Dansk Biografisk Leksikon

Emil Marott

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Emil Marott, Conrad Emil Marott,  23.8.1856-22.8.1940, redaktør, politiker. Født i Store Heddinge, død i Kbh., urne på Vestre kgd. sst. M. stammede fra en fransk huguenot-slægt. Faderen var en "oplyst konservativ borger" i Store Heddinge, politisk og nationalt interesseret. Selv stod M. i typograflære i sin fødeby og kom 1875 som ung svend til Kbh. Her hørte han Louis Pio og Paul Geleff tale og sluttede sig til socialismen. Da nedgangstiden kort efter satte ind drog han til provinsen og arbejdede i Kalundborg og Roskilde. 1879 måtte han ind som feltartillerist i Kbh., blev i tjenesten som underofficer og tog først sin afsked som sergent i Århus 1882. Som typograf på Aarhus Amtstidende traf han Harald Jensen (1851-1925) og sammen med denne stiftede han 1883 diskussionsklubben Demokratisk samfund der blev socialdemokratisk forbunds første provinsafdeling. M. og Harald Jensen oprettede ligeledes 1883 Socialdemokratisk Ugeblad som n.å. blev til dagbladet Demokraten og senere mor til flere andre jyske arbejderblade. Gennem bladet og ved møder udfoldede han de følgende år en livlig og virkningsfuld agitation der bidrog væsentligt til at rejse eller genrejse socialdemokratiet i Østjylland. Under provisoriet måtte M., der var et begejstret medlem af riffelforeningen Århus amts folkebevæbningssamlag, flere gange sidde presseforseelser af i arresten. 1888 flyttede han til Horsens som redaktør af det nye partiblad dér, og i denne by, hvis småfolk hidtil havde svoret til venstrefamilien Bojsen og til Fredrik Bajer, fik han grundlagt en selvstændig arbejderbevægelse. Men 1896 blev han opfordret til at overtage redaktionen af den nyoprettede Social-Demokrat i Odense som han sammen med medarbejdere som J. P. Sundbo, senere Hans Nielsen (1869-1939) o.fl. gjorde til et af partiets betydeligste provinsorganer. I en lang årrække blev han nu socialdemokratiets førstekraft på Fyn. M. var også foregangsmand da arbejderne rejste forsamlingsbygningen i Dansestræde. Senere tog han initiativet til dannelsen af Arbejdernes boligforening. 1903 indvalgtes han som første socialdemokrat i Odense byråd, og selv om det borgerlige flertal endnu i mange år bestemte farten øvede M. en afgørende indsats på mange kommunale områder, omordningen af forsørgelsesvæsenet, bygning af alderdomshjem, anlæg af sporveje, åbningen af Kongens have m.m. 1917 trådte han ud af byrådet.

Som kandidat til folketinget havde M. været opstillet 1890 i Skanderborg, 1892 i Århus, 1895 i Horsens, 1898 og 1901 i Odense I. kreds, da han endelig 1903 sejrede i denne kreds. På rigsdagen hvor han fra 1906 var medlem af finansudvalget, var han ofte sit partis ordfører, således i jordspørgsmål, byggesager, jernbanesager o.fl. M rejste på rigsdagen spørgsmålet om dyrenes beskyttelse og fik 1916 gennemført loven herom. 1909-13 var han medlem afkommissionen angående len og stamhuse og fremsatte ved lovens behandling 1919 særforslag om majoraters inddragelse og klostergodsets omordning. Inden for partiet nød M. stor anseelse; sammen med C. C. Andersen valgtes han regelmæssigt til dirigent ved dets kongresser. Der var over hans fremtræden en blanding af gallisk form og noget friskfyragtigt: jeg sætter min hat som jeg vil. Det hændte at han tog særstandpunkter og fulgte sin overbevisning uanset partiets stilling. Allerede tidligt var han i flere henseender - det kommer til udtryk i avisartikler - ude af takt med socialistisk teori, men i et så lidet teoretisk parti som det danske blev det ikke bemærket i synderlig grad. 1911 tog han afstand fra sine kbh.ske partifællers optræden i sporvejsstriden, som han mente havde haft indflydelse på valget i Odense 2. kreds, hvad partiets hovedbestyrelse tog stilling til i en misbilligende resolution. Året efter var M. ude i en kraftig debat med kritik af partiets holdning til den nordslesvigske politik. Også dette førte til misbilligelse fra ledelsen. Under genforeningen fjernede hans opfattelse af det nationale ham så langt fra partiet, at det kom til et afgørende brud. M. der var medlem af det sønderjyske udvalg udtalte 17.11.1919 i folketinget håbet om Flensborgs indlemmelse i Danmark uanset afstemningen; han deltog i den følgende tid i møder i Flensborg og i 2. zone, udsendte en tysk pjece, Soziale Fürsorge in Dänemark, og var en af hovedtalerne ved det store møde i Kbh.s cirkus 7.3.1920. Også efter afstemningen 14.3. fortsatte han agitationen og nægtede at tiltræde en af socialdemokratiets hovedbestyrelse og rigsdagsgruppe og af De samvirkende fagforbunds forretningsudvalg vedtagen udtalelse om grænsepolitikken.

Efter at partiets forretningsudvalg havde udtalt sin "skarpe misbilligelse" af M.s stilling og et flertal af delegerede fra partiorganisationerne på Fyn havde sluttet sig hertil, fratrådte M. 23.3.1920 posten som redaktør. Da han 27.3. sammen med den radikale folketingsmand C. Moesgaard Kjeldsen i en erklæring sluttede sig til oppositionens krav om udskrivning af folketingsvalg og derved fremkaldte den situation der førte til ministeriet Zahles fald og påskekrisen, blev han 30.3. ekskluderet af socialdemokratiet. M. oprettede derefter et nyt parti, det frie socialdemokrati, og stillede sig på dettes program til tre folketingsvalg 1920 uden at blive valgt. Fra sept, udkom i Kbh. et nyt blad, Folket, med M. som redaktør; det ophørte som dagblad efter fire måneders forløb og som ugeblad 1922, og M. trak sig herefter ud af aktiv politik. Han fik andel i en biografbevilling og virkede siden som foredragsholder og skribent, optaget desuden af sine tillidshverv inden for Dansk samvirke, Sønderjysk fond og Dyrenes beskyttelse. 1930 udgav han et bind livserindringer, Tidsbilleder, hvori han uden bitterhed beretter om sit livs kringel-gang og om tidligere partifællers holdning. Der har ikke foreligget nogen "politisk omvendelse" hævder han. "Jeg er mig bevidst, at jeg har fulgt min sociale og nationale linje fra ungdom til alderdom". En nøgtern vurdering må nok være, at det gjorde M. ikke. Det virker som om der i årene op til 1914 sker et svigt i vurderingsevnen, og at der indtræder en manglende balance. I de synspunkter der fremlægges efter 1920 mangler ganske fasthed og indre overensstemmelse.

Familie

Forældre: bogbinder Frederik Christian Clement M. (1819-83) og Christine Louise Haagensen (1822-1903). Gift 8.5.1888 i Silkeborg med Fanny Ida Elisabeth Rasmussen, født 19.9.1862 i Silkeborg, død 10.1.1946 på Frbg., d. af vognmand, restauratør Jeppe R. (1832-92) og Kirsten Marie Pedersen (1838-1926).

Udnævnelser

R. 1925. DM. 1936.

Ikonografi

Tegn. af E. Henningsen, 1918. Afbildet på tegn. af Alfred Schmidt, 1920 (Fr.borg). Mal. af O. Matthiesen (folketinget) og afbildet på sammes mal. 1923 af rigsdagen 1915 (sst.). Foto.

Bibliografi

Erindr, i Arbejdernes almanak 1918 12-18. Tidsbilleder, 1930 (selvbiogr.). - C. E. Jensen og Fr. Borgbjerg: Socialdemokratiets årh. II, 1904 369f. Freilif Olsen: En kbh.sk journalist, 1922. A. C. Meyer: En agitators erindr. II, 1933 111-16. A. Degen i Dyrevennen, 1940 37-39. [Vilh.] la C[our] i Grænsevagten, s.å. 318-21. Jens Topholm: E. M., 1980. - Papirer i Arbejderbevægelsens bibl. og ark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Læs også om Emil Marott i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Emil Marott
Emil Marott
1856-1940, dansk politiker. Marott var uddann ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Fredrik Bajer
21.4.1837-22.1.1922, dansk politiker. Bajer v ...Artikel i Den Store Danske
folketingsvalg
valg til Folketinget, som ifølge Grundloven s ...Artikel i Den Store Danske
Demokraten
dansk socialdemokratisk avis, udgivet i Aarhus 1 ...Artikel i Den Store Danske
Store Heddinge
by på Stevns , Sydøstsjælland; 3287 indb. (2 ...Artikel i Den Store Danske
konservativ
(fr. conservatif , af lat. conservativus ), som øn ...Artikel i Den Store Danske
alderdomshjem
tidligere betegnelse for plejebolig; boinstituti ...Artikel i Den Store Danske
socialdemokrati
udtryk for både en social bevægelse og en politisk i ...Artikel i Den Store Danske
boligforening
forening, hvis formål det er at opføre og forvalte b ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
OBertolt
18/07/2011
VDyb
18/07/2011
  • Læst 701 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki