Hakon Lund (kunst- og arkitekturhistoriker)

Hakon Lund, 18.10.1928- 4.5.2013, overbibliotekar, kunsthistoriker. Født i Struer. L. er student fra Struer statsgymnasium. Efter at have læst medicin nogle år påbegyndte han 1953 det kunsthistoriske studium. Han opnåede 1957 guldmedalje for en afhandling om havekunst og blev magister to år senere, 1960 ansattes L. som forskningsbibliotekar ved kunstakademiets bibliotek; 1977 udnævntes han til overbibliotekar, en stilling han bestred til 1998. 1961-68 var han lærer i arkitekturhistorie ved kunstakademiets arkitektskole, og 1969-92 beklædte han et eksternt lektorat ved institut for kunsthistorie, Kbh.s univ. - L.s omfattende og vægtige videnskabelige arbejde falder inden for havekunsten og den egentlige arkitekturhistorie. Begyndelsen gjordes med et koncentrat af prisopgaven Danske haver i det syttende og attende århundrede, 1963. 1976 fulgte monografien Mindelunden ved Jægerspris, og året efter udkom det monumentale værk De kongelige lysthaver. L. har endvidere skrevet første bind af Danmarks havekunst, 2000. Med disse bøger foruden nogle tidsskriftartikler har L. markeret sig som den fineste kender af havekunstens historie i Danmark. I den egentlige arkitekturhistorie har L. ligeledes koncentreret sig om enevælden. Han har i Danmarks bygningskunst, 1963 (red. s.m. K. Millech) behandlet hele perioden 1660-1800. Det første og andet Christiansborg har han udførligt gjort rede for i bidrag til Christiansborg slot I-II, 1975; væsentligt nyt om herregårdene er bragt i artikler om Lerchenborg, Bregentved og Turebyholm (Kunstmuseets årsskrift 1964-65 og Hafnia 1970) samt i Landbrugets huse, 1980 (s.m. P. Brogaard og H. E. Nørregård-Nielsen i værket Danmarks arkitektur). Et betydningsfuldt bidrag til N. Eigtveds og Frederiksstadens historie findes i Kunstindustrimuseets virksomhed, 1969. Om C. F. Hansen har L. i Altona arrangeret en stor udstilling med et fyldigt videnskabeligt katalog 1968. Redaktions- og udgivelsesvirksomheden fortsattes 1966-67 med det kommenterede genoptryk af Laurids de Thurahs Den danske Vitruvius I-II samt udgivelsen af det ikke før udkomne tredje bind. I bogmæssig henseende er dette folioværk en af den nyere tids mest imponerende udgivelser. L. har endvidere 1970-76 været den første redaktør af institut for kunsthistories publikation Hafnia. 1978 redigerede han En bog om kunst til Else Kai Sass, og 1979-81 kom seksbindsværket Danmarks arkitektur med L. som redaktør. Fremstillingen adskiller sig fra alle tidligere ved at være bygningstypologisk og ikke kronologisk disponeret. Pragtværket i to bind C.F. Hansen, 1995 (s.m. Anne Lise Thygesen), betragtes som L.s hovedværk. Han har heri fremdraget ukendt materiale og kastet nyt lys over forståelsen af C. F. Hansen. Udgangspunktet for L.s grundige forskning har ved siden af de eksisterende bygninger været de mange arkitekturtegninger i kunstakademiets bibliotek og de meget store mængder han gennem årene sammen med sine medarbejdere har fremdraget og registreret i andre samlinger. Dette arbejde indgår i den af L. og K. Millech 1956 oprettede centralregistrant af arkitekturtegninger som fortsat er under opbygning. Som flittig arkivforsker har han bragt meget nyt stof frem og ved skarpsindige analyser har han således emnemæssigt fortsat den af C. Elling afstukne linje. Metodisk har L. som nævnt tilføjet studiet af Danmarks arkitektur nye impulser. På institut for kunsthistorie har han ydet en indsats og spillet en rolle, som rækker langt ud over det, et eksternt lektorat normalt indebærer. - Både som underviser og skribent har L. udpræget pædagogiske evner; han har efterhånden fundet frem til en frigjort, personlig, næsten journalistisk stil som kun den, der er dybt fortrolig med sine emner, kan tillade sig. Et rationelt gemyt og en udtalt kritisk sans kombineret med uortodokse synspunkter præger såvel hans videnskabelige arbejde som hans faglige omgang med studenter og kolleger. Han blev æresdoktor ved Lunds univ. 1995 og ved Kbh.s univ. 1997. L. modtog 1970 Ny Carlsbergfondets romerstipendium og 1975 Carl Jacobsens museumsmandslegat, 1980 Søren Gyldendalprisen, 1995 N. L. Høyen-medaljen og 1999 højesteretssagfører Davids legat.