Ludvig B. Meyer

Ludvig B. Meyer, Ludvig Beatus Meyer,  3.1.1780-28.7.1854, leksikograf. Født i Gandersheim i Braunschweig, død i Vester Velling, begravet sst. M. studerede 1799-1801 retsvidenskab i Kiel, blev derefter lærer i Stockholm, men kom 1803 til Kbh. som lærer ved en privatskole og blev hovmester i grev Schimmelmanns hus. Dansk indfødsret fik han 1810 og ansattes s.å. som fuldmægtig i finanskollegiets sekretariat, blev 1816 kontorchef og afskedigedes 1821. Siden privatiserede han i Kbh. og udgav 1823 Haandbog i den tydske poetiske Literatur (som 2. del af en større håndbog ved H. Behrmann og M.) hvis indledninger viser hans samvittighedsfulde stræben efter orden og korrekthed, men manglende evne til fyndig karakteristik. En ældre, anonym skildring (i brevform) af belejringen og bombardementet: Seeland im Sommer 1807, 1808 vidner om megen alvorlig følelse, patriotisk og menneskelig. Det gik ved en mærkelig tilskikkelse således at denne tysker kom til at skænke Danmark den ordbog over fremmedord som blev stående: Kortfattet Lexicon over fremmede, i det danske Skrift- og Omgangssprog forekommende Ord, 1837, i senere udgaver stærkt omarbejdet som Meyers Fremmedordbog af J.P.F.D. og F.V.Dahl. Ikke at sådanne vejledninger havde manglet; M. havde selv deltaget i den nye udgave af J. Badens (1824), og nu fik han en hidsig konkurrent i J.N. Høst der også 1837 udsendte en Fuldstændig Fremmedordbog. Om principper, fortrin og fejl førte de to forfattere en flerårig polemik i aviser og forord, rigeligt udspækket med fremmedord, og hvori M. virkede med en noget tungfodet satire der ikke skyede ret personlige hentydninger; især i Anthologie af Høsts Fuldstændig Fremmedordbog (1848) med en Efterhøst 1849; bibliografi i forord til M.s 3. udg. (1853). M. var tilbøjelig til at ville lære folk en "bedre" udtale end den gængse, hæmmedes dog selv af manglende dansk sprogsikkerhed; alligevel har hans værk hævdet sin plads, i 1970 udkom således et fotografisk genoptryk af 8. udgave med forord af Aage Hansen.