Jacob Kronika, 8.1..1897-3.5.1982, redaktør, forfatter. Født i Broager., død i Kbh. (Trin.), begravet på Bispebjerg kgd. Da K. var ganske lille flyttede hans forældre nogle kilometer sydpå til Flensborg og det blev skæbnebestemmende for ham; han voksede derved ind i mindretallet syd for den grænse der blev draget 1920. Han knyttede sin livsgerning til dets kamp. I barndomshjemmet var holdningen udpræget dansk og som feriedreng i et lærerhjem på Vejle-egnen modtog han 12 år gammel indtryk af den dansk-grundtvigske livsform som prægede ham stærkt. K. blev tysk student 1916 fra Oberrealschule i Flensborg og efter en kort tid at have læst tysk, historie og kristendomskundskab ved universitetet i Kiel blev han indkaldt, uddannet som "gardeluftskipper" og gjorde tjeneste først i Polen og de baltiske lande, derefter ved vestfronten i Frankrig som ballonobservatør. På grund af sygdom blev han trukket tilbage fra fronten og kom 1918 atter til Flensborg. Efter november-revolutionen s.å. gik han aktivt ind i den begyndende afstemningskamp, og da danske kredse november 1919 overtog Flensburger Norddeutsche Zeitung for at videreføre den som et tysksproget dansk organ kom K. i redaktionen. Bladet ændrede navn til Neue Flensburger Zeitung og nåede et oplag på 12 000. Men et udgivelsesforbud omkring årsskiftet 1923–24 knækkede økonomien. Efter en reorganisering 1925 fortsatte den tyskskrevne danske avis under titlen Der Schleswiger, med K. som redaktør og trykt på den dansksprogede Flensborg Avis hvor Ernst Christiansens stærke personlighed fik stor betydning for K. Christiansen havde 1924 fået oprettet et dansk generalsekretariat som K. blev leder af jævnsides med redaktørvirksomheden. Han blev i stigende grad inddraget i organisatorisk arbejde, men havde problemer med at holde Der Schleswiger på benene; fra 1929 udkom den som tillæg til Flensborg Avis. 1932 flyttede K. til Berlin som korrespondent for Flensborg Avis idet han samtidig fik status som det danske mindretals talsmand over for de tyske myndigheder i rigshovedstaden. Da nazisterne havde overtaget magten januar 1933 knyttede også Nationaltidende i Kbh. ham til sig som korrespondent.

K. der 1927 havde debuteret med skuespillet Ent en-Eller om grænselandsproblemer udsendte 1935 romanen Revolution, en skildring af stemninger og tilstande i Berlin op til magtovertagelsen og sluttende med en vision af et folk der positivt besvarer nazismens appel om national enhed og viljesindsats. K. har erkendt at han til at begynde med ikke gennemskuede nazismens væsen fuldt ud og at han "troede på en modus vivendi. Jeg troede på mange af de højtidelige forsikringer og erklæringer der blev afgivet af ledende og ansvarlige nazister. Det var min fejl". Fra den skærpede kirkekamp 1935 nærede han imidlertid ingen illusioner og så stadig mere konsekvent nazismen i et religiøst perspektiv som udtryk for det ondes magt over mennesker. Men han fortsatte sin virksomhed i Berlin, fra 1938 dog ikke længere som medarbejder ved Flensborg Avis. Myndighederne havde stillet ham som tysk statsborger over for valget mellem at korrespondere til organer i eller uden for Tyskland og han valgte det sidste. 1940 blev han også korrespondent til Svenska dagbladet. Han udnyttede effektivt sine mange forbindelser inden for tysk politik og administration, brugte som mindretallets talsmand al sin diplomatiske evne for at hindre den danske folkegruppes "opsugning, ensretning og udslettelse", og som korrespondent søgte han trods ensretningen og censuren at afsløre Hitler-regimets sande væsen og hensigter. I pressekredse er hans telefonrapporter i dagene op til 9.4.1940 til en sønderjysk journalist på Nationaltidende blevet legendariske: de talte et volapyk af dansk, sønderjysk, højtysk og plattysk som censuren intet forstod af. Udenrigsminister P. Munch advarede ham imod at drive "alarmerende journalistik". K. blev i Berlin gennem samtlige krigsår, udbombedes gentagne gange og boede til sidst på det danske gesandtskab. Sammen med det diplomatiske personale og nogle få andre danske der var tilbage i Berlin førtes han efter den tyske kapitulation maj 1945 af russerne til internering uden for Moskva. Han var da illegitimt blevet forsynet med dansk pas, og efter at gruppen i august var nået til Kbh. blev hans danske statsborgerskab af hensyn til evt. sovjetisk reaktion formelt bragt i orden. K. ville videre til Flensborg for at genoptage arbejdet for den nu stærkt ekspanderende danskhed i Sydslesvig, men blev holdt ude af de engelske besættelsesmyndigheder der var stærkt skeptiske over for den danske aktivisme og så med mistro på ham bl.a. på grund af Revolution. Han korresponderede fra Nürnbergprocessen til Nationaltidende og andre blade, kom omsider 1946 tilbage til Flensborg og var stærkt aktiv bag den sydslesviske henvendelse september s.å. til konge og regering om landsdelens frigørelse fra tysk styre. Efter at have opgivet håbet herom genoptog han 1947 sin korrespondentvirksomhed for Nationaltidende og Flensborg Avis i Berlin, fra 1949 – ved forbundsrepublikkens oprettelse – i Bonn. 1953 vendte K. hjem til Flensborg i forventning om at blive chefredaktør for Flensborg Avis, men det blev han først ved L. P. Christensens død 1960. Han samlede i bogen Lys i vinduet, 1957, notater fra sin Berlin – tid 1932–39 – en genre han desuden også dyrkede i Et demokrati på dødslejet, 1958 og Berlins Undergang, 1945.

I sin chefperiode ved Flensborg Avis 1960–64 satte K. sit eget stærkt personlige præg på avisen ved en løbende strøm af artikler, mættede af hans temperamentsfulde stillingtagen og nemt identificerbare ved en dramatiserende, ofte patetisk, bestandig pointerende sprogbrug hvis tyskakademiske baggrund er umiskendelig. Efter 1964 har han fortsat sit forfatterskab, bygget op om egne oplevelser og notater. Den impressionistiske karakter og stærkt personlige belysning han giver skildringerne gør dem mindre egnede som kildeskrifter trods hans mange førstehånds-erfaringer. Ud over de ovenfor omtalte kan blandt hans udgivelser nævnes Prins Hamlet og Sydslesvig, 1966 (om grænsestriden efter 1945), Midt i fjendens lejr, 1966 (om krigsårene i Berlin), Kronika fortæller, 1968 og Hvorfor Holocaust?, 1979 hvori han giver sin tolkning af nazismen som religiøst fænomen. Toner af Grænsesangen, 1939 er erindrende og novellistiske skitser fra Slesvig før genforeningen. I Den sidste slesviger og Ulsnæs-mordene, 1971 tegner han i skildringen af præsten N. C. Nielsen sin egen religiøse livsfornemmelse. – I 100 års-jubilæumsbogen for Flensborg Avis 1969 skrev han om Ernst Christiansen. – K. der 1975 bosatte sig i København modtog 1977 Sydslesvigsk forenings guldnål; han var 1946–47 næstformand i den nyoprettede SSF.

Familie

Forældre: købmand Peter Christian K. (1865–1944) og Karen Riis-Brandrup (1867–1903). Ugift.

Udnævnelser

R. 1963.

Ikonografi

Tegn. af H. Lollesgaard (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Interview i Flensborg avis 21.8.1976. – Sv. Thorsen: Den danske dagspresse II, 1951 41. Flensborg avis 1869–1969, red. Poul Kurstein, Flensb. 1969. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig