J.P. Sundbo, Jens Peter Carl Petersen Sundbo, 11.6.1860-19.3.1928, redaktør, politiker. Født i Udlejre, Ølstykke sg, død i Kbh., begravet i Esbjerg. Under sin opvækst var S. hyrdedreng og tjenestekarl, dels i sit fødesogn, dels i Sønderjylland. 1878–79 besøgte han Vejstrup højskole og tre vintre 1879–82 Askov højskole. Med øgede kundskaber og nye perspektiver præget af højskolen fik han nu forskellige pladser, som medhjælper på et børnehjem og som huslærer hos en gårdmand på Fyn, et år som lærer på Hejls fort-sættelsesskole ved Kolding til han 1884 blev lærer på Lundby højskole ved Løgstør og 1885–88 hos Morten Pontoppidan på Jørlunde højskole. Da skolen havde svært ved at bære en gift lærer flyttede S. 1888 til Kbh. for at ernære sig som "litterat". I disse politiske kampår var han radikal venstremand, Hørupper, men droges efterhånden over til socialdemokratiet som han følte sig enig med i det spørgsmål der optog ham mest: landarbejderes og husmænds rejsning. Hans navn blev først kendt i videre kredse da han på et bevæget møde i Kbh. sept. 1888 krydsede F. Linderbergs planer om at samle de sjællandske landarbejdere i et upolitisk dansk arbejderforbund. Han holdt nu foredrags- og agitationsmøder rundt på Sjælland, skrev i forskellige tidsskrifter og i Social-Demokraten og udgav et par småbøger, Landarbejderspørgsmaalet, 1890 og Husmandskaar, 1892. 1891–93 var han redaktør af Demokraten i Århus, virkede derefter som københavnsk korrespondent til forskellige blade til han 1896 blev redaktionssekretær ved den nye Fyns Social-Demokrat. 1898 blev han redaktør af den samtidigt oprettede Vestjyllands Social-Demokrat i Esbjerg. Han var en glimrende skribent med sans for det rammende udtryk, en skarp og skånselsløs polemiker, havde litterær smag og bragte stof af Jeppe Aakjær, Herbert Iversen o.fl. frem i sit blad som han i løbet af få år gjorde landskendt. Hans daglige ledende artikler signeret "Janus" blev studeret på alle redaktioner og hyppigt citeret. Af den socialdemokratiske presses redaktører har adskillige fået deres journalistiske skoling hos ham. Han kom ind i Esbjerg byråd 1900, kort efter at byen var blevet købstad, og var gennem mere end 25 år uroen og ildsjælen i dens kommunale liv. Han blev byrådets næstformand (efter 1918 rådmand) og sin gruppes fører og var medlem af havnerådet. Gennem skolekommission og skoleudvalg var han særlig virksom for moderniseringen af skolevæsenet som indførte mellemskole, frit skolemateriel, skolebespisning m.m. før nogen anden by. Også hospitalsvæsenet, boligbyggeriet, byens forskønnelse, havnens udvidelse m.m. udrettede han meget for, til tider under modstand ovei for hans "kommunesocialistiske" metoder. Inden for foreningen Dansk arbejde, af hvis hovedbestyrelse han var medlem fra 1912, tog han bl.a. til orde for en rationel udvikling af havfiskeriet, som han i det hele på alle områder viste sig som en god bypatriot. Efter at tanken om en arbejderhøjskole ved flere lejligheder havde været fremme både inden for socialdemokratiet og i aftenskolekredse fik S. 1910 planen virkeliggjort i Esbjerg, ligesom det skyldtes hans indsats at arbejderhøjskolen 1916 fik egen bygning. Han var formand for højskolens bestyrelse til sin død og holdt gennem mange år regelmæssigt foredrag for eleverne. Han var medlem af sit partis hovedbestyrelse 1893– 1927 og en af dets mest benyttede talere, var folketingskandidat i Skjoldelevkredsen 1895, i Skive 1898 og i Esbjerg ved alle valg fra 1903 til han endelig 1918 biev valgt. S. var en uhyre flittig og arbejdsom mand, impulsiv, ladet med energi og virketrang, men samtidig en selvstændig og stejl natur der let kunne komme på kant med folk, nu og da også med partiledelsen; det gjaldt bl.a. i spørgsmålet om samarbejde med de radikale. Hans pjecer Krig mod Krigen, 1916 og Skal vi have et nyt 1864?, 1919 er kraftige indlæg mod militarisme og nationalisme. Mens S. ubetinget var partiets førende og stærke mand i den sydvestlige del af landet var han på rigsdagen mere afdæmpet og nåede i de år han sad i tinget ikke frem i første række. Han var medlem af den sønderjyske jernbanekommission af 1924 og af kommissionen for oprettelsen af et jysk universitet 1924.

Familie

Forældre: husmand, senere postbud i Frederikssund Peder Frederiksen (1833–93) og Inger Madsdatter (1832–99). Navneforandring 29.9.1885. Gift 31.10.1885 (på Wedellsborg birks kontor) med Karen Pedersen, født 28.4.1862 i Plovslund, Grene sg., død 23.1.1947 i Esbjerg (Vor Frelser), d. af gårdejer Peder Johnsen (1818–93) og Mette Cathrine Hansdatter (1826–92). – Far til Arne S.

Ikonografi

Mal. af V. Secher. Buste af Søren Kongstrand, 1916 (arbejderhøjskolen, Esbjerg). Mindesten med relief af Gaston Møller, 1928 (sst.). Foto.

Bibliografi

Arne Sundbo i Fra Fr.borg amt, 1920 30–34 (om slægten). Slægtstavlesaml., 1931 165. Hans Nielsen i Vestjyllands socialdemokrat 1.4.1912; sst. 2.4. s.å. og 19.3.-28.3.1928. Niels Vestergaard: Penge lugter ikke el. Hvorledes red. S skaffer penge til arbejderhøjskolen i Esbjerg, 1917. Summe: Demagogen S., 1917. Samme: Under redaktør S.s regimente, 1919. Jeppe Aakjær: Ravperler, 1918 lupag.]. Vestkysten 19.3.1928. Sydvestjylland s.d., 20.3. og 24.3. s.å. Socialdemokraten 20.3.s.å. Politiken s.d. P. Andersen i Dansk arbejde XIX, s.å. nr. 7 3f. P. Stegenborg i Arbejderhøjskolen. Elevskr. for Esbjerg og Roskilde højskoler, 1935 nr. 10 17–19. C. N. Hauge: Erindr., 1937 130–38. Salomon J. Frifelt: Konsulen, 1939. Danm.s folkehøjskoler, red. Fr. Nørgaard I–11, 1940–41. – Papirer i Rigsark. (jfr. Red. J. P. Sundbo og overretssagfører, borgmester A. Sundbo, 1979 = Rigsark. Privatark.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig