Dansk Biografisk Leksikon

Andreas Boje

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Andreas Boje, Andreas Frederik Boje,  27.5.1882-27.1.1966, redaktør for Børnesagens Tidende. Født i Årby, Holbæk amt, død i De gamles by, Kbh., begravet sst. (Ass.). B. blev 1900 student fra Metropolitanskolen og cand. teol. 1907. Interessen for sociale og socialpædagogiske spørgsmål der var blevet vakt i studieårene bragte B. ind i socialt arbejde med ansættelse først under Kristelig forening til vildfarne børns redning, 1907–08 og siden 1909–15 i Kbh.s magistrats 3. afd. (socialvæsenet). I disse år foretog B. en række udenlandsrejser til bl.a. Tyskland og Belgien og indledte samtidig sin skribentvirksomhed. 1912 knyttedes han til ekspeditionen af Børnesagens Tidende og blev 1913 sekretær i Det sociale sekretariat og bibliotek der senere er videreført i Socialpolitisk forening. Betegnelsen "Bøjes forening" i afskedstalen for B. 1952 er det bedste udtryk for den betydning han fik for foreningen. 1920 indtrådte B. i redaktionen for Børnesagens Tid. og kom til meget stærkt at præge bladet lige til sin fratræden 1958. I tidens løb har han tillige forvaltet en lang række tillidshverv, herunder som formand for Fællesrådet for folkeopdragelse, stiftet 1925, og medlem af bestyrelsen for Kbh.s kommunes hjælpekasse 1925–29. Han har udfoldet en omfattende litterær virksomhed, hovedsagelig artikler i Børnesagens Tid. omkring aktuelle problemer inden for børneforsorgen, men også bogen Det tyske Socialdemokrati før og under Krigen, 1916, Politisk Nyorientering, 1918, Vort Børne- og Ungdomsværn, 1931, samfundslivet i "Alverdens Viden om Naturen og Menneskeheden" V, 1941, ligesom han har virket som medforfatter og medredaktør af "Det danske Samfund", 1924, "Den danske Stat", 1929 samt "Dansk Folkeopdragelse", 1929 (tysk og engelsk udg. 1931).

Familie

Forældre: sognepræst Andreas Frederik B. (1841–1921) og Marie Sophie Mathilde Scharling (1848–1938). Gift 18.3.1910 på Frbg. (Skt. Lukas) med Maja Paludan, født 31.3.1884 i Kbh. (Fødselsst.), død 15.12.1964 i Kbh., d. af forpagter Hans Ebbe Georg P., Hesselbjerggård, senere Hellingegård, Halsted sg., Maribo amt (1857–90) og Emmy Elise Cathrine Goos (1856–1927).

Ikonografi

Kultegn. af Viggo Olsen, 1928. Foto.

Bibliografi

Papirer i Rigsark.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Metropolitanskolen
grundlagt i 1209 af biskop Peder Sunesøn som dom ...Artikel i Den Store Danske
sekretariat
(se sekretær ), sekretærkontor, kontor i virksomhed ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
OJSkj
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki