Dansk Biografisk Leksikon

H.R. Hiort-Lorenzen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

H.R. Hiort-Lorenzen, Hans Rudolf Hiort-Lorenzen,  16.8.1832-14.6.1917, journalist, genealog. Født i Haderslev, død i Roskilde, begravet sst. H.-L. blev student 1851 fra Sorø. Straks efter anden eksamen vendte han tilbage til Slesvig og tog 1856 slesvigskjuridisk embedseksamen ved appellationsretten i Flensborg. Han gjorde tjeneste som sekretær hos amtmanden i Haderslev og fungerede i en session som protokolfører ved stænderforsamlingen i Flensborg. Under den herskende mangel på tyskkyndige, dansksindede embedsmænd til Mellem- og Sydslesvig opnåede han 1859 udnævnelse til borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde hvorfra han dog efter kun et års tids forløb forflyttedes til embedet som herredsfoged i Satrup og Mårkjær herred (i Angel), med bopæl i Slesvig by. Trods den uro den slesvigholstenske bevægelse vedligeholdt navnlig i hertugdømmets sydlige del synes H.-L. ikke at være stødt på nævneværdige vanskeligheder i befolkningen, men efter fjendtlighedernes udbrud 1864 måtte han dog som de andre danske embedsmænd i byen Slesvig tage flugten idet de østrigske besættelsestropper ikke ydede tilstrækkelig beskyttelse med pøblens trusler og overgreb.

Under krigen og våbenstilstanden opholdt H.-L. sig i Kbh. hvor han blev ansat som bestyrer for det militære lazaret der fra foråret 1864 til sommeren n.å. var installeret på Frbg. slot. Efter fredsslutningen 30.10.1864 sattes han på ventepenge, men tog snart sin afsked som embedsmand for at vende tilbage til Sønderjylland hvor det var hans hensigt at optage sin gerning i danskhedens tjeneste. Da han forgæves havde søgt de preussiske myndigheders bevilling til at drive virksomhed som advokat købte han 1868, med økonomisk bistand af sin svigerfar, det da af Godske Nielsen og Th. Sabroe udgivne dagblad Dannevirke i Haderslev og udvidede 1874 foretagendet ved erhvervelsen af Freja. Han drev disse blade frem til en anset stilling i den nordslesvigske befolkning. Flere gange bragte hans journalistiske virksomhed ham i konflikt med myndighederne, og han fik kortere fængselsstraffe. I efteråret 1874 havde han i sit blad givet plads for et indlæg af pastor M. Mørk Hansen, Vonsild; det sluttede med at opfordre de tyske præster i Sønderjyllands danske menigheder til "at anraabe Himlen om at mage det saa at deres Kejser vilde holde det Løfte han havde givet i Artikel V, for at han kunde gaa i sin Grav som en ærlig Mand". H.-L., der straks havde påtaget sig ansvaret for indlægget blev tiltalt for majestætsfornærmelse; ved appellationsretten i Kiel dømtes han til otte måneders fæstning i Magdeburg og tiltrådte afsoningen april 1875. -H.-L. blev i mange måder en støtte for H. A. Krüger under dennes parlamentariske virksomhed i Berlin i perioden 1868–75; herom vidner den samling breve fra Krüger til H.-L. han har offentliggjort i Sønderjydske Aarbøger 1907–08, og som i øvrigt indeholder vægtige bidrag til Nordslesvigs politiske historie i det første tiår efter Wienerfreden. – H.-L. blev et af de første ofre for den preussiske udvisningspolitik. Den omstændighed at han med sin familie havde opholdt sig i Kbh. da ratifikationerne af Wienerfreden udveksledes (12.11.1864) benyttedes, som så ofte senere i lignende tilfælde, til en fortolkning af traktatens artikel 19 hvorefter han skulle have valgt dansk undersåtsforhold. For at forebygge en formel udvisningsordre der ville have hindret ham i at aflægge besøg i sin fødegn forlod H.-L. imidlertid frivilligt Haderslev (dec. 1877) og bosatte sig i Kbh. Det varede ikke længe inden han her på ny kom ind i journalistisk virksomhed. C. Ferslew, der på dette tidspunkt var optaget af at styrke sine bladforetagenders position, henvendte sig ved juletid 1877 til ham om at overtage redaktionen af Nationaltidende, og tilbudet blev modtaget skønt H.-L. var på det rene med at han savnede kendskab til hovedstadens presseforhold. Det kom snart til brydninger mellem Nationaltidendes nye redaktør og de to ledende medarbejdere ved Ferslews andet blad Dags-Telegrafen, men da udgiveren ønskede en højnelse af de endnu ubefæstede foretagenders tone og niveau benyttede han konflikten til at skille sig af med Meyer og Wille og overdrog H.-L. ledelsen af begge aviserne idet samtidig Emil Bjerring knyttedes til Nationaltidende som redaktionssekretær.

H.-L. var en idérig redaktør med evne til at træffe smagen hos det bourgeoisipublikum Ferslew stræbte efter at få i tale. Hans temperamentsfulde karakter og udprægede standpunkter skabte ham imidlertid vanskeligheder i samarbejdet med Bjerring og udgiveren, og da tillige hans genealogiske arbejder lagde stærkt beslag på hans tid og interesse gled ledelsen ham lidt efter lidt af hænde. Under de brydninger inden for højre som gik forud for forliget 1894 ville H.-L. hævde den af J. B. S. Estrup, J. Nellemann og H. Matzen fastholdte linje og kom også derved i modsætning til Bjerring som med Ferslews støtte ønskede at stille bladet og dets aflæggere (Dagbladet og Dagens Nyheder) til rådighed for den af T. Reedtz-Thott og Lars Dinesen ledede retning inden for partiet. Forholdene i redaktionen blev sluttelig H.-L. uudholdelige, og han trak sig 1893 tilbage fra en virksomhed der efterlod bitre minder i hans sind. – Ved folketingsvalget (3.1.) 1879 havde H.-L. stillet sig som højres kandidat i Assenskredsen mod venstremanden Jørgen Pedersen (1841–1920) og valgtes med nogle få stemmers flertal. Tinget kasserede imidlertid valget, og ved omvalget i april s.å. valgtes Jørgen Pedersen med betydeligt flertal. – 1894 udnævntes H.-L. til stiftsskriver i Roskilde og beklædte dette embede til sin død. Kort efter første verdenskrigs udbrud 1914 tog han initiativet til og ledede med utrættelig iver indsamlingen til fordel for faldne nordslesvigeres efterladte. H.-L., der siden 1906 tilhørte bestyrelsen for Samfundet for dansknorsk genealogi og personalhistorie, udfoldede en fortjenstfuld virksomhed som genealog. Sammen med Ellen Rosendahl (og F. P. G. Salicath) udgav han det værdifulde Repertorium over Legater og milde Stiftelser i Danmark, 1896–1904, og i de 34 årgange af Danmarks Adels Aarbog, 1884–1917 redigerede han præsenstavlerne. Desuden udgav han Danske patriciske Slægter, 1891, (s.m. Elvius) og Patriciske Slægter II og III, 1911–15 (s.m. Th. Hauch-Fausbøll). De europæiske fyrstehuses slægtsforhold behandlede han i Généalogie des Maisons princiéres regnantes dans l'Europe depuis 1815, 1871, Annuaire généalogique des Maisons princiéres regnant en Europe depuis le commencement du XIX siécle, 1882–86 og Livre d'or des souverains, 1895, 1908, tillæg 1912. – Hans dattersøn, Johan Frederik Gotschalk, udgav 1919 den del af et efterladt manuskript der omhandler hans Erindringer fra Sønderjylland, nedskrevet fra 1910, med forord og efterskrift (om redaktørtiden ved de Ferslewske blade) af R. Besthorn.

Familie

Forældre: købmand i Haderslev, stænderdeputeret P. Hiort L. (1791–1845) og Helena Dorothea Schroeter (1808–53). Døbt Lorenzen. Navneforandring til H.-L. 24.12.1859. Gift 1. gang 28.12.1859 i Kbh. (Helligg.) med Oline Johanne Dorothea Bruun Muus, født 27.9.1836 i Kerteminde, død 26.5.1864 i Kbh. (Garn.), d. af grosserer i Kerteminde, senere i Odense og Kbh., svensknorsk og storbritannisk vicekonsul Elias Bendz M. (1805–93) og Marie Christine Bruun (1806–64). Gift 2. gang 1.9.1868 i Kbh. (Garn.) med Betzy Magdalene Muus, født 7.3.1843 i Odense, død 2.5.1905 i Roskilde, søster til 1. hustru.

Udnævnelser

Etatsråd 1893. – R. 1880. DM. 1907. K.21911.

Ikonografi

Træsnit 1876 efter foto, efter dette træsnit 1877. Buste af Johs. Mølgaard, 1882. Afbildet på flere karikaturer af K. Gamborg 1886–89 (Fr.borg). To mal. af Knud Larsen, 1914. Posthumt relief af Elna Borch. Foto.

Bibliografi

H. R. H.-L.: Erindr, fra Sønderjylland, udg. Johan Fr. Gotschalk, 1919. – Genealogisk t., 1913 juninr. (anetavle). W. Thulstrup i III. tid. 18.8.1912. P. Hennings i Soransk t. VI, 1912 22–26. Samme i Soranerbl. II, 1917 28f. Olaf Carlsen sst. X, 1925 41f. Poul Bredo Grandjean i Pers.hist. t. 7.r.II, 1917 316–18. Nationaltid. 15.6.1917. Dagens nyheder 16.8.1932. – Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Læs også om H.R. Hiort-Lorenzen i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om H.R. Hiort-Lorenzen
H.R. Hiort-Lorenzen
Hans Rudolf Hiort-Lorenzen , 1832-1917, dansk j ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Danmarks Adels Aarbog
periodisk udgivet fortegnelse over nulevende med ...Artikel i Den Store Danske
Magdeburg
hovedstad for den tyske delstat Sachsen-Anhalt; ...Artikel i Den Store Danske
borgmester
formand for kommunalbestyrelsen og øverste daglige l ...Artikel i Den Store Danske
personalhistorie
se genealogi . ...Artikel i Den Store Danske
Flensborg
Flensburg , by i bunden af Flensborg Fjord i ...Artikel i Den Store Danske
herredsfoged
siden 1300-t. kongens repræsentant på herredstinget. ...Artikel i Den Store Danske
Dagens Nyheder
dansk avis, udkommet i København 1868-1931/61. Dagen ...Artikel i Den Store Danske
Dinesen
dansk slægt. Slægtens mest kendte linje stammer ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FvJes
18/07/2011
  • Læst 369 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki