Dansk Biografisk Leksikon

Merete Bonnesen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Merete Bonnesen,  26.3.1901-10.5.1980, journalist. Født i Kbh. (Frue), død i Karlebo, begravet i Kbh. (Vestre). B. blev student 1919 fra Ingrid Jespersens skole og studerede sammenlignende litteraturhistorie, men sluttede med at tage lærereksamen i dansk og tysk. Efter ophold i Wien, til hvis intellektuelle kosmopolitiske miljø hun i årene mellem de to verdenskrige bevarede en intim tilknytning, blev B. 1928 journalist ved Politiken, og hun forblev knyttet til dette blad. Fra 1928–40 beskæftigede hun sig dels med sociale emner, dels med skolestof, men gjorde sig i øvrigt gældende på mange områder, fortrinsvis kulturelle og udenrigspolitiske. Under den tyske besættelse unddrog B. sig skrivende virksomhed og fungerede som redaktionssekretær for det udenrigske stof. B. blev i midten af 1900-tallet en af de fineste penne i dansk journalistik. Stærkt engageret i de hændelser og personer hun vælger at skrive om eller får tildelt som opgaver i tidens løbende aktualitet, formidler hun sit ofte passionerede engagement, ubunden af ideologi, men rodfæstet i den europæiske, humanistiske tradition. Beretninger fra Norge efter den anden verdenskrig og fra Israel har indtaget en fremtrædende plads i hendes produktion. Udvalg af B.s kronikker og artikler er samlet i bogform under titlerne Passion, 1959, De ubændige, 1961 og Disse arme liv, 1966.

Familie

Forældre: mag. art., senere professor Tommy B. (1873–1935) og Inger Zøylner (1877–1954). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografiske betragtninger i efterskrift til De ubændige, 1961. Politiken 26.3.1961.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
redaktionssekretær
medarbejder på en redaktion , der koordinerer det d ...Artikel i Den Store Danske
Politiken
dansk avis, grundlagt i København 1884 af bl. ...Artikel i Den Store Danske
journalistik
de journalistiske processer og de journalistiske pro ...Artikel i Den Store Danske
litteraturhistorie
fremstilling i tidsperspektiv af (en del af) lit ...Artikel i Den Store Danske
Karlebo
(1231 Karlæbothæ , af karl 'mand', den præcise be ...Artikel i Den Store Danske
journalist
medarbejder ved nyhedsbureau, dagblad, fagbla ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
ESei
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki