Dansk Biografisk Leksikon

Ernst Christiansen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Ernst Christiansen, Johan Ernst Christiansen,  10.9.1877-26.2.1941, redaktør. Født i Vejbæk, Bov sg, død i Flensborg, begravet sst. (Fredshøjens kgd.). C. fik sin skolegang i Jørgensby tyske borgerskole i Flensborg, men sin nationale påvirkning fik han gennem sit danske hjem og ved dansk læsning. I skolen høstede han megen ros for sine stile, og det nærede forfatterdrømme. I efteråret 1892 fik han, endnu ikke konfirmeret, arbejde på Flensborg Avis' kontor som korrekturlæser m.m. og blev marts 1893 redaktionslærling. Redaktør J. Jessen fattede snart interesse for ham, læste fransk og latin med ham og betroede ham mere og mere arbejde, så han efterhånden voksede ind i en redaktionssekretærs stilling. Som han politisk prægedes af Jessens syn, således påvirkedes også hans oprindeligt fantasifulde og følelsesbetonede sprog af Jessens krav om korthed, klarhed og fyndighed. Da Jessen 1901 blev rigsdagsmand begyndte C. lejlighedsvis at skrive de politiske ledere, og han var da så stærkt præget af Jessen at hans artikler ofte opfattedes som skrevet af denne selv. 1906 tilbød Dybbøl-Postens bestyrelse ham redaktørstillingen ved bladet, da J. Moldt ønskede at trække sig tilbage, og han modtog tilbudet. Men inden han skulle tiltræde stillingen, døde Jessen, og 29 år gammel måtte han nu overtage stillingen som leder af Sønderjyllands førende danske blad. Det lykkedes ham at løfte arven både journalistisk og politisk. Bladets fremgang fortsatte og Jessens proteststandpunkt hævdedes med skarphed og styrke under de hårde indre brydninger, danskheden gennemlevede i disse år. Da Flensborg amt ramtes af foreningslovens sprogbestemmelser 1908 tog C. initiativet til at få dannet en dansk foredragsforening for amtet, men myndighederne greb ind, og organisationsformen måtte ændres før det lykkedes at få arbejdet videreført. Ved krigens begyndelse var C. blandt de fængslede. Sept. 1916 indkaldtes han som artillerist, blev efter en sygdomstid armeringssoldat og kom først hjem midt i dec.1918. Han vendte sig straks mod den af H. P. Hanssen og vælgerforeningens flertal fastlagte grænsepolitik der forudså, at der skulle stemmes Nordslesvig under ét, mens afstemningen skulle være kommunevis i de tilstødende distrikter. Hans standpunkt var, at en linie Slien-Dannevirke-Frederiksstad ville give en fuldt retfærdig grænse gerne uden afstemning. Han måtte acceptere de givne forhold, men han arbejdede ufortrødent for at få omstødt det vedtagne afstemningsgrundlag. Han støttede ubetinget Dannevirkebevægelsens udsending i Paris, Ionas Collin, og han ville ikke nøjes med bestræbelser der alene sigtede på at få Flensborg til Danmark. Da grænsestriden blev skærpet maj 1919, da dr. Collins aktioner havde fået fredskonferencen til også at fastsætte afstemning i en 3. zone, var C. hovedordføreren for krav om dansk aktivitet i 3. zone, og da denne zone i den endelige fredstraktat blev slettet, kæmpede han ivrigt for i al fald at få 3. zone rømmet for tysk militær og administration.

I efteråret 1919 var han en af de ledende i forsøget på at give H. P. Hanssen et mistillidsvotum i vælgerforeningens tilsynsråd, hvorved regeringen Zahle kunne rammes. Okt. 1919 blev han en af de tekniske rådgivere for den internationale kommission. Som medlem af det mellemslesvigske udvalg var han førende i det danske arbejde forud for afstemningen i 2. zone. Dens bittert skuffende resultat lammede ikke hans handlekraft. Dagen efter afstemningen rejste han til Kbh. hvor han ved sin ankomst blev genstand for stormende hyldest og båret i guldstol til Amalienborg. Han virkede for trods alt at få Flensborg med til Danmark. I maj var han medlem af den mellemslesvigske delegation der sendtes til London og Paris for at opnå 2. zones internationalisering. Efter grænsedragningen fortsatte C. den nationale kamp "på de nye kendsgerningers grund", idet han gik ind for et samarbejde mellem de grænsepolitiske lejre syd og nord for grænsen. Ved oprettelsen af Grænseforeningen 1920 spillede han den ledende rolle. Flensborg Avis kom ud for store vanskeligheder i mellemkrigstiden, og Ernst Christiansen følte sig hårdt trængt, ikke mindst da nationalsocialismen kom til magten, og dens lokale ledere håbede at kunne gøre det helt af med danskheden i Flensborg.

Maj 1940 blev C. fjernet fra posten som redaktør af Flensborg Avis og han fik forbud mod at skrive. Foranledningen hertil var den nekrolog han 6.5. skrev over bladets unge Tønderredaktør Viggo Lausten der 3. maj var blevet arresteret af Gestapo og indsat i Kastellet hvor han døde under ubekendte omstændigheder. For de stærkt nationale kredse var C. "Manden i Flensborg", som Kaj Munk havde benævnt ham. - Om sine krigsoplevelser skrev han Du kan, du maa og skal!, 1923; om grænsekampens kår romanen Gretes Kamp, 1927.

Familie

Forældre: landpost, senere postkonduktør Johan Ernst C. (1840-1903) og Gunder Marie Lassen (1847-1919). Gift 7.5.1904 i Flensborg (Danske k.) med Julie Cecilie Knudine Lieb, født 16.4.1883 i Flensborg, død 30.8.1940 sst., d. af bogholder, senere prokurist Vilhelm Peter Frederik Christian L. (1858-1918) og Cecilie Knudine Nicolaisen (1860-1938).

Ikonografi

Mal. af H. Slott-Møller, 1921 (Flensborghus). Buste af Astrid Noack, ca. 1934(Fr.borg). Foto.

Bibliografi

E.C.: Dagbogsoptegn. i Slesvig delt, red. L. P. Christensen, 1922 235-300. E.C.: Du kan, du må og skal!, 1923. - [Vilh. la Cour] i Grænsevagten, 1926 1-5. A. Tardieu og Fr. v. Jessen: Slesvig på fredskonferencen, 1926 37f 44 lf. Sydslesvig i dag, red. G. K. Brøndsted, 1955-56 150 175 331 344 347 362 364 377 537 617 628. J. Kronika i Flensborg avis 1869-1969, red. P. Kurstein, 1969 197-312.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Nordslesvig
den nordlige del af hertugdømmet Slesvig med d ...Artikel i Den Store Danske
Flensborg
Flensburg , by i bunden af Flensborg Fjord i ...Artikel i Den Store Danske
Grænseforeningen
national forening, oprettet 1920/21 for "med al ...Artikel i Den Store Danske
Gestapo
det nazistiske Tysklands politiske politi; de ...Artikel i Den Store Danske
borgerskole
ældre betegnelse for en kommunal folkeskole i købstæ ...Artikel i Den Store Danske
Zahle
dansk slægt, der føres tilbage til skrædder i Kø ...Artikel i Den Store Danske
internationalisering
dels globalisering , dels virksomheders relationer ...Artikel i Den Store Danske
Kastellet
Citadellet Frederikshavn , fæstning i Københ ...Artikel i Den Store Danske
Flensborg
Flensburg , by i bunden af Flensborg Fjord i ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
HLund
17/07/2011
TFink
17/07/2011
  • Læst 659 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki