). Navneforandring 23.10.1958 fra Hansen til N. Gift 6.6.1942 i Stockholm (Skt. Matteus förs.) med Ingrid Rasmussen, født 5.1.1918 i Refsnæs, d. af gårdejer Aage R. (født 1891) og Elise Christensen (født 1891).

Udnævnelser

R. 1969.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Jeremy Bennett: British broadcasting and the Danish resistance movement, Cambr. 1966. Erik Lund: Fire millioner frie ord, 1970. Allan Aistrup i Weekendavisen 15.11.1974. Ålborg stiftstid. 22.3.1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig