Jacob Davidsen

Jacob Davidsen, Gabriel Davidsen,  27.8.1813-27.1.1891, redaktør, forfatter. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Mos. vestre). Da forældrenes kår ikke tillod D. at studere plejede han fra ganske ung sine litterære interesser som typograf, oversatte en mængde romaner, var blandt de tidligste originale hovedstadskorrespondenter til provinsaviser og fik forbindelse med den københavnske oppositionspresse, "Kjøbenhavnsposten" og "Corsaren". Over for de nye tidsstrømninger tog han dog snart konservativt stade, og efter at han 1846-52 havde været redaktionssekretær for Edvard Meyer ved "Flyveposten" og med omhu og takt holdt igen på den troskyldige, letbenede redaktør var det af et godt hjerte at han selv som redaktør i forbindelse med Gottlieb Siesby (1852-65) drejede bladet ind i fast opposition mod den sejrende nationalliberalisme. Et minde om hans i længden håbløse, men ingenlunde betydningseller evneløse kamp er de udvalg han udgav af sine ræsonnerende artikler: Breve og humoristiske Skildringer af Petersen, Fuldmægtig, 1858 og Fuldmægtig Petersens Breve II, 1860. Med ganske vist ret jordbundet lune og sund fornuft er tidens guder her synede fra vrangsiden. Efterhånden som den jævnere middelstand vandtes for modpartiet svandt "Flyveposten"s økonomiske tilværelsesret. "Dansk Rigstidende", som D. redigerede 1865-67, og ugebladet "Den konservative" som han derefter ledede indtil 1886 opretholdtes af velstillede meningsfæller, og skønt D. til det sidste virkede i journalistikken (som bidrager til "Avisen" og korrespondent til norsk "Morgenbladet"), og hans redelige, elskværdige personlighed nød fuld anerkendelse var det nu som kulturhistoriker på et hidtil ret udyrket felt han vandt læseverdenens opmærksomhed. Fuldmægtig Petersen: Gamle Minder fra Frederiksberg og Vesterbro, 1866, Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, 1880 (2. samling 1881; samlet, forøget udgave 1883 nyudg. 1977), Fra vore Fædres Tid, 1884 og Kjøbenhavnerliv i ældre og nyere Tid, 1889 er, mindre ved deres som førsteforsøg agtværdige grundlag af studier end ved deres talrige, godt og sympatisk fortalte personlige erindringer blevet uerstattelige bøger.