Hans Tage Vedel Taaning, 3.1.1897-24.12.1987, journalist. Født i Kongens Tisted. T. hvis far var præst og seminarieforstander har i sin journalistik fulgt det fædrene spor for så vidt som den bærer stærkt præg af gammel præstegårdskulturs ansvarsfølelse over for traditionen såvel som en folkeoplysende vilje. Oprindelig skulle T. have været arkitekt og kom derfor -efter privatskoleundervisning – i tømrerlære. Men læsning af forfattere der samtidig var storreportere som R. Kipling og Jack London drog ham mod skrivende virksomhed. Han blev flittig avislæser og Christian Houmarks nekrolog 1912 over den af T. meget beundrede Herman Bang påvirkede ham så stærkt at han besluttede at blive journalist. Efter forældrenes ønske tog han dog først lærereksamen – fra faderens seminarium, det grundtvigske Ranum – efter at have gået i forberedelsesklasse på Krabbesholm højskole. 1919 begyndte han sin journalistiske karriere på Østsjællands Folkeblad og førte i de følgende år en omflakkende tilværelse idet han bl.a. var ansat på Vestjyllands Folkeblad i Varde, Venstres Folkeblad i Ringsted og Silkeborg Venstreblad, afbrudt af udlandsophold, herunder som korrespondent til norske aviser fra fredskonferencen i San Remo 1920. Det var overvejende radikale blade han i denne periode var tilknyttet, men 1929 kom han til den konservative presse, hvor han holdningsmæssigt hører hjemme, da han ansattes som redaktionssekretær på det nyoprettede Jydske Tidende i Kolding. Det var startet af Berlingske Tidende, og året efter kom T. til Berlingskes eget bladhus i Kbh. hvor han siden har udfoldet sig på de fleste journalistiske felter. Han var 1930-32 Jydske Tidendes Christiansborg-medarbejder samtidig med tilknytningen til de berlingske aviser der dog fra 1932 "overtog" ham helt.

Indtil 1943 var T. rigsdagsmedarbejder for morgen- og aftenavisen, skrev foruden reportagen meget læste causerier fra Christiansborg under mærket "Splinten", fik et nært forhold til politikere som J. Christmas Møller og Hans Hedtoft og sad 1941-43 i bestyrelsen for rigsdagens presseloge. Da Christian Torpe 1943 fratrådte som redaktør for ugebladet Landet – også en af de berlingske publikationer, navnlig rettet mod landbolæsere – og afløstes af Martin Pedersen blev T. dennes medredaktør. Med tyskernes totale magtovertagelse 29.8.1943 bortfaldt enhver forudsætning for rigsdagsjournalistik, men T. beholdt dog også efter ansættelsen ved Landet føling med den politiske verden og var igen 1948-52 i presselogens bestyrelse. I øvrigt redigerede han i de sidste besættelsesår den illegale Danske Tidende hvad der 1945 kostede ham seks ugers ophold i den tyske afdeling af Vestre fængsel. I en periode efter befrielsen s.å. var han korrespondent fra England til de berlingske aviser. Fra 1950, da Martin Pedersen døde, og til 1958, da bladet gik ind fordi landboforeningerne startede eget ugeblad, var han Landets ansvarshavende redaktør. Han lagde vægt på at oplyse om den udvikling uden for Danmarks grænser som dansk landbrug i stigende grad blev afhængig af, men plejede især med personlig omhu det litterære stof. Han knyttede således forfattere som Martin A. Hansen, Anne Sophie Seidelin og Ole Sarvig til bladet. T.s litterære og politiske interesser kom også til udtryk på tidsskriftområdet. Da den berlingske koncern 1951 gik ind i en rekonstruktion af Gads danske magasin, fra 1953 omdobt til Det danske magasin, indtrådte han i redaktionen (magasinet lukkede 1957), og 1951-59 var han ansvarshavende redaktør af Atlantsammenslutningens publikation Demokratiske breve. Efter redaktørperioden ved Landet vendte T. tilbage til Berlingske Tidende som litteraturanmelder, lederskribent og kommentator. Som kritiker har han navnlig beskæftiget sig med den nyere tyske og amerikanske litteratur og bestræber sig i øvrigt for at sætte enkeltværket ind i en større sammenhæng. Han er kulturformidler mere end æstetiker. T.s konservatisme er farvet af hans grundtvigske oprindelse og en konstitutionel nysgerrighed over for tilværelsens mangfoldighed, men afbalanceres af en overordentlig bevidst, traditionsbestemt pligtfølelse "over for den vestlige kultur, som vi har fået i arv, og som vi må kæmpe for at bevare" (deraf hans engagement i NATO-politikken). Kernen i denne kulturtradition, og efter hans opfattelse dermed i "den konservative idé", finder han i de åndelige friheder. Politisk ser han disse friheder truet af socialistiske og kommunistiske strømninger som han derfor i sin journalistik – fortsat uden ophør op i hans høje alderdom – løbende har advaret imod. – En satirisk åre fik han afløb for under et medarbejderskab ved Svikmøllen 1950-51. Helt for sig i hans produktion står Øl. Træk af Øllets Historie og af Historien om Øllet, 1942. Han har også præsteret nogle oversættelser, bl.a. af Monroe Leafs børnebøger.

Familie

Forældre: sognepræst, senere seminarieforstander Peter T. (1857-1943) og Christine Thorvaldine (Dina) Berg (1859-1956). Gift 9.6.1924 i Vejle (Vor Frelser) med lærer Karen Petrea Jensen, født 17.1.1901 i Blåhøj, Vejle amt, d. af hotelejer Hans Thomas J. (1865-1941) og Maria Wium Jeppesen (1865-1934). – Bror til Åge Vedel Tåning.

Udnævnelser

R. 1949.

Ikonografi

Portrættegn. af Otto Christensen. Foto.

Bibliografi

Interviews i B.T. 3.1.1947, Berl. aften 2.1.1957, Berl. tid. 2.1.1977 og sst. 30.3.1980. – Hans Lund i Landet 3.1.1957. J[ens] K[istrup] i Berl. tid. 3.1.1972.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig