Dansk Biografisk Leksikon

Valdemar Koppel

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Valdemar Koppel,  10.9.1867-23.5.1949, journalist, redaktør. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet Mariebjerg kgd. K. blev student 1885 fra Metropolitanskolen og tog 1891 skoleembedseksamen med historie som hovedfag. Ligesom sin jævnaldrende, C. C. Clausen, tilegnede han sig i Kr. Erslevs skole sans for stringens og nøjagtighed. Det ene af hans bifag var fransk, et sprog han vedblev at dyrke og siden formidlede til dansk i mesterlige oversættelser af Anatole France (Dronning Gaasefod, Guderne tørster). I nogle år underviste han i forskellige københavnske skoler, men var allerede før sin eksamen kommet ind i journalistik som medarbejder ved "København". 1892 knyttedes han til Politiken og virkede her i mere end et halvt århundrede lige til sin død, idet han også efter sin retræte skrev kronikker i bladet. I mange år var han redaktør af rubrikken Dag til Dag der dengang indtog en mere central plads i avisen. Fra 1913 blev han politisk redaktør under Henrik Cavling, 1927–33 redaktør af bladet sammen med Ove Rode (fra 1931 tillige med Niels Hasager), og fra 1933–37 som ansvarhavende. Efter sin tilbagetræden skrev han tobindsværket Af Politikens Historie. – Overordentlig vidtfavnende i både sit eget journalistiske emnevalg og i de påfund eller ideer, med hvilke han inspirerede bladets medarbejdere kom K. både i kraft af et oprindeligt personlig-hedspræg og på grund af epokens udfordringer til at undergå en tydelig udviklingslinje. Han begyndte som den udprægede petitjournalist der greb dagens hændelser og typer som han med en elegant og smidig pen præsenterede til underholdning og mild forargelse. Under mange mærker: Einar, Hektor, Den Ensomme, Observator, Gratulanten, tegnede han noget maliciøst, men med en hørlig klang af forståelse og medviden, mennesker og foreteelser i tidens københavnske bourgeoisi. Hans kultiverede ironi og stilistiske opfindsomhed medvirkede i væsentlig grad til at skabe den særlige tone i dansk presse der går for at være Politikens, også efter at den har fundet efterlignere andetsteds. Flere af disse pikante causerier blev udgivet i bogform: Christensen: En Københavners Betragtninger og Tilskikkelser. 1906 (dramatiseret som "Hr. Christensen" af A. Melbye og K. og opført på Dagmarteatret 1907), Selskabsliv. Kjøbenhavnske Skildringer, 1907, Ornitologen og andre Dødelige. 1926. Ved K.s 80-årsdag udsendtes en række af hans artikler i bogen Medmennesker.

Men samtidig med at han gennem årene fortsatte petitjournalistikken og var dirigent for sit blads skrivende og tegnende humorister gik K. ind på mere seriøse områder. Han skrev politiske ledere, og hans fortrolighed med byen København førte ham fra kommentaren over i handlingen, da han lod sig indvælge i borgerrepræsentationen hvor han gennem ti år (1917–27) var den radikale gruppes ordfører, bl.a. i spørgsmål om skatter og byens forskønnelse. Under den første verdenskrig besøgte han vestfronten, hvorfra nogle rejsebreve sammen med andre forfatteres skildringer blev udgivet i Verdenskrigen paa nært Hold, 1915. I årene forud for den anden verdenskrig, da truslen fra den tyske nazisme for den danske presse medførte en stadig vanskeligere balance mellem statsraison og demokratisk ansvar, og problematikken blev særlig tilspidset på Politiken, hvor Erik Scavenius i den periode var bestyrelsens formand, søgte K. at stå vagt om den holdning der også var den fremherskende hos medarbejderne. Men han nærmede sig nu 70-årsalderen der 1937 medførte hans fratræden som ansvarhavende redaktør. Seks år senere under okkupationen, da forfølgelsen af jødiske danske satte ind, måtte han søge tilflugt i Sverige indtil befrielsen.

Familie

Forældre: prokurator Menca K. (1833–1904) og Fanny Rosalie Bendixsen (1835–1907). Gift 27.12.1902 på Frbg. (b.v.) med cand. phil. Marie Elise Margrethe Jørgensen, født 26.3.1880 på Frbg. (Matth.), død 20.5.1974 i Gentofte, d. af arkivfuldmægtig, senere rigsarkivar A. D. J. (1840–97) og Ida M. Pedersen (1847–1937). – Far til Henning K. og Nils K. Bror til Henrik K.

Ikonografi

Tegn af H. Bendix, 1928. Mal. af Ivan Opffer, 1932. Buste af Henning Koppel, 1937, og af Jørgen Rode udst. 1940. Linoleumssnit af K. J. Almquist, 1950. Tegn. (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

V. K. i Gads da. mag., 1909 690–92. Interview sst. 1934 506–15. – Povl Sabroe i Journalisten 1.9.1937. Niels Hasager i Politiken 1.9.1937. Fr. Poulsen sst. 3.9. s.å. Aage Friis m.fl. sst. 24.5.1949. Henrik V. Ringsted sst. 8.9.1967. Povl Sabroe sst. 9.2.1980. Viggo Sjøqvist: Erik Scavenius II, 1973. – Papirer i Kgl.bibl.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Metropolitanskolen
grundlagt i 1209 af biskop Peder Sunesøn som dom ...Artikel i Den Store Danske
Organisationsdiplomati
Mens den almindelige neutralitetspolitik og den indre ...Artikel i Danmarkshistorien
Henrik Cavling
egl. Henrik Olsen , 1858-1933, dansk journalist ...Artikel i Den Store Danske
journalistik
de journalistiske processer og de journalistiske pro ...Artikel i Den Store Danske
journalist
medarbejder ved nyhedsbureau, dagblad, fagbla ...Artikel i Den Store Danske
borgerrepræsentationen
se kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune . ...Artikel i Den Store Danske
Litteratur og samfund
Inden for folkeoplysningen spillede højskolerne og ...Artikel i Danmarkshistorien
demokratisk
(se demokrati ), vedr. demokratiet; folkelig. ...Artikel i Den Store Danske
Hektor
trojansk prins, søn af kong Priamos og Hekabe. I mod ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
ESei
18/07/2011
PEng
18/07/2011
  • Læst 693 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki