J.H.G. Tauber, Johannes Henrik Georg Tauber, 9.12.1827-24.10.1892, journalist, politiker. Født i Vallø, død i Kbh., begravet i Slagelse. Efter at T. 1844 var blevet student fra Vordingborg indfangedes han hurtigt af tidens politiske interesser, sluttede sig til kredsen om Carl Ploug og begyndte fra 1843 at skrive i Fædrelandet. Da han 1853 havde bestået statsvidenskabelig eksamen, knyttedes han til Dagbladet indtil 1855. På anbefaling af Ploug udpegedes han til redaktør af Fyens Avis og virkede som sådan i Odense 1856–59 og blev derpå atter knyttet til Fædrelandet især som rigsdagsreferent. I juli 1863 fik han stillingen som medredaktør af Danevirke i Haderslev, men joges bort af preusserne i febr. 1864. Sommeren dette år vikarierede han som redaktør af Fyens Stiftstidende. Endelig var han 1866–69 redaktionssekretær ved Berlingske Tidende. Fra slutningen af 1860erne begyndte T. at tage aktivt del i politik, men var efterhånden gledet over fra de nationalliberales venstre fløj til det nationale venstre. 1868 stillede han sig forgæves ved et suppleringsvalg i Middelfart, men indvalgtes 1869 i folketinget fra Horsenskredsen. 1870 var han med ved dannelsen af det forenede venstre. 1871 købte T. det gamle højreblad Sorø Amtstidende og gjorde det til et talerør for venstres politik. Takket være hans fortrinlige ledelse blev bladet en af de førende provinsaviser og havde overmåde stor betydning for venstres fremgang i Vest- og Midtsjælland. 1872 opgav T. sin sikre Horsenskreds og erobrede med meget lille majoritet Slagelsekredsen som han holdt med stigende flertal 1873 og 1876. Slagelse var en udpræget kampkreds, og de politiske lidenskaber gik derfor meget højt op gennem 1870erne. T.s politiske modstandere førte også økonomisk krig mod ham bl.a. ved at nægte at avertere i hans blad, men han gav råt for usødet og startede handelsforetagender i konkurrence med sine modstandere. 1872 stiftede han Vestsjællands Folkebank, men da den 1877 gik fallit og bragte mange venstremænd tab, blev denne begivenhed hovedårsagen til at han faldt for en højremand ved valget 1879. Endnu s.å. kom han dog ind i folketinget ved et suppleringsvalg i Ruds Vedbykredsen som han holdt så længe han levede.

På rigsdagen fulgte T. Berg-Hørup ved bruddet 1878, men tilhørte 1879–82 de af denne gruppe "udtrådte". Dernæst sluttede han sig til C. Berg og senere det danske venstre, til han 1887 brød med Berg og blev ivrig tilhænger af forhandlingspolitikken. Da denne 1890 gik over til forligspolitikken, slog T. efter nogen vaklen følge med Hørup-Bergs "rene" venstre som han tilhørte til sin død. Sit blad overdrog han 1874 til et aktieselskab af bønder, men vedblev at redigere bladet, dog fra 1887 med Hans Jensen som medredaktør. Da han, men ikke bladet, 1891 brød med forligspolitikken, trådte han dog helt ud af redaktionen.

I rigsdagspolitikken nåede T. aldrig frem i første linje, men var en indflydelsesrig og stærkt benyttet saglig kraft. Han var sit partis toldlovsordfører gennem hele perioden, sad fra 1871 i toldudvalget, fra 1872 i finansudvalget, var i en årrække ordfører for tillægsbevillingsloven og interesserede sig særlig for økonomiske problemer, jernbanesager og skolespørgsmål, skønt han deltog i drøftelsen af de fleste saglige spørgsmål. T. var et udmærket hoved, i besiddelse af meget alsidige og fyldige kundskaber, især på det økonomiske område, og var sin tids bedste provinsredaktør. Hans taler var indholdsmæssigt gode, men skæmmedes af en talefejl som gjorde fremførelsen hakkende, stammende og ildelydende. Men når han kom i ånde, overvandt han manglerne og blev da en fremragende agitator. Hans karakter var meget retsindig og idealistisk, men hans væsen havde mange skarpe kanter og en vis særhed forbundet med en noget afvisende facon der virkede irriterende. Da han tilmed havde for vane at sige sin mening uden persons anseelse og ikke havde tilbøjelighed til kompromis, stødte han mange fra sig. Over for sine politiske modstandere kunne han være voldsom, hensynsløs og bitter, men de skånede heller ikke ham. Få danske politikere er blevet forfulgt, spottet og hånet så ubarmhjertigt som T. Det var de nationalliberales hævn over embedsmandssønnen og akademikeren der havde svigtet sin klasse og sit parti og gjort venstres sag til sin. Alt det støv og smuds som modstanderne dyngede over ham i hans levetid er dog nu vejret bort, og tilbage står billedet af en dygtig, særpræget, retsindig og sandhedsst ræbende personlighed.

Familie

Forældre: stiftspræst i Vallø, senere sognepræst i Ejby og Dalby Frederik Bagger T. (1786–1866, gift 2. gang 1837 med Vilhelmine Jacobine Staahl, 1803–74) og Megdola Cathrine Bøgh (1803–31). Gift 1. gang 31.7.1875 i Søllerød med Nielsine (kakiet Nicoline) Hansen Rosenholm, født 3.8.1848 i Guldager, død 21.1.1880 i Kbh. (Jons.), d. af forpagter Hans Thomsen (1803–65) og Ane Cathrine Nielsen (1809–96). Gift 2. gang 4.7.1882 i Kbh. (Johs.) med Anne Marie Hansen Rosenholm, født 26.5.1841 på Søviggård, Ribe amt, død 11.3.1918 i Kbh., søster til 1. hustru.

Ikonografi

Afbildet på litograferei venstretørklæde ca. 1875. Afbildet på flere tegn. af K. Gamborg 1886–90 (Fr.borg). – Mindesten fra 1897 i Ruds Vedby (flyttet hertil fra Slagelse 1911).

Bibliografi

Zodiacus: Parlamentariske stjernebilleder, 1875 70–78. H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 309–13. Sorø amtstid. 1.7.1890. 24.10. og 29.10.1892 (aftenudg.), 24.6.1911, 3.1. og 4.1.1915 samt 5.5.1915. [V. Hørup] i Politiken 25.10.1892; 10.10. s.å., 1.11. og 2.11. s.å. samt 28.6.1897. J. A. Jensen sst. 2.8.1920. Hans Jensen: Politiske personer og begivenheder, 1917 64–97 (jfr. Edv. Brandes i Politiken 29 8.1918). Erik Skram i Tilskueren XXXVII, 1920 I 428f. I. P. Jensen i Fra Holbæk amt XVIII, 1924 113–20.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig