Povl Sabroe

Povl Sabroe, 2.2.1897-5.6.1984, journalist, forfatter, teaterdirektør. Povl Sabroe begyndte som journalist i provinsen, først ved Lolland-Falsters Venstreblad 1913–18, derpå ved Fyns Venstreblad 1918–27. Sin egentlige journalistiske form fandt han imidlertid i den kbh.ske presse – 1927–29 ved B.T. hvor han bl.a. skrev under mærket Den Gyldenblonde, som han tog med sig da han 1929 blev medarbejder ved Politiken. Han var teaterreporter og interviewer, men blev især kendt som causør der snart satirisk kommenterede døgnets aktuelle begivenheder, snart selvironisk beskæftigede sig med hverdagens små tildragelser inden for det ægteskabelige familieliv. Over hans mere drilske end skarpe humor var der noget typisk dansk. Han var vittig, slagfærdig, men aldrig sårende, og skønt han harcellerede over det politiske livs forgrundsfigurer, var han sjældent ude i noget egentlig politisk ærinde. Hans popularitet voksede da han fra 1933 også gav sig til at dyrke denne humoristiske genre mundtligt – de såkaldte "frikvarter" med Den Gyldenblonde som han holdt i radioen og optrådte med over hele landet.

Povl Sabroe udviklede sig efterhånden til en af Danmarks få professionelle humorister. 1931 blev han medarbejder ved Blæksprutten som han redigerede 1955–80. Han skrev også tekster til revyer og udgav adskillige humoristiske bøger, fx Opdigtede Interviews, 1938, Jeg er ikke Taler, 1940, Victorias Sommerbreve, 1942 og Ægtefælden, En kvindes dagbog, 1954 samt et par Takt og Tonebøger (1943–45) sammen med kollegaen Peter Plys, dvs. Mogens Lind. I det meste af 40'erne og 50'erne kom hans "frikvarter" fra det forløbne år også i bogform. – 1953 optrådte han som konferencier i Cirkus Ib på Dyrehavsbakken, og da Ib Schønberg 1955 døde, fik han bevillingen til Cirkus revyen – på dette tidspunkt havde han lidt efter lidt trukket sig tilbage fra den daglige journalistik. Han var direktør for Cirkus revyen 1956–70, og her videreførte og àjourførte han traditionerne i en række populære revy-shows med bl.a. Elga Olga (Svendsen), Helge Kjærulff-Schmidt, Hans Kurt, Preben Neergaard, Buster Larsen, Bodil Udsen, Birgitte Reimer, Marguerite Viby og fra 1967 Dirch Passer som hovedkræfter. Da han trak sig tilbage fra teatret købte han en gård på Djursland, hvor han levede en stor del af året uden derfor at opgive alle sine gøremål som humorist. Han skrev desuden to erindringsbøger om sit lange liv med journalistik og teater: Mit gyldenblonde liv, 1971 og De meget skrå brædder, 1981.